11. NOV. 2021 KL. 09:54

Synspunkterne i fsb-konflikten

20210128 154618 3 30Mb

Foto: Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix

På mandag afholder fsb ekstraordinært repræsentantskabsmøde. På dagsordenen er organisations-bestyrelsens afvisning af repræsentantskabets beslutning om, at boligorganisationen skal tilbagekalde ophævelserne af lejemålene for de husstande, der havde beboere, som blev idømt fængselsstraffe for deltagelse i urolighederne i forbindelse med en demonstration i 2019.

De fleste har nok øjnene rettet mod den 16. november, når det gælder demokratiets processer og virke.

Det er dagen, hvor der skal vælges nye byråd og kommunalbestyrelser til landets 98 kommuner. Men dem, der bor i fsb’s afdeling i Blågården på Nørrebro og mange andre, der bor til leje hos fsb, har måske det meste af deres opmærksomhed rettet mod den 15. november.

Det er dagen, hvor et flertal i fsb’s organisationsbestyrelse har indkaldt til ekstraordinært repræsentantskabsmøde. Her vil de søge medlemmernes opbakning til bestyrelsens beslutning om at underkende et tidligere repræsentantskabsmødes afgørelse om, at tre ophævelser af beboeres lejemål skal trækkes tilbage.

De tre husstande er opsagt, fordi medlemmer den 14. april 2019 deltog i det, politiet kaldte de værste gadeoptøjer siden urolighederne den 18. maj 1993 efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen.

De stridende parter i organisationsbestyrelsen er enige om ikke at forholde sig til de voldsomme begivenheder i 2019. I stedet handler det om principper.

”Det handler om, at organisationsbestyrelsen begik en alvorlig fejl, da den underkendte repræsentantskabets beslutning om at trække ophævelserne af lejemålene tilbage,” siger Jean Thierry, der er formand for fsb.

Han hører til det mindretal i organisationsbestyrelsen, som vil respektere repræsentantskabets beslutning.

”Det er og skal være uden for beboerdemokratiets beføjelser at tage stilling til ophævelsessager og andre personsager,” siger Anita Heisterberg, der tilhører den fløj i bestyrelsen, der stemte for at ignorere repræsentantskabets beslutning.

 

 

Det begyndte på Blågårdsplads

Den dramatiske udvikling i beboerdemokratiet tog sin begyndelse for to og et halvt år siden neden for vinduerne i selskabets afdeling i Blågården på Nørrebro i København.

Den 14. april 2019 arrangerede stifteren af partiet ”Stram Kurs” – Rasmus Paludan – en demonstration på Blågårds Plads. Demonstrationen mundede ud i voldsomme optøjer, der indebar adskillige ildspåsættelser – herunder 30 biler. Selv efter Paludan var bortledsaget, blev der kastet betydelige mængder skyts mod politiet. Deriblandt fyrværkeri, glasskår, rottefælder, løbehjul, tallerkner, sten og et støtteben til en knallert. to betjente og to journalister blev såret under urolighederne.

Det er de dømt for:

De personer, der via deres deltagelse i optøjerne den 14. april 2019 har udvirket, at hele husstanden har fået ophævet lejemålet, er dømt for tre paragraffer i straffeloven:

  • 245 Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådan legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særligt skærpende omstændighed.

Stk. 2. Den, der uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil 6 år.

 

  • 119 En paragraf, der øger strafferammen, fordi volden er gået ud over personer det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten.

 

  • 134a Deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har handlet efter aftale eller flere i forening, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Nørrebro

Dronning Louises Bro ligger ikke mange skridt fra Blågårds Plads og baner vejen fra Nørrebro til Københavns centrum. Foto: Colourbox.

Fagbladet Boligen har givet dem ordet:

Det siger dem, der bakker op om organisationsbestyrelsens beslutning om at ignorere repræsentantskabets beslutning:

”Det kan blive gadens parlament”

”Jeg vil som beboerdemokrat overhovedet ikke forholde mig til, hvad der skete i forbindelse med urolighederne den 14. april 2018. Det er med rette ikke min opgave,” siger Anita Heisterberg, der er medlem af fsb’s bestyrelse.

”Hvis det er afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen eller for den sags skyld repræsentantskabet, der fremover skal afgøre sager som denne, så vil tilfældigheder vinde og retfærdigheden tabe. Det vil afhænge af, hvem der råber højest. Hvem der kan lide nogen, og hvem kan lide tilstrækkeligt mange til, at repræsentantskabet kan stemme for eller imod. Det vil svare til, at vi i organisationsbestyrelsen eller repræsentantskabet skulle tage stilling til, om det er rimeligt, at nogen har begået vold, fordi de er psykisk syge. Eller vi skulle tage stilling til, om det er rimeligt, at nogen får ophævet deres husleje, fordi far har drukket pengene op. Det er et totalt skråplan. Det kan blive gadens parlament,” fortsætter hun.

Lige for loven

Efter Anita Heisterbergs opfattelse er der grundlæggende samfundsbærende og individ-beskyttende principper på spil.

”Alle skal have en fair bedømmelse. Den skal ikke udarbejdes på baggrund af, om man kan lide Rasmus Paludan, eller om man synes, den pågældende er introvert og normalt holder sig for sig selv, eller han eller hun er ekstrovert og aktiv i lokalsamfundet. Beboerne skal føle tryghed, i forhold til den magt der kan udføres i forhold til deres hjem. Derfor skal den slags beslutninger træffes ud fra den gældende lovgivning af professionelle mennesker. Det vil sige administrationen, som vi i øvrigt har tillid til,” fortsætter hun.

For let påvirkeligt

Ifølge Anita Heisterberg kan udøvelsen af magten endda risikere at havne i de helt forkerte hænder.

”Lad os eksempelvis antage, at det er et medlem af Loyal to Familia, der skal sættes ud af boligen. Så kan man jo risikere, at både afdelingsbestyrelsen og måske endda også tilstrækkeligt mange beboere, bliver passet op og truet til at tage en bestemt holdning. Det er ikke holdbart,” siger Anita Heisterberg.

Læs senere artikler

Organisations-bestyrelse og repræsentantskab uenige om ophævelse af kriminelles lejemål

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Dommerforeningen med alternativt forslag til fast track for udsættelser i straffesager

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Det siger dem, der bakker op om repræsentantskabets beslutning:

”En beboer-demokratisk pligt at forhindre overgreb”

”Det her handler om vores beboerdemokrati. Vi har allerede stemt én gang i fsb’s repræsentantskab, om de tre familier skal kunne blive boende. Vi havde en lang debat på mødet den 23. august og besluttede, at det skal de kunne,” siger Jean Thierry, der er formand for fsb.

”Desværre har et flertal i organisationsbestyrelsen valgt ikke at udføre den beslutning, som er truffet for længst. I stedet har de, efter en flere måneder lang proces, valgt at foreslå, at repræsentantskabet skal annullere sin egen beslutning. Dette flertal på seks har også bestemt, at vi fire andre ikke har måttet få vores budskab sendt ud til repræsentantskabets medlemmer sammen med deres forslag,” fortæller Jean Thierry.

Det her handler ikke om at tage stilling til det, der skete den 14. juni 2019. Det har domstolene allerede gjort.

”De involverede har fået deres straf ved domstolene, og de har udstået den. Det er ikke rimeligt at praktisere dobbeltstraf,” siger Jean Thierry. 

”Man giver folk, der har siddet i fængsel en almen bolig, når de kommer ud. Derfor ville det være besynderligt at smide beboere ud, blot fordi de bliver dømt for noget og endnu mere mærkeligt at smide tilbageværende familiemedlemmer ud,” fortsætter han.

Forhindrer et overgreb

Grundlæggende mener fsb’s formand ikke, at beboerdemokratiet skal afgøre, hvem der skal have ophævet deres lejemål.

”Men beboerdemokratiet har omvendt pligt til at gribe ind, når nogen udsættes for uretfærdige overgreb, bare fordi der er en lovhjemmel til det. De mennesker, som på grund af deres fængselsdom er årsag til, at hele familier sættes ud af deres bolig, har aldrig været dømt for andet. Nogle af dem har været bærende kræfter i lokalsamfundet, ved at de har været Natteravne, har bakket boligsociale aktiviteter op med mere. De dømte opfattes ikke af naboerne som nogle, der generelt giver anledning til utryghed – tværtimod! Mere end 200 mennesker kom til afdelingsmødet for at erklære dem deres opbakning i forhold til udsættelserne. De dømte er flyttet fra boligerne. Det er de tilbageværende husstandsmedlemmer, som ikke er dømt for noget som helst, der reelt skal smides ud af deres boliger,” siger Jean Thierry.

”Beboerdemokratiet har forhindret et urimeligt overgreb på nogle, de opfatter som gode naboer. Det er demokrati, når det er bedst,” fortsætter han.

Miskreditering af paragraf

Jean Thierry finder sagen uheldig på mange planer.

Boligorganisationen har brugt paragraf 90, stk. 1, nr. 10, som hjemmel til at ophæve lejemålene. En paragraf, der blev vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af en række meget omtalte love imod de almene boliger og beboere tilbage i 2018.

”Jeg er ikke tilhænger af den lovgivning. Men grundlæggende er det nok nødvendigt, at man har en paragraf, der af boligorganisationer kan bruges til at udsætte beboere, som via vold og kriminalitet skaber stor utryghed i et boligområde. Det gælder eksempelvis i forhold til hårdkogte bandemedlemmer, som sætter en utryg hverdag med vold og anden kriminalitet,” siger organisationsformanden.

”Ved at insistere på, at de her sager skal gennemføres, bare fordi man kan, bliver paragraffen miskrediteret. Dermed bliver det måske vanskeligere at benytte den en anden gang, hvor det bliver nødvendigt,” fortsætter han.

Retningslinjer

Repræsentantskabsmødet den 23. august vedtog også, at der nedsættes en beboergruppe, som skal udarbejde et forslag til retningslinjer for, hvordan fsb fremadrettet kan benytte paragraf 90, stk. 1, nr. 10. Beboergruppen mødes første gang den 22. november.

”Retningslinjerne skal, hvis de vedtages på repræsentantskabet i foråret, være vejledende for administrationen, i forhold til at bruge paragraffen,” siger Jean Thierry.

Han mener, at udøvelsen af ophævelser af lejemål fremadrettet bør ligge i administrationen, men at det skal ske efter beboerdemokratisk vedtagne retningslinjer.

Om skribenten

regnar_m_nielsen.jpg
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kommentarer fra partierne bag boligaftalen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Kommentarer fra partierne bag boligaftalen

Fik du

læst disse?

Foto Holger Anderson Kraner Høje udgifter for nybyggeri rammer planen om flere almene boliger
Seminar Forebyggelsesområder Forebyggelsesområder betyder nye kriterier og regler
BL Tingbjerg 111018 004 Ekstra varmeregning lander hos lavtlønnede i København
Dansk Landskabspris 21 04 0 Remiseparken ved Urbanplanen vinder Dansk Landskabspris 2021
DSC05677 AlmenNet sætter kurs mod markant ny strategi
Se alle artikler ( 2249 )

0

Læseliste