11. OKT. 2021 KL. 09:00

Børn skal kende deres rettigheder

COLOURBOX35485368

Det er vigtigt, at børn kender deres rettigheder. Foto: Colourbox

Ny pulje på 12,7 mio. kr. skal støtte oprettelse af rettighedsskoler i eller nær de boligområder, som er på regeringens såkaldte ghettoliste fra 2020.

Børn i udsatte boligområder skal kende deres rettigheder. Derfor har puljen fra regeringens politiske aftale Børnene Først besluttet, at midlerne skal anvendes til etablering af rettighedsskoler på eksisterende grundskoler, som ligger i eller nær de boligområder, der er på regeringens ghettoliste fra 2020. Formålet er at sikre, at alle børn uanset etnisk baggrund kender til deres rettigheder, skriver Social- og Ældreministeriet i en pressemeddelelse. 

Rettighedsskolerne skal give skolens børn øget viden om FN’s Børnekonventionen og om børns rettigheder i Danmark. Samtidig er hensigten, at børnene opnår øget kendskab til, hvor de kan få støtte, rådgivning og hjælp, hvis de eller børn de kender, skulle have brug for det.

Det er vigtigt, at alle børn i Danmark kender og forstår deres rettigheder. Og ved hvad der er et ”normalt” familieliv, når det handler om retten til en barndom uden vold, omsorgssvigt, social kontrol eller misbrug. Hvis børn og unge kender til deres rettigheder, er der en større chance for, at de fortæller om deres situation, hvis noget ikke er, som det skal være, og hermed kan få den rette hjælp og støtte. Det skal rettighedsskolerne ruste dem til.

Astrid Krag

Social- og ældreminister

Puljen kan søges af relevante organisationer. Den pågældende organisation skal samarbejde med en eller flere af de ti kommuner, der har boligområder på regeringens ghettoliste for 2020, om etableringen af rettighedsskoler. Rettighedsskolerne skal så vidt muligt oprettes nær et eller flere af de 15 boligområder på regeringens ghettoliste for 2020.


Læs mere i vejledning til ansøgningspulje om etablering af rettighedsskoler

Om skribenten

Heidi20
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

AL2bolig renoverer med fokus på den almene bygningskultur

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

AL2bolig renoverer med fokus på den almene bygningskultur

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2726 )

0

Læseliste