06. OKT. 2021 KL. 12:00

Organisations-bestyrelse og repræsentantskab uenige om ophævelse af kriminelles lejemål

Nørrebro

Foto: Colourbox

Advokat hos Poul Schmith/Kammeradvokaten: ”Organisationsbestyrelsen handlede i overensstemmelse med lovgivningen, da den besluttede at ignorere afgørelse fra repræsentantskabet.”

I slutningen af august besluttede et repræsentantskabsmøde i fsb, at boligorganisationen skal trække tre ophævelser af lejemål tilbage. En lille måned senere – mandag den 20. september – behandlede fsb’s organisationsbestyrelse endnu en gang sagen. På trods af repræsentantskabets vedtagelse om tilbagetrækning af ophævelserne besluttede organisationsbestyrelsen at fastholde dem.

”Det skal ikke være lægmands vurdering at tage beslutning om, hvorvidt beboere skal sættes ud af deres lejemål. Det er alene administrationens fagprofessionelle opgave,” hedder det blandt andet i en erklæring fra organisationsbestyrelsen, der samtidig meddelte, at der snarest vil blive indkaldt til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor kontra-beslutningen kan prøves.

Det begyndte på Blågårds Plads

Den dramatiske udvikling i beboerdemokratiet handler om en sag, som tog sin begyndelse for to og et halvt år siden neden for vinduerne i selskabets afdeling i Blågården på Nørrebro i København.

Den 14. april 2019 arrangerede stifteren af partiet ”Stram Kurs” – Rasmus Paludan – en demonstration på Blågårds Plads. Demonstrationen mundede ud i voldsomme optøjer, der indebar adskillige ildspåsættelser – herunder 30 biler. Selv efter Paludan var bortledsaget, blev der kastet betydelige mængder skyts mod politiet. Deriblandt fyrværkeri, glasskår, rottefælder, løbehjul, tallerkner, sten og et støtteben til en knallert. En betjent blev så voldsomt ramt af blandt andet glasskår på halsen og en brosten på hjelmen, at han såret måtte på hospitalet.

Ophævelserne

Efter de retslige efterspil opsagde den almene boligorganisation, fsb, lejemålet for fire husstande i bebyggelsen, fordi medlemmer af husstandene havde deltaget aktivt i optøjerne. De var alle blevet idømt ubetingede fængselsstraffe for deres deltagelse i urolighederne.

Fsb har som lovhjemmel til ophævelserne anvendt § 90, stk. 1, nr. 10, i almenlejeloven. Det er en paragraf, der blev indsat i almenlejeloven i forbindelse med vedtagelsen af parallelsamfundspakken i 2018, så det i dag er muligt for almene boligorganisationer at sætte lejere ud af deres bolig, hvis de begår vold, bryder lov om euforiserende stoffer med mere inden for en kilometers afstand fra hjemmet. 

Beslutning og kontrabeslutning

I slutningen af august i år besluttede repræsentantskabet i fsb, at ophævelserne af lejemålene skal trækkes tilbage. Motiveringen for beslutningen var blandt andet, at afdelingsmødet i Blågården havde ønsket en tillbagetrækning af ophævelserne, fordi man ikke følte sig utrygge ved at have de dømte boende i afdelingen. Organisationsbestyrelsen besluttede efterfølgende at ignorere beslutningen, der er taget af repræsentantskabet.

Må de det? Det spørgsmål har rigtig mange stillet. Blandt dem bevægelsen ”Almen Modstand”, der har ført en meget aktiv kampagne i forhold til at få trukket ophævelserne af de fire husstande i Blågården tilbage. I et Facebook-opslag beskylder bevægelsen organisationsbestyrelsen for at bryde paragraf 4 i boligorganisationens egne vedtægter: ”Repræsentantskabet er boligorganisationens øverste myndighed”.

Modig beslutning

Sådan som sagen har udviklet sig, må organisationsbestyrelsen formentlig godt. I sidste ende er det en lang række paragraffer i almenboligloven og driftsbekendtgørelsen, der er afgørende for, hvad man må.

Men at stå op mod repræsentantskabet kan få konsekvenser.

(Artikel fortsætter under henvisninger)

Status på ophævelsessagerne

På trods af at det nu er to og et halvt år siden, at de stærkt utryghedsskabende begivenheder fandt sted på Blågårds Plads, er det, på grund af ankemuligheder og den tid forretningsgangene i retssystemet tager, endnu ikke lykkedes fsb at fuldbyrde alle ophævelserne af lejemålene.

Ingen af husstandene flyttede uden at afprøve fsb’s ophævelse ved domstolene. En af husstandene accepterede boligrettens afgørelse og flyttede umiddelbart efter. Status for de tre andre sager er, at to har været gennem boligretten, som i begge tilfælde har sagt god for udsættelserne.

De er begge anket til Landsretten, hvor der i den ene for kort tid siden faldt en afgørelse, der ligeledes har givet fsb medhold. Husstanden skal dermed flytte, med mindre den vælger at anke til højesteret. Gør den det, vil der gå endnu længere tid. Den anden sag, der har været gennem boligretten, afventer fortsat at blive behandlet i landsretten. Den tredje sag har end ikke været gennem boligretten endnu.

 

Det er de dømt for:

De personer, der via deres deltagelse i optøjerne den 14. april 2019 har udvirket, at hele husstanden har fået ophævet lejemålet, er dømt for tre paragraffer i straffeloven:

  • 245 Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.

Stk. 2. Den, der uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

 

  • 119 En paragraf, der øger strafferammen, fordi volden er gået ud over personer det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten.

 

  • 134a Deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Læs senere artikler

Dommerforeningen med alternativt forslag til fast track for udsættelser i straffesager

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Politiet tilbageholder fortsat domme

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

”Generelt er der ingen tvivl om, at repræsentantskabet har ret til at udstikke de overordnede linjer og fastsætte boligorganisationens administrationspolitik,” siger advokat Henrik Meden fra Advokatfirmaet Poul Schmidt (bedre kendt som Kammeradvokaten), som bl.a. er dybt specialiseret i den almene boliglovgivning og bistår almene boligorganisationer rundt omkring i landet. Advokaten er dog på ingen måde involveret i de aktuelle her beskrevne sager.

Henrik Meden henviser i den sammenhæng til drifts-bekendtgørelsens § 6, stk. 1, som fastslår, at repræsentantskabet har ansvaret for at varetage boligorganisationens anliggender. Ifølge paragraffens stk. 2 rummer det blandt andet kompetencen til at fastsætte boligorganisationens administrationspolitik.

”Omvendt er det organisationsbestyrelsen, som har kompetencen til at varetage den daglige drift,” fortsætter han og henviser i den forbindelse til almenboliglovens § 14 b, stk. 2. Her slås det fast, at ansvaret for udlejningen i boligorganisationen ligger hos organisationsbestyrelsen.

Den samt en række yderligere paragraffer giver organisationsbestyrelsen kompetencen til at træffe afgørelser relateret til udlejning af boligorganisationens boliger. Herunder hører også regler om husorden med mere.

”Repræsentantskabet kan dog til enhver tid beslutte, at en kompetence, som udøves af organisationsbestyrelsen, fremadrettet skal udøves af repræsentantskabet," siger Henrik Meden.

”Omvendt er der ikke noget i den almene boliglovgivning, der giver repræsentantskabet ret til med tilbagevirkende kraft at omgøre konkrete beslutninger fra organisationsbestyrelsen. Vil repræsentantskabet i en sag udøve indflydelse på driften, så skal den på forhånd beslutte, at kompetencen skal overgå fra organisationsbestyrelsen til repræsentantskabet,” fortsætter han.

Repræsentantskabet kan også påvirke beslutninger fremadrettet gennem ændring af organisationsbestyrelsens sammensætning.

”Det er repræsentantskabet, som vælger organisationsbestyrelsen. Ved førstkommende repræsentantskabsmøde – eller hvis man ikke kan vente så længe – et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, kan repræsentantskabet vælge nye organisationsbestyrelsesmedlemmer, som så i princippet kan omgøre den beslutning, der tidligere er truffet af organisationsbestyrelsen. Det er beboerdemokratiet i en nøddeskal,” siger Henrik Meden.

De grupperinger, der ønsker, at ophævelserne af lejemålene skal trækkes tilbage, behøver dog ikke at gå rundt i fsb’s mange afdelinger og stemme dørklokker for at sikre tilstrækkeligt med underskrifter til at iværksætte et ekstraordinært repræsentantskabsmøde.

Organisationsbestyrelsen har allerede meddelt, at der indkaldes til ekstraordinært repræsentantskabsmøde.

 

Loven der muliggør ophævelse

Almenlejeloven § 90, stk. 1, nr. 10

Når lejeren eller medlemmer af lejerens husstand er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af §§ 119, 134 a, 180, 181, 192 a, 216, 237 eller 244-246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 276 a, 281 eller 288 eller § 291, stk. 2, i straffeloven eller i medfør af § 3 i lov om euforiserende stoffer for at have besiddet euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, og når overtrædelsen er begået inden for 1 km fra den ejendom, hvor lejemålet er beliggende.

 

Om Boligretten

Boligretten er en særlig del af byretten, der behandler sager om leje af hus eller husrum. Hus eller husrum er for eksempel lejligheder, villaer, sommerhuse og garager.

Sager ved boligretten afgøres af en dommer. Hvis en af parterne ønsker det, eller hvis retten beslutter det, afgøres sagen af en dommer og to sagkyndige lægdommere, der har særligt kendskab til bolig- og huslejeforhold.

Lægdommerne udpeges fra to forskellige lister – én, der repræsenterer udlejerne, og én, der repræsenterer lejerne. Parterne har mulighed for at pege på konkrete lægdommere fra listen. Ordningen med lægdommere skal sikre fagkyndig viden om forholdene, og at både lejer og udlejers interesser er repræsenteret. Boligrettens afgørelser træffes ved stemmeflerhed.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste