26. APR. 2022 KL. 12:31

”Nu skal der findes en løsning på maksimumbeløbet”

Generationernes Hus

I februar kortlagde BL al det nybyggeri, som der er blevet givet tilladelse til siden starten af 2021. Boligorganisationerne ser ind i at måtte opgive tre-fjerdedele af al det nybyggeri, som har været udbudt.

BL’s formand, Palle Adamsen, er meget utålmodig og fastslår, at der nu skal findes løsninger, hvis man ikke skal ende i et alment byggestop.

Allerede i november rejste BL problemet med de stigende materialepriser, der truer med at sætte det almene nybyggeri helt i stå og koste boligselskaberne og dermed beboerne millioner. Forhåbningen var, at der kunne findes en løsning i forbindelse med finansloven.

Det skete ikke, men der blev opnået en forlængelse af perioden, der går fra en boligorganisation får tilladelse til et nybyggeri, til det skal udbydes i licitation. Fristen blev forlænget fra 15 til 36 måneder, hvilket var godt, men det løser ikke det grundlæggende problem.

Kernen er, at materialepriserne er skudt kolossalt i vejret i kølvandet på covid-krisen, og det er kun blevet værre med krigen i Ukraine.

I februar kortlagde BL al det nybyggeri, som der er blevet givet tilladelse til siden starten af 2021. Boligorganisationerne ser ind i at måtte opgive tre-fjerdedele af al det nybyggeri, som har været udbudt.

"Dette her nærmer sig en fuldbyrdet tragedie både for den blandede by og de boligpolitiske ambitioner i den seneste boligaftale om at bygge 22.000 flere almene boliger. Vi kan nu ikke engang bygge det normale antal almene boliger”, siger Palle Adamsen og tilføjer, ”Findes der ikke en løsning nu, vil denne regering blive husket for, at der var på dens vagt, at Danmark i stedet for 22.000 almene boliger fik alment byggestop."

BL er kommet med løsningsforslag om et midlertidigt gennemførelsesbidrag, der kan redde de aktuelle byggesager, der er strandet på grund af de høje materialepriser. Det kan finansieres af Landsbyggefonden og vil ikke engang belaste de offentlige finanser.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Læs senere artikler

Byggestop har konsekvenser langt ind i fremtiden

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Forstå maksimumbeløbet på 1 minut

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Forligspartier udtrykker bekymring for gennemførsel af boligaftale

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

"Det er virkelig bekymrende, at regeringen har tøvet så længe. Det er som om man ikke rigtig forstår de alvorlige konsekvenser på kort og længere sigt," konstaterer Palle Adamsen.

"Det koster boligselskaberne og dermed beboerne dyrt, når byggeprojekter i sidste ende må opgives. Der er ofte investeret ganske megen tid og penge i at udvikle projekterne. De penge vil være tabt ligesom byggemulighederne. Der er overhængende risiko for at tabe en eller flere årgange af alment nybyggeri. Den langsigtede konsekvens er færre betalelige boliger."

"Nu skal der findes en løsning på maksimumbeløbet, og vi har allerede anvist veje. Vi har i månedsvis stået klar til at finde løsninger. Nu kan det ikke vente længere, hvis vi vil undgå et alment byggestop," fastslår Palle Adamsen.

 

Om skribenten

Regnar 06111
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kontanthjælpsreformen er vedtaget

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste