11. OKT. 2021 KL. 10:48

Lovkatalog med få overraskelser

Folketingssalen Christoffer Regild 07

Når de 179 medlemmer af Folketinget i det nye folketingsår indtager deres pladser, er det dem, der i sidste ende afgør, hvilke love,i regeringens katalog, som skal realiseres / Foto: Christoffer Regild

For andet år i træk forbereder regeringen, at det skal gå hurtigere, når utryghedsskabende kriminelle skal ud af deres bolig. Til gengæld er der tilsyneladende ikke noget i lovprogrammet, der gør tilværelsen lettere for hjemløse og ældre.

Når Folketinget åbner er det med statsministerens åbningstale, der giver status for rigets tilstand og angiver regeringens kurs. Og samtidig offentliggør regeringen sit lovprogram.

Programmet består af 47 sider, der er pakket med korte beskrivelser af de enkelte ministeriers planlagte love.

Det er kortere, end det tilsvarende program, der sidste år blev afleveret for sæsonen 2020 – 2021.

Det bestod af 59 sider. Det er der ikke noget specielt bemærkelsesværdigt ved.

En nytiltrådt regering har naturligt mere på programmet, end den, der har haft tid til at gennemføre visionerne.

Og i de 47 sider er der også blevet plads til love, som har interesse for de almene boligorganisationer og deres beboere.

Når Folketinget åbner er det med statsministerens åbningstale, der giver status for rigets tilstand og angiver regeringens kurs. Og samtidig offentliggør regeringen sit lovprogram.

Programmet består af 47 sider, der er pakket med korte beskrivelser af de enkelte ministeriers planlagte love.

Det er kortere, end det tilsvarende program, der sidste år blev afleveret for sæsonen 2020 – 2021.

Det bestod af 59 sider. Det er der ikke noget specielt bemærkelsesværdigt ved.

En nytiltrådt regering har naturligt mere på programmet, end den, der har haft tid til at gennemføre visionerne.

Og i de 47 sider er der også blevet plads til love, som har interesse for de almene boligorganisationer og deres beboere.

Forebyggelsespakken

Mest omfattende af de oplistede love hos de almene boligers eget ministerium, Indenrigs- og boligministeriet, er nok lovene, der skal effektuere den såkaldte forebyggelsespakke.

I juni 2020 vedtog de samme partier, der i foråret 2018 indgik aftale om den såkaldte ghettolov, aftale om en pakke, som skal forebygge parallelsamfund.

Såkaldte hårde ghettoer, ghettoer og udsatte boligområder får nye navne. Ud over dem kommer en ny kategori, der hedder forebyggelsesområder.

Som områderne på de hidtil eksisterende lister, kommer boligområder på listen overforebyggelsesområder, fordi de opfyldelse en række af kriterier.

Læs mere her: Aftale om forebyggelsesområder bedre end forhandlingsudspillet 

Fast track

Som det var tilfældet i lovprogrammet i 2020, er der igen i år et punkt på ministeriets liste over kommende love, som handler om, at boligorganisationerne skal have mulighed for at udsætte lejere på grund af uroskabende kriminalitet.

Ministeriet satte i efteråret sidste år et forslag i høring, som indebar, at landets strafferetter i forbindelse med domsafsigelser også skulle afgøre, om husstanden, der rummer den dømte, skal have ophævet sit lejemål.

Forslaget er ikke trukket tilbage. Men er formentlig i en yderligere udviklingsproces efter at blandt andet Den Danske Dommerforening i et høringssvar ikke mente, at loven ville komme til at fungere.

”Strafferetter har ikke forstand på boligret”, hed det fra foreningen, der dermed forudså, at strafferetterne ville nægte at afgøre, om folk skulle blive boende eller ej.

I 2011 vedtog Folketinget en lov, der med kort varsel gav landets fogedretter mulighed for at afgøre om personer var kriminelle nok til at deres lejemål kunne ophæves.

Men den nægtede dommerne i fogedretterne at benytte, fordi de ikke mente, at de var kompetente til at dømme i sager af strafferetslig karakter.

I stedet for det af regeringen fremsatte forslag om at lade strafferetten afgøre boligspørgsmålet foreslog dommerforeningen, at spørgsmålet om eventuel ophævelse af lejemål fortsat skal afgøres i bolig- eller fogedretterne.

For at sikre en hurtigere afvikling der, skal en boligorganisation efter dommen i strafferetten kunne springe eventuelle køer til foged- eller boligret over.

Læs mere her: Dommerforeningen med alternativt forslag til fast track for udsættelser i straffesager 

Nybyggerifonden

Ministeriet proklamerer i lovkataloget ligeledes, at der kommer lovgivning, der skal gøre det muligt at aktivere indestående penge i Nybyggerifonden.

I bemærkningerne til forslaget skriver ministeriet, at lovforslaget er en konsekvens af det kommende regeringsudspil om flere, nye og billigere boliger.

Regeringens udspil er kommet på gaden i dag, og det er foreslået, at der frem til 2035 skal aktiveres 10 mia.kr. af Nybyggerifondens midler til 42.000 flere almene boliger.

Ophævelse af kontanthjælpsloft

Også i andre ministerier er der forberedt lovgivning, der har betydning for mange almene beboere.

Den 31. maj i år afleverede den såkaldte ”Ydelseskommission” sine anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem.

Fra Beskæftigelsesministeriet er der derfor proklameret, at der kommer en række love, som – hvis anbefalingerne efterleves – vil føre til et nyt kontanthjælpssystem, der er bygget op om et optjeningsprincip, som skal gælde for alle, og at der kun skal være to forskellige satser: Grundsats og forhøjet sats.

Forsørgere vil desuden modtage et fast børnetillæg uanset antallet af børn.

Hvis den foreslåede model vedtages, betyder det ifølge kommissionen, at der ikke længere er behov for kontanthjælpsloftet. Også 225-timersreglen og mange andre særregler afskaffes.

Læs også:Ydelseskommission anbefaler afskaffelse af kontanthjælpeloftet

Det mangler

Ved flere lejligheder har medlemmer af regeringen talt om, at der vil komme en strategiplan med konkrete aktiviteter, der skal bekæmpe hjemløsheden.

Blandt Indenrigs- og boligministeriets proklamerede lovforslag nævnes hjemløse ikke umiddelbart, men i regeringens udspil til en boligpakke indgår også de såkaldte Basalboliger, som vil være en forudsætning for at skaffe tilstrækkelig med boliger til hjemløse særlig i og omkring de større byer.

Hverken på Social- og Ældreministeriets eller Indenrigs- og Boligministeriets område er tilsyneladende lovgivning, der er målrette bedre bomuligheder for de ældre. Flere repræsentanter for regeringen flere gange har dog antydet, at noget var på vej, og der kan også ses elementer i regeringens boligforslag.

Lovens vej gennem Folketinget

Alle medlemmer af Folketinget kan stille lovforslag. Men det er regeringen, der fremsætter de fleste lovforslag. Lovforslag tager lang tid at skrive, og det kræver stor juridisk indsigt.

Regeringen har mange embedsmænd i ministerierne til at hjælpe sig, mens oppositionen oftest kun kan trække på medarbejderne i deres gruppesekretariater og i Folketingets administration.

Det står i grundloven, at et lovforslag skal behandles tre gange i Folketinget, inden det kan vedtages. Lovgivningsarbejdet foregår skiftevis i Folketingssalen og i et af Folketingets udvalg. Grunden til at udvalgene arbejder med lovforslagene mellem behandlingerne i Folketingssalen, er, at det sikrer grundighed i lovgivningsarbejdet. Og grundighed er vigtig. Folketinget har selv vedtaget en minimumsbehandlingstid for lovforslag på 30 dage. Udover grundighed med arbejdet skal fristen sikre, at lovene ikke er båret af en pludselig oppisket stemning.

Der er dog undtagelser fra minimumsbehandlingstiden, der er indskrevet i Folketingets forretningsorden. Det kan der f.eks. være brug for, hvis der er strejke og regeringen vil stoppe den med et regeringsindgreb – eller ved andre politiske sager, der kræver, at politikerne lovgiver om dem her og nu.

Det kan dog kun ske, hvis mindst tre fjerdedel af Folketingets medlemmer stemmer for at dispensere fra minimumsfristen på de 30 dage.

Læs senere artikler

Forebyggelsespakke officielt udsat

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Justitsministeren lover forebyggelsespakke 2 og mere borgernært politi

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Dommerforeningen med alternativt forslag til fast track for udsættelser i straffesager

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

"Når det gælder de ældre, er det her ikke slutningen. Det er begyndelsen"

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

"Når det gælder de ældre, er det her ikke slutningen. Det er begyndelsen"

Fik du

læst disse?

Flemming Og Loa AAB Silkeborg Beskåret Jysk boligorganisation har 100 procent beboertilfredshed
BL Agervang 101018 005 Træt af dårligt image: Nu skifter boligområde navn
Kaare Lars Interview med Kaare Dybvad: Ambitiøst boligudspil på trapperne
Munkebo 050 Boligselskab hjælper ledige beboere i gang som flyttefolk
Birger Lbf Foto Lars Just 2 2 Landsbyggefondens chef stopper
Bbc Brand Film Premiere på ny BBC-film om de almene boliger i Danmark
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
20200528 104753 4 117Mb (1) Liliegreen: Alvorligt at så få almene boliger fra lokalplaner er blevet bygget
Gellerup Book (1) Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Se alle artikler ( 2186 )

0

Læseliste