17. NOV. 2021 KL. 12:00

Boligafdeling har abonnement på træudvikling

MG 0707 Copy Bog

Foto: Helga C. Theilgaard

Store, gamle træer skal man værne om. Det tager kun et øjeblik at fælde dem, men det tager flere årtier for et træ at vokse op igen, og derfor har Søndergård Park en træudviklingsplan.

Søndergård Park i Gladsaxe er en smuk og bevaringsværdig bebyggelse. Det gælder også boligafdelingens parkanlæg med de mange smukke træer. I begyndelsen af 90’erne vedtog boligafdelingen i samarbejde med kommunen en plan for træernes udvikling, som bliver fornyet hvert femte år, skriver DAB.

"Parkanlægget og husene udgør en sammenhæng, som er planlagt helt fra starten af. Den samhørighed skal bevares. En park uden træer er ikke så spændende, for træerne giver perspektiv og rum i bebyggelsen. Træerne er en lige så vigtig bestanddel som vores huse. Det er en helhed, vi skal værne om. Vi kigger på planen hvert år og ser, om der er sket noget nyt, vi skal forholde os til. Vi er stærkt interesserede i, at der ikke sker drastiske ændringer," fortæller Søren Amholt, formand i Søndergård Park og næstformand i Gladsaxe alm. Boligselskab.

Boligafdelingen har for eksempel mange ahorntræer, der bliver meget store og nogle gange lidt møre i grenene. Her bliver der løbende holdt øje med, om træerne kan blive stående, eller om det er nødvendigt at fælde og genplante.

Artiklen fortsætter under billederne. 

Om Søndergård Park

Søndergård Park er et højdepunkt inden for dansk boligbyggeri og bliver i dag anset for at være en af de mest vellykkede boligbebyggelser i Danmark på grund af den høje arkitektoniske kvalitet i de enkelte boliger sammenhængen mellem boligerne og det omgivende landskab. 

Søndergård Park er rækkehuse i 1 og 2 plan. Til de fleste huse er der kælder og have. Arkitekturen i Sønderborg Park er en videreudvikling af tendenser fra 1930'erne, men viser samtidig nye måder at bo på, der først for alvor slog igennem i 1970'ernes boligbyggerier. 

Arkitekterne bag Søndergård Park er Poul Ernst Hoff & Bennet Windinge

Søndergård Park 3

1 / 3Søndergård Park er også smuk i efterårets farver. Foto: Musse Runov

Søndergård Park 1 Vinter

2 / 3Børn og voksne leger i parken om vinteren. Foto: Musse Runov

Søndergård Park 2 Sommer

3 / 3De lysegrønne træer bringer foråret ind i Søndergård Park. Foto: Musse Runov

"Hvis man fælder et stort træ, tager det 40-50 år, inden det nye træ vil være lige så stort, så man må tænke sig om. Når der fældes ét stort træ, skal der genplantes med minimum to nye træer."

Søren Amholt

Formand i Søndergård Park og næstformand i Gladsaxe alm. Boligselskab.

Fælder ikke bare løs

Søndergård Park har tegnet grønt abonnement hos Landskab i DAB, og en gang om året går ejendomsfunktionen og bestyrelsen en tur med landskabsarkitekt Musse Runov, yder rådgivning, når grønne områder skal vedligeholdes, forbedres eller fornys. 

"Vi gennemgår træer, græs, planter med videre. Træudviklingsplanen medfører, at vi ikke bare kan fælde løs, og hvis vi fælder et træ, skal der minimum plantes to nye. I min tid er der blevet plantet mange træer, og vi har brugt mange hundrede tusinde kroner på det. Jeg planter alt, hvad jeg overhovedet kan komme til. Jeg elsker træer og det grønne. Jeg synes, det er smukt," fortæller Kasper Barnby, konstitueret ejendomsmester.

Vi har en plan

Med en plan for at bevare træerne slipper boligafdelingen for hele tiden at tage diskussionen op, om træerne er for tæt på bygninger eller skygger for meget.

"Vi har den her plan, som vi kan forholde os til. Den er med til at sikre, at vi bor i et smukt område, i en flot bebyggelse i et parkanlæg, som vi prøver at holde så godt som muligt. Generelt er der blandt beboerne en holdning til, at træerne giver karakter til bebyggelsen. Søndergård Park er en parkbebyggelse uden alt for skarpe haveafgræsninger, og det er et præg, vi gør meget for at bevare," siger Søren Amholt.

"Hvis man fælder et stort træ, tager det 40-50 år, inden det nye træ vil være lige så stort, så man må tænke sig om."

Søren Amholt

Formand i Søndergård Park og næstformand i Gladsaxe alm. Boligselskab.

Man må tænke sig om

Store, gamle træer skal man værne om. Det tager kun et øjeblik at fælde dem, men det tager flere årtier for et træ at vokse op igen.

"Hvis man fælder et stort træ, tager det 40-50 år, inden det nye træ vil være lige så stort, så man må tænke sig om. Når der fældes ét stort træ, skal der genplantes med minimum to nye træer. Vores plan i Søndergård Park er meget specifik for vores afdeling på grund af vores karakter. Vi har nogle skovområder i andre af boligselskabets afdelinger, og de er også underlagt en slags strategi for, hvad man må og ikke må. Man skal virkelig passe på, at man ikke bare rydder alle træer, for så får man et helt andet udtryk. Gladsaxe Kommune har en politisk strategi om ikke at fælde træer, så kommunen gør også en stor indsats for, at der ikke sker uhensigtsmæssige rydninger," mener Søren Amholt. 

Søndergård Park er helt unikt med den smukke arkitektur og den gamle park. Hvis man vil bo der, skal man have god tålmodighed, for det er der mange andre, der også vil. Med god grund. 

Om skribenten

Heidi Andersen Kopier
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Renovering af udearealer skal danne nye fællesskaber: ”I dag er vores eneste mødested vaskeriet”

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste