Boligdirektør: ”Vi i branchen ER de dygtigste til det, vi laver”

Hvordan skaber I en tillidsbaseret kultur i jeres organisation?

”Det gør vi ved, at vi som ledelse ikke giver svarene på alting. Vi kan sætte retningen og tegne værdierne, som medarbejderne kan styre efter. De har en meget høj faglighed, som tager og får et meget stort selvstændigt ansvar, og som bidrager med ideer og inspiration til konstant udvikling, forbedring og effektivisering af vores arbejdsplads.

Alle bliver taget alvorligt, og der skal være plads til at eksperimentere og til at fejle. Jeg skal også som leder kunne være åben om en dårlig beslutning. Ellers går vi i stå. Og den holdning gælder alle i vores organisation, lige fra organisationsbestyrelsen til den sidst tilkomne elev.”

Du har siddet i Folketinget fra 2001-07 for SF og også i Boligudvalget. Hvad har det lært dig?

”At der er langt fra udvalgsarbejde til virkelighed. Som politiker arbejder man på et meget overordnet niveau på områder, som er meget komplekse. Derfor bliver der nogle gange lavet reguleringer, der er meget firkantede, og som får nogle andre effekter end tiltænkt ude i virkeligheden – fordi der er andre dynamikker i spil.

Langt de fleste virksomheder og organisationer på tværs af brancher er superdygtige og har kun for øje at gøre tingene rigtigt. Hvis politikerne havde en højere grad af tillid til det, ville vi undgå at arbejde efter laveste fællesnævner. Der er en tendens til at overregulere på grund af få brodne kar. Det skaber unødig panik.

Til gengæld har jeg som gammel politiker fordel i at kende spillets regler og at kende embedsværket. Det gør også, at jeg ret nemt kan afkode en politisk udtalelse i medierne – om det er en and, eller noget, vi skal tage alvorligt.”  

Artiklen fortsætter under citatet og billedet. 

Du er ikke stor fan af for meget detailstyring – hvorfor er det?

”Kontrol er godt, men tillid er bedre. Selvfølgelig skal der stilles krav til sektoren, også i forhold til effektivisering. Men kravene til afrapportering kan blive så stramme, at det ikke giver mening eller skaber værdi i det daglige arbejde.

Jeg tror på kompetencer, ansvar og selvbestemmelse – altså tillid til, at vi ER de dygtigste til det, vi laver. Og at samme effektiviseringsmodeller ikke nødvendigvis passer alle.

Vi er gået vores egen vej på flere områder. For eksempel har vi valgt, at vores ejendomsfunktionærer skal være tilknyttet faste afdelinger. Og ikke en stor masse, der kører overalt. Vi holder fast i nærheden, men har fokus på fuld effektivitet. Og det efterlever ejendomsfunktionærerne til fulde. Det har endda givet dem større ejerskab til deres område og skabt stolthed og bevidsthed om driften i området. Og beboerne er glade.”

Hvad er bæredygtigt byggeri for dig og din organisation?

”At vi tænker bæredygtighed bredt. Så udover at byggeriet skal have en minimal belastning af vores klode, skal det også være socialt og økonomisk bæredygtigt. Alle dimensioner af den grønne skala skal med, hvis det skal være langtidsholdbart.

Vi gør meget ud af at vise, at vi som almen boligorganisation kan bygge smukkere og mere bæredygtigt end resten af ejendomsmarkedet. Derfor bruger vi DGNB-standarderne i mange af vores projekter – og går helst efter ’guldet’. Det kræver nemlig, at vi må tænke nyt og kreativt.

Vores nye stolthed er Knudrisrækkerne i centrum af Aarhus. Det er et utroligt flot byhus af træ – højeste træhus i byen – hvor vi har genanvendt byggematerialer fra den bygning, som lå der før. Faktisk er det byggeri bannerfører for, hvor meget man kan genanvende. Det har vi lært utroligt meget af. Så genanvendelse vil helt sikkert fylde i kommende byggerier.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Og det lader sig alt sammen gøre inden for rammebeløbet?

”Rammebeløbet er blot et kreativt benspænd. Det gør, at vi bliver enormt dygtige til at skære helt ind til benet og være effektive fra dag 1. Vi kan godt være stolte af vores kompetencer og kultur, som gør, at vi får så meget ud af ressourcerne. Vi skaber byggeri i høj kvalitet, som skåner miljøet, men også tager samfundshensyn ved for eksempel at bygge boliger til små indkomster.”

Hvor er jeres fokus i KV21?

”Jeg håber virkelig, det bliver et stort tema i valgkampen, at vi i et bysamfund som vores skal fastholde ambitionen om en blandet by.

For ikke at blive som London, hvor mange ikke ser andre socialgrupper end deres egen, skal det almene integreres i alt, hvad der bliver bygget. Der må ikke være for store enklaver af hverken privat eller alment byggeri.

Det har vi lige nu en fælles forståelse for i vores kommune. Men vi må som branche ikke tage for givet, at sådan vil det altid være. Så det er vigtigt, at vi selv sørger for altid at have blandede byer på dagsordenen.

Vi sidder langt hen ad vejen med på byudviklingen. Det er en stor fordel, fordi det almene boligområde er så komplekst et område. Det tager lang tid at udvikle alment byggeri – ofte går der 7-10 år, fra vi har en idé, til vi rent faktisk flytter beboere ind. 

Vores næste store projekt er på Århus Ø, hvor vi skal lave et udbud af større bebyggelse. Og så har vi budt ind på almene boliger i den nye bydel Nye i Aarhus NØ, som Tækker Group står bag.”