Politiet tilbageholder fortsat domme

I øjeblikket forhandler regeringen og Folketingets retspolitikere om en ny fast track ordning, der skal gøre det muligt for boligorganisationerne langt hurtigere at ophæve lejemålet for hardcore kriminelle, der skaber utryghed i boligområdet. Det kan i dag tage år. Men hastigheden i retssystemet er kun et blandt flere problemer, der forhindrer udsættelse af de utryghedsskabende kriminelle. 

Et flertal af Folketingets medlemmer vedtog i forbindelse med parallelsamfundspakken i november 2018 at gøre det muligt at opsige kriminelle lejere, der er idømt fængselsstraf for visse former for kriminalitet begået inden for en kilometers afstand fra pågældendes bopæl. Loven (§ 90, stk. 1, nr. 10) omfatter eksempelvis vold, våbenbesiddelse, narkotikahandel med mere.

Samtidig understregede politikerne vigtigheden af, at boligorganisationer skal orienteres af politiet om domme for forbrydelser, der er omfattet af paragrafferne, som er oplistet i almenlejelovens §90 stk. 1 nr. 10. Alligevel er adgangen til dommene – nu snart to et halvt år efter lovens vedtagelse – stadig stærkt begrænset.

Virker ikke

En rundspørge blandt direktører for boligorganisationer i landets 12 politikredse viser, at politiet fortsat er yderst tilbageholdende med at videregive oplysninger om de relevante domme.

”Vi har et aktuelt tilfælde med seksuel misbrug af børn, hvor det har været dybt problematisk at få udleveret dommen,” siger Lotte Bang, der er direktør for VIVA Bolig i Aalborg.

”Vi fik først dommen efter en længere korrespondance mellem vores advokat og Nordjyllands Politi,” fortsætter hun.

Og i den anden ende af landet:

”For cirka et år siden blev en beboer udsat for vold udøvet af en anden beboer. Politiet nægtede efter sagen at give aktindsigt i dommen,” siger direktør for Frederikssund Andels Boligforening.

”Det endte dog med, at vi fik dommen ved, at beboeren, der var udsat for det voldelige overgreb, søgte agtindsigt. Den havde vedkommende krav på som part i sagen. Han gav den til os. Derefter blev ophævelsen af lejemålet gennemført,” fortsætter han.

Problemet

Paradoksalt melder boligdirektørerne i de fleste af landets 12 politikredse om et tæt og godt samarbejde med det lokale politi, som aldrig har været bedre.

Og problemet er formentlig heller ikke uvilje hos de lokale politikredse.

”I forbindelse med min kommunikation med Nordjyllands Politi om at få udleveret dommen, fik jeg forklaret, at Rigsadvokaturen har udsendt et dekret til samtlige politikredse om ikke at udlevere domme til boligorganisationerne med mindre, den dømte bor i et boligområde, der er så truet af kriminalitet, at der er et formelt forebyggende samarbejde, der både omfatter kommune, det lokale politi og boligorgansationen,” forklarer Anne Henriksen, der er advokat for VIVA Bolig i Aalborg.

”Baggrunden for indgrebet fra Rigsadvokaturen var angiveligt en klage fra en beboer, der havde oplevet, at det lokale politi havde givet den lokale boligorganisation aktindsigt i den dom, han eller hun havde modtaget,” fortsætter hun.

Fagbladet Boligen har uden held forsøgt at få en kommentar fra Rigsadvokaturen.

I loven der giver politiet ret til at udlevere dommene (§ 63 d, almenboligloven), er det ganske vist anført, at politiet ikke er forpligtet til at videregive oplysningerne, og at politiets ret til at give oplysning om dommene kun omfatter boligområder, hvor der er påbegyndt en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde. Alligevel er fortolkning fra Rigsadvokaturen meget stram.

Lovens intention

Da et flertal af Folketingets medlemmer i november 2018 vedtog parallelsamfundspakken, var det blandt andet for at give boligorganisationerne en række værktøjer, som de kunne bruge til at regulere beboersammensætningen, så ghettodannelser kunne forebygges. Et af værktøjerne var reguleringen af lov om leje af almene boliger, § 90 stk. 1 nr. 10, som handler om, hvornår udlejeren kan ophæve lejeaftalen med en lejer.

For at hjælpe boligorganisationerne til bedre at kunne praktisere § 90, blev der i forbindelse med ghettopakkens lovpakke også understreget behovet for politiets medvirken til at videregive domme til boligorganisationen efter § 63 d.

Den frustrerende lov

Det er ikke første gang landets almene boligorganisationer føler dyb frustration over udmøntningen af § 63 d

I parallelsamfundspakken, der blev vedtaget i november 2018, blev det understreget, at politiet skulle forvalte § 63 d efter retningslinjer, som skulle udarbejdes af Rigspolitiet.

Retningslinjerne fra Rigspolitiet blev først udsendt til landets politikredse i juli 2020.

For Solbakken i Odense blev det skæbnesvangert. Den såkaldte ”ghettoliste” regeringen offentliggjorde den 1. december 2020 var reguleret efter antallet af beboere, der modtog en dom i årene 2018 og 2019.

Den lokale politikreds havde ikke de fornødne retningslinjer og dermed formentlig heller ikke det nødvendige kendskab og autorisation til at udlevere de domme, som boligorganisationen eventuelt kunne have benyttet til at opsige kriminelle lejere med relevante domme i 2019.

0,7 kriminel person for meget betød, at Solbakken i 2020 for fjerde gang i træk endte på ghettolisten, og dermed blev en såkaldt hård ghetto, da ghettoregnskabet skulle gøres op og udgives den 1. december.

På grund af den alvorlige mangel af effekt for § 63 d i almenboligloven, har BL – Danmarks Almene Boliger i sit høringssvar i forhold til regeringens fast track udspil opfordret til, at det gøres obligatorisk for politiet at udlevere domme, som er afsagt på baggrund af de oplistede straffelovsparagraffer i § 90 stk. 1, nr. 10