06. SEP. 2021 KL. 12:01
Se video: Sigge Winther mødte boligfolket i Nyborg
06. SEP. 2021 KL. 12:01
Pseudopolitik har vundet frem, folks problemer bliver ikke løst, hvad gør vi ved det? Forfatter Sigge Winther stiller en dyster diagnose i ny bog, men der er håb. Og landets almene boliger er en del af løsningen. Se video her.
Efter et døgn med inspiration, debat og oplæg fik deltagerne på årets Topledertræf 2021 en lettere bitter dessert serveret, inden de alle skulle hjem fra konferencen igen.
Sigge Winther Nielsen, journalist og forfatter, har i sin bog ’Entreprenørstaten’ pillet i det danske folkestyre, og noget er galt, mener han.
Diagnosen er besk. Det er pseudopolitik, der styrer og politikere, embedsmænd og journalister, der spiller et skuespil, så folks rigtige problemer ikke bliver løst, siger han.
Men der er håb, lod han forstå fra scenen i Nyborg, som han besøgte, da der var Topledertræf 2021.
"Her i selskabet kommer jeg ikke med krabasken. Det arbejde, I laver, er også det, jeg taler om i bogen. Og det skal vi lave mere af. Samarbejde på tværs. I repræsenterer passion og engagement, og det er rigtig vigtigt, når man skal tale samarbejde og have tillid til hinanden,” indledte Sigge Winther Nielsen.
Artiklen fortsætter under videoen:
'Fordøren' og 'bagdøren' i politik skal bindes sammen
Politikerne aftaler den ene reform efter den anden. De "leger politik", men er ikke optagede af, hvordan politikken reelt virker, siger Sigge Winther Nielsen. Reformerne er ikke ordentligt gennemarbejdede. Alting går for stærkt, og man gør sig ikke umage, og det ender med makrelmadder på Instagram og kortsigtede løsninger. Men noget tyder på, at man er mere bevidste om det nu end tidligere. Han aner derfor også et håb.
I sin bog – og i sit oplæg - bruger Sigge Winther en metafor. Fordøren og bagdøren. Man tænker for meget på reformernes fordør (hvordan de bliver leveret) og ikke på deres bagdør (hvordan de kommer til at gøre en positiv forskel til gavn for borgerne). Pointen er, at alle aktører i det politiske spil skal være mere omhyggelige.
"Fordøren og bagdøren skal bindes bedre sammen. I har en stor forpligtigelse og viden til at binde ’fordøren’ og ’bagdøren’ sammen. I kan samle det her i en vigtig samtale. I har jo gjort meget af det, jeg efterlyser. Men der følger jo et stort ansvar med. Det er jo fedt, men det kan også være hårdt," sagde Sigge Winther.
Læs senere artikler
Se billederne fra Topledertræf 2021
Landets almene boliger har mer-effektiviseret sig frem til 330 mio. kr.
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkMest læste
Se alle artikler (2995)0