03. NOV. 2021 KL. 10:35

Odenseanerne: Der skal bygges almene boliger på inderhavnen

Lokalplaner skal udarbejdes for store dele af inderhavnen i Odense. Spørgsmålet er, om de gamle industrier og lagersiloer på sigt også skal erstattes af almene familieboliger. Foto: Regnar M. Nielsen

03. NOV. 2021 KL. 10:35

Journalist

Regnar M. Nielsen rn@bl.dk

På tværs af partiskel mener indbyggerne i Danmarks tredjestørste by, at der i nye bydele skal være plads til alle, uanset indkomst. Derfor skal der bygges flere almene boliger. Det kan også bringe de ifølge odenseanerne alt for lange ventetider ned.

Den 16. november er der kommunalvalg i Danmark. I landets tredjestørste by, Odense, har de stigende priser på boliger gjort indtryk på indbyggerne.

Adspurgt, hvilket emne der er valgets vigtigste, svarer de fleste: ”boliger, alle kan betale” som 1. prioritet. Det gælder i hvert fald de 1.004 odenseanere over 18 år, der har deltaget i en opinionsundersøgelse, A & B Analyse i begyndelsen af oktober har lavet for Fagbladet Boligen.

De 1.004 potentielle vælgere kunne udover boliger, alle kan betale, blandt andet vælge mellem hjemmeplejen til ældre, børn og unge, kommunal klimapolitik, flere grønne områder, folkeskolen, bedre veje og offentlig transport med mere.

22 procent af odenseanerne mener, at boliger, alle kan betale, er valgets vigtigste emne. Over 50 procent havde ud af de ni muligheder emnet som første, anden eller tredje prioritet.

Boligpriserne i Odense er ikke på samme uopnåelige niveau som i Københavns Kommune, hvor en ejerlejlighed på 80 kvadratmeter i 2020 ifølge beregninger foretaget af Boliga gennemsnitligt kostede over fire millioner kroner.

Men priserne på ejerlejligheder i Danmarks tredjestørste by er også på vej op. I løbet af de seneste fem år er de vokset med 40 procent, så en ejerlejlighed i 5000 Odense C i dag gennemsnitligt koster 1,9 millioner kroner. Nye privat opførte lejelejligheder på samme 80 kvadratmeter koster 7.800 kroner i husleje.

80 kvadratmeter hos en almen boligorganisation koster gennemsnitligt 4.800 kroner. Men de er ikke længere nemme at få fat i. Der er ifølge byens tre største boligorganisationer fra et halvt år til mange års ventetid på at kunne flytte ind i byens almene familieboliger.

De seneste års udvikling på det odenseanske boligmarked er formentlig forklaringen på, at næsten halvdelen af byens borgere (45 procent) frygter, at de selv eller nogen, de holder af, kan blive nødt til at flytte fra kommunen.

Og frygten for, at man eventuelt selv eller andre, man holder af, på grund af de stigende priser bliver nødt til at flytte fra byen, deles i høj grad på tværs af partiskel. Det gælder eksempelvis lidt over 40 procent af både Socialdemokratiets og Venstres vælgere.

De odenseanske vælgere er ligeledes på tværs af parti-tilhørsforhold enige i, hvad løsningen på problemet er. Det er flere almene boliger.

92 procent mener, der i fremtidens nyetablerede boligområder skal være plads til alle borgere med almindelige indkomster. 83 svarer bekræftende på, at der skal bygges flere almene boliger. Og næsten 70 procent mener, at ventelisterne til almene boliger er for lange. Tre synspunkter, der deles af et flertal af alle grupperinger, som i undersøgelsen vedkender sig et tilhørsforhold til et etableret politisk parti.

Fagbladet Boligen har præsenteret undersøgelsen for fem spidskandidater til valget: Det Konservative Folkepartis Søren Windel, Socialdemokratiets Peter Rahbæk Juel, Det Radikale Venstres Susanne Crawley og Enhedslistens Søren Freisleben.

De fem kandidater vil i artikler, der bringes i den kommende uge, give deres bud på, hvordan alle i fremtiden kan sikres boliger, som de har råd til at bo i.

Se undersøgelsen her.

Den almene udvikling i Odense

Igennem årtusindets første årti var Danmarks øvrige store byer, København, Aarhus og Aalborg i rivende udvikling. Indbyggertallene steg. Det samme gjorde indbyggernes gennemsnitlige indkomster. Odense, der var tilgodeset med en placering midt i landet, var omvendt i stagnation.

For at sætte gang i hjulene vedtog byrådet blandt andet et projekt, der skulle omdanne byens centrale midte fra at være en mennesketom ramme om en firesporet gennemkørselvej til en hyggelig by med små fodgængervenlige stræder med nye boliger, der især skulle tiltrække borgere med uddannelse og gode indtægter. I lokalplanen blev det slået fast, at der ikke skulle opføres almene familieboliger i den nye bydel. Den nye bydel er blevet eksklusiv og består af ejerlejligheder og privat udlejningsbyggeri.

I forbindelse med forliget om udviklingsplanen for Vollsmose blev det vedtaget, at de almene familieboliger, der som konsekvens af planen enten bliver nedrevet, ommærket eller på anden måde annulleret, skal erstattes en til en. Bortset for kompensationsbyggeriet af det tabte i Vollsmose, har de almene boligorganisationer ikke fået lov til at opføre almene familieboliger i kommunen i det seneste årti.

Om Odense

I 2020 boede der 205.881 personer i Odense Kommune.

26 procent af byens boliger er almene. Herunder mange ungdoms- og ældreboliger. Der er ventelister til de almene familieboliger – varierende fra et halvt år til mange år. Cirka otte procent af de ledige boliger anvises af kommunen til borgere med særlige behov.