Odense søger dispensation for Solbakken

Den 1. december 2020 kom Solbakken i det østlige Odense for fjerde år i træk på regeringens såkaldte ghettoliste. Det betød, at boligområdet kom på den såkaldte hårde ghettoliste.

Ifølge Almenboliglovens § 168a, stk. 1, er Odense Kommune derfor i samarbejde med boligorganisationerne (Civica, FAB og OBO) forpligtet til at udarbejde en udviklingsplan, der nedbringer andelen af almene familieboliger til 40 procent inden den 1. januar 2030. Udviklingsplanen skal indsendes til Indenrigs- og Boligministeriet senest den 1. juni 2021.

Mulighed for dispensation

Loven giver dog kommunen og boligorganisationerne mulighed for senest den 1. april 2021 at indsende en ansøgning om dispensation for det høje antal boliger, som skal afvikles. Konkret kan der søges om, at antallet af almene familieboliger kun skal nedbringes til 60 procent.

Efter en halv times virtuel debat vedtog et flertal i Odense byråd bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre onsdag aften, at kommunen sammen med de tre boligorganisationer, som er repræsenteret i området skal sende dispensationsansøgningen.

Imod dispensationsansøgningen stemte byrådsmedlemmerne fra Venstre og de to tidligere medlemmer af Dansk Folkeparti.

”Boligområdet opfylder ikke længere ghettokriterierne. Det vil derfor være forkert, at sætte bulldozerne ind. Denne ansøgning kan rede boliger og hjem,” sagde Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juhl, i sin introduktion til debatten.

”At kalde Solbakken for en ghetto er ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Da området blev udråbt som hård ghetto den 1. december var der 0,3 personer for meget med en dom. Det svarer til en person. Og der var kun bosat fire personer for meget i området, der kun havde en grunduddannelse,” supplerede SFs rådmand for Bskæftigelses- og Socialforvaltningen, Brian Dybro.

”I dag ligger Solbakken på grund af en lang indsats med blandt andet fleksibel udlejning, fremskudte beskæftigelsesindsatser med mere, under ghettokriterierne. Boligområdet har flyttet sig utroligt meget i den positive retning. Nu skal vi bare have råbt Christiansborg op, så de også forstår det derinde,” fortsatte han.

Lederen af den konservative gruppe, Rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell, anerkendte de fremskridt, der var sket i boligområdet.  

”Der er sket fremskridt i Solbakken. Det bør vi kvittere for. Ikke mindst fordi ansvaret for, at Solbakken er i den situation, som området nu er i, entydigt er vores. Vi burde have grebet ind langt tidligere,” sagde den konservative leder.

Enhedslisten gav udtryk for, at partiet stod i et dilemma i forbindelse med dagsordenspunktet.

”Vi er grundlæggende modstandere af hele ghettolovgivningen. Herunder hører jo også dispensationsmuligheden. Men vi stemmer naturligvis for, at vi skal søge dispensation,” sagde Reza Davit, der var partiets ordfører på sagen.

Hvorfor ikke Vollsmose?

Byrådsmedlemmet fra Enhedslisten fulgte op med syrligt at spørge partierne, der nu stemte for dispensationsansøgningen for Solbakken om, hvorfor de ikke havde stemt for en dispensationsansøgning for Voldsmose, da boligområdet i 2018 kom i samme situation, som solbakken.

”Jeg kan ikke se forskellen,” sagde Reza Davit.

Enhedslistens synspunkt om, at der i forhold til en dispensation ikke var forskel på Vollsmose og Solbakken blev bakket op af Venstres leder og Rådmand for By- og Kulturforvaltning, Christoffer Lilleholt.

”Jeg bakker fuldstændig op bag den parallelsamfundslov, Folketinget vedtog i 2018. Der fik vi stillet værktøjer til rådighed, der kan rette op på udsatte boligområder. Når vi har værktøjerne bør vi også bruge dem. Det var det vi gjorde, da vi vedtog udviklingsplanen for Vollsmose. Og det er det, vi også bør gøre nu i forhold til Solbakken, der ligger lige ved siden af Vollsmose. Jeg kan ikke se forskellen, sagde Venstre-rådmanden.

”Jeg er opmærksom på, at der er sket små forbedringer i området. Men jeg mener faktisk, at beboerne fortjener bedre,” fortsatte han

”Generationernes Solbakken”

I ansøgningen fra boligorganisationerne og kommunen fremgår det, at nedbringelsen til 60,7 procent almene familieboliger skal ske ved ommærkning af almene familieboliger til ungdoms- og ældre-boliger.

Udviklingsplanen skal ifølge motiveringen understøtte Odenses udvikling som uddannelsesby med stort behov for ungdomsboliger til rimelige huslejer. Samtidig skal planen imødekomme det stigende behov for boliger til ældre på en måde, så der også generationsmæssigt sikres blandede bydele med et sigte på, at seniorer og ældre kan blive boende i deres velkendte bydel, også når mobiliteten nedsættes.

Ansøgningen om dispensation for Solbakken indsendes fredag med underskrifter fra Borgmester Peter Rahbæk Juhl og de tre boligorganisationer.