24. MAR. 2021 KL. 12:00

Politiet tilbageholder fortsat domme

Pistol I Bælte Foto Kim Matthai Leland

Politiet har mulighed for at videregive domme til boligorganisationer over forbrydelser, der er sket i boligområdet. Men det sker meget sjældent. Foto: Kim Matthai Leland

Parallelsamfundspakken gav almene boligorganisationer mulighed for at smide lejere ud, hvis de eksempelvis begår vold i nærområdet. Men boligorganisationerne har på grund af et dekret fra Rigsadvokaturen stadig kun i meget begrænset omfang adgang til de domme, der skal muliggøre opsigelsen.

I øjeblikket forhandler regeringen og Folketingets retspolitikere om en ny fast track ordning, der skal gøre det muligt for boligorganisationerne langt hurtigere at ophæve lejemålet for hardcore kriminelle, der skaber utryghed i boligområdet. Det kan i dag tage år. Men hastigheden i retssystemet er kun et blandt flere problemer, der forhindrer udsættelse af de utryghedsskabende kriminelle. 

Et flertal af Folketingets medlemmer vedtog i forbindelse med parallelsamfundspakken i november 2018 at gøre det muligt at opsige kriminelle lejere, der er idømt fængselsstraf for visse former for kriminalitet begået inden for en kilometers afstand fra pågældendes bopæl. Loven (§ 90, stk. 1, nr. 10) omfatter eksempelvis vold, våbenbesiddelse, narkotikahandel med mere.

Samtidig understregede politikerne vigtigheden af, at boligorganisationer skal orienteres af politiet om domme for forbrydelser, der er omfattet af paragrafferne, som er oplistet i almenlejelovens §90 stk. 1 nr. 10. Alligevel er adgangen til dommene – nu snart to et halvt år efter lovens vedtagelse – stadig stærkt begrænset.

Virker ikke

En rundspørge blandt direktører for boligorganisationer i landets 12 politikredse viser, at politiet fortsat er yderst tilbageholdende med at videregive oplysninger om de relevante domme.

”Vi har et aktuelt tilfælde med seksuel misbrug af børn, hvor det har været dybt problematisk at få udleveret dommen,” siger Lotte Bang, der er direktør for VIVA Bolig i Aalborg.

”Vi fik først dommen efter en længere korrespondance mellem vores advokat og Nordjyllands Politi,” fortsætter hun.

Og i den anden ende af landet:

”For cirka et år siden blev en beboer udsat for vold udøvet af en anden beboer. Politiet nægtede efter sagen at give aktindsigt i dommen,” siger direktør for Frederikssund Andels Boligforening.

”Det endte dog med, at vi fik dommen ved, at beboeren, der var udsat for det voldelige overgreb, søgte agtindsigt. Den havde vedkommende krav på som part i sagen. Han gav den til os. Derefter blev ophævelsen af lejemålet gennemført,” fortsætter han.

Problemet

Paradoksalt melder boligdirektørerne i de fleste af landets 12 politikredse om et tæt og godt samarbejde med det lokale politi, som aldrig har været bedre.

Og problemet er formentlig heller ikke uvilje hos de lokale politikredse.

”I forbindelse med min kommunikation med Nordjyllands Politi om at få udleveret dommen, fik jeg forklaret, at Rigsadvokaturen har udsendt et dekret til samtlige politikredse om ikke at udlevere domme til boligorganisationerne med mindre, den dømte bor i et boligområde, der er så truet af kriminalitet, at der er et formelt forebyggende samarbejde, der både omfatter kommune, det lokale politi og boligorgansationen,” forklarer Anne Henriksen, der er advokat for VIVA Bolig i Aalborg.

”Baggrunden for indgrebet fra Rigsadvokaturen var angiveligt en klage fra en beboer, der havde oplevet, at det lokale politi havde givet den lokale boligorganisation aktindsigt i den dom, han eller hun havde modtaget,” fortsætter hun.

Fagbladet Boligen har uden held forsøgt at få en kommentar fra Rigsadvokaturen.

I loven der giver politiet ret til at udlevere dommene (§ 63 d, almenboligloven), er det ganske vist anført, at politiet ikke er forpligtet til at videregive oplysningerne, og at politiets ret til at give oplysning om dommene kun omfatter boligområder, hvor der er påbegyndt en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde. Alligevel er fortolkning fra Rigsadvokaturen meget stram.

Lovens intention

Da et flertal af Folketingets medlemmer i november 2018 vedtog parallelsamfundspakken, var det blandt andet for at give boligorganisationerne en række værktøjer, som de kunne bruge til at regulere beboersammensætningen, så ghettodannelser kunne forebygges. Et af værktøjerne var reguleringen af lov om leje af almene boliger, § 90 stk. 1 nr. 10, som handler om, hvornår udlejeren kan ophæve lejeaftalen med en lejer.

For at hjælpe boligorganisationerne til bedre at kunne praktisere § 90, blev der i forbindelse med ghettopakkens lovpakke også understreget behovet for politiets medvirken til at videregive domme til boligorganisationen efter § 63 d.

Den frustrerende lov

Det er ikke første gang landets almene boligorganisationer føler dyb frustration over udmøntningen af § 63 d

I parallelsamfundspakken, der blev vedtaget i november 2018, blev det understreget, at politiet skulle forvalte § 63 d efter retningslinjer, som skulle udarbejdes af Rigspolitiet.

Retningslinjerne fra Rigspolitiet blev først udsendt til landets politikredse i juli 2020.

For Solbakken i Odense blev det skæbnesvangert. Den såkaldte ”ghettoliste” regeringen offentliggjorde den 1. december 2020 var reguleret efter antallet af beboere, der modtog en dom i årene 2018 og 2019.

Den lokale politikreds havde ikke de fornødne retningslinjer og dermed formentlig heller ikke det nødvendige kendskab og autorisation til at udlevere de domme, som boligorganisationen eventuelt kunne have benyttet til at opsige kriminelle lejere med relevante domme i 2019.

0,7 kriminel person for meget betød, at Solbakken i 2020 for fjerde gang i træk endte på ghettolisten, og dermed blev en såkaldt hård ghetto, da ghettoregnskabet skulle gøres op og udgives den 1. december.

På grund af den alvorlige mangel af effekt for § 63 d i almenboligloven, har BL – Danmarks Almene Boliger i sit høringssvar i forhold til regeringens fast track udspil opfordret til, at det gøres obligatorisk for politiet at udlevere domme, som er afsagt på baggrund af de oplistede straffelovsparagraffer i § 90 stk. 1, nr. 10

Paragraf 63 d

Almenboligloven § 63 d

  • 63 d Politiet kan til en boligorganisation videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser vedrørende forhold, som en beboer har begået inden for eller med virkning i det boligområde, som den pågældende bor i, eller mod en ansat i boligorganisationen, når videregivelsen må anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde. Politiet kan tilsvarende videregive oplysninger til selvejende institutioner, kommuner og regioner, der udlejer almene boliger.

Stk. 2. Politiet er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1.

Stk. 3. En boligorganisation kan behandle oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, i det omfang det er nødvendigt, for at oplysningerne som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde kan tjene som dokumentation i sager om opsigelse og ophævelse af lejemål efter reglerne herom i lov om leje af almene boliger.

Stk. 4. Ansatte hos og bestyrelsen i en boligorganisation har tavshedspligt med hensyn til oplysninger modtaget i medfør af stk. 1. Straffelovens § 152 og §§ 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse på de ansatte og den bestyrelse, der er nævnt i 1. pkt.

 

 Almenboligloven § 60 stk. 1 nr.10

En boligorganisation kan ifølge almenlejeloven § 90 stk. 1 nr. 10 begære et lejemål ophævet, hvis en af husstandens beboere modtager en dom, der indebærer ubetinget fængselsstraf for indenfor en kilometers afstand fra bopælen at have begået følgende forhold:

 

  • Vold og trusler mod myndighedspersoner
  • Grov forstyrrelse af ro på offentligt sted
  • Brandstiftelse
  • Ulovlig våbenbesiddelse under skærpede omstændigheder
  • Voldtægt
  • Drab
  • Vold
  • Hensynsløs fareforvoldelse
  • Frihedsberøvelse
  • Trusler
  • Indbrudstyveri
  • Afpresning
  • Røveri
  • Groft hærværk
  • Salg af euforiserende stoffer

 

Rigsadvokaturen

Leder anklagemyndigheden strafferetligt, administrativt og udviklingsmæssigt. Rigsadvokaten fører straffesager ved Højesteret og Den Særlige Klageret – og varetager anklagemyndighedens opgaver i forhold til Justitsministeriet, Folketinget og øvrige overordnede myndigheder samt deltager i internationalt samarbejde. Rigsadvokaten er en institution med cirka 100 medarbejdere, herunder jurister, økonomer og andre specialister.

Læs senere artikler

Kriminelle er kun en lille del af problemet

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Udsættelser af kriminelle beboere

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Dommerforeningen med alternativt forslag til fast track for udsættelser i straffesager

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Pas på tyven i sommerferien

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Pas på tyven i sommerferien

Fik du

læst disse?

Himmerland Boligforening 2020 Sankelmarksgade 9 Renejeppesendk Her er der penthouses til 7,5 mio. kr. på toppen af det almene
DSC01070 Opfordring til Christiansborg: ”Opret tænketank, der sikrer boliger til hele livet for alle”
Foto Holger Anderson Solveigraabergtingey 15 Ny BL-analyse: Behovet for boliger til seniorgruppen er stærkt stigende
Microsoftteams Image Se billederne: Konference satte lup på den blandende – og 'klumpede' – by
Keld Laursen Brabrand Boligforening Keld Laursen fratræder som Brabrand Boligforenings direktør
DSC2078 Generationernes Hus viser nye veje for fællesskab
Himmerland Boligforening 2019 Ole Nielsen Corona-regning: Lejetab kan give højere husleje til unge studerende
Se alle artikler ( 2093 )

0

Læseliste