Liliegreen: Alvorligt at så få almene boliger fra lokalplaner er blevet bygget

For seks år siden begyndte kommuner at stille krav om, at der skulle opføres almene boliger side om side med private boliger i nye boligområder. Kravet blev skrevet ind i lokalplanerne. Målet var at skabe mere blandede bydele.

”Det er der ikke kommet meget ud af,” siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter.

Det står klart med en ny analyse fra Bolig- og Planstyrelsen. Den viser, at kun 6 procent af de hidtil opførte boliger i lokalplaner med blandede boliger er almene. Så hvad skal der til for at sætte mere skub i byggeriet af de almene boliger, som kommunerne stiller krav om? 

Det bør jo egentlig undersøges

Curt Liliegreen mener, at der er brug for konkrete politiske initiativer for at løse problemet. Valget af de rigtige tiltag afhænger imidlertid af, hvorfor de almene boliger bygges så langsomt eller slet ikke bliver bygget. Det mangler der et klart svar på, siger han.

”Det bør jo egentlig undersøges, hvorfor det ikke bliver til noget, når man stiller kravet,” siger Curt Liliegreen.

Problemet viser sig især i København og Århus. Det vejer dog tungest i København, fordi det kun er 19 procent af de nuværende boliger, der er almene, mens Aarhus har 29 procent. Det viser en opgørelse fra 2019.

”Det er et alvorligt problem. Det her er noget der betyder rigtigt meget for et land, at man i landets hovedstad har plads til alle borgere. Det er faktisk dyb alvor,” siger Curt Liliegreen.

Tvang og effektiv sagsbehandling

Han nævner to hovedforklaringer, der har været fremme i medierne. Den første går på, at private investorer ikke prioriterer de almene boliger i lokalplanerne og ”holder grunde tilbage” som den tidligere overborgmester Frank Jensen sagde.

”Derfor talte han om, at man skulle lave betingede byggetilladelser. Det vil sige, at man skulle tvinge de her byudviklere til at sikre, at der bliver indgået aftaler og opført almene boliger i de nye områder,” siger Curt Liliegreen.

Den anden hovedforklaring indeholder en kritik af Københavns Kommune for ikke at være effektiv nok.

”Hvis der er et problem, hvor dele af forvaltningen trækker behandlingen af almene byggesager i langdrag, så må det jo være statens eller kommunens opgave at lave en kritisk gennemgang af administrationen,” siger han.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Flere single-boliger og billigere byggegrunde

En anden mulighed er at satse på flere mindre boliger til det voksende antal singler. Endnu et bud er at gøre byggegrunde til almene boliger billigere i København. Her finansierer byggegrundene i dag metrobyggeriet gennem byudviklingsselskabet By & Havn.

”Det er en af udfordringerne, vi har lige netop i forhold til almene boliger og betalbare boliger, at vi har de restriktioner,” siger Curt Liliegreen.

Han er nu ikke meget for at rokke ved finansieringen af metrobyggeriet.

”En moderne storby som København skal jo bruge en trafikinfrastruktur, og vi kan ikke bygge nye bydele uden at sikre infrastrukturen,” siger han.

Måske skulle staten betale

Endelig er det også en mulighed at sænke eller omlægge den kommunale støtte til byggeri af almene boliger. I dag yder kommunerne et såkaldt grundkapitalindskud ved nybyggeri, der fastsættes af Folketinget.

”Hvis der var et bredt politisk ønske i Danmark om at bygge mange almene boliger, så kunne man jo overtage grundkapitalen og gøre den statslig igen, men det er der bare ikke nogen som helst politisk realisme i,” siger Curt Liliegreen.

Han understreger, at det er vigtigt at få bygget flere almene boliger.

”Vi mangler billigere boliger i byerne og ældreegnede boliger i landdistrikterne. Det er blevet meget dyrt inde i byerne, og det giver problemer for lavindkomstgrupper og unge. Vi har behov for flere almene boliger, ” siger han.