Solbakken ventede forgæves på Rigspolitiets retningslinjer

For at give boligorganisationerne en reel mulighed for at undgå, at deres boligområder kommer på den såkaldte ”ghettoliste” vedtog et flertal af Folketingets partier i november 2018, at almene boligorganisationer skal have mulighed for at ophæve lejemålet, hvis lejeren eksempelvis begår vold eller sælger narkotika i nærområdet. Samtidig blev det vedtaget, at Rigspolitiet skulle udvikle retningslinjer for, hvordan de enkelte politikredse kan videregive relevante domme til boligorganisationen, så disse kunne indlede ophævelsen af lejemålet.

Det var fra politikernes side tænkt som et værktøj, boligorganisationerne kan anvende til at slippe af med lejere, der skaber utryghed, og som et værktøj, der kan bruges til at regulere beboersammensætningen, så man undgår, at boligområdet havner på de såkaldte "ghettolister". Men Retningslinjerne lod vente på sig. Faktisk blev de først udsendt til landets politikredse i juli måned i år.

Retningslinjerne udeblev

Den såkaldte ”ghettoliste” regeringen offentliggør den 1. december i år er reguleret efter antallet af beboere, der modtog en dom i årene 2018 og 2019.

De lokale politikredse har med andre ord ikke haft de fornødne retningslinjer og dermed autorisation til at udlevere de domme, som boligorganisationen eventuelt kunne have benyttet til at opsige kriminelle lejere med relevante domme i 2019.

Det værktøj et bredt flertal i Folketinget tilbage i efteråret 2018 besluttede skal hjælpe boligorganisationer og ikke mindst naboer til at slippe af med bestemte typer af kriminelle beboere og hjælpe boligområderne til at undgå de såkaldte ghettolister, har ikke været tilgængeligt og har dermed heller ikke haft indflydelse på de såkaldte ghettolister, som offentliggøres den 1. december i år.

Skæbnesvangert

Specielt for boligafdelingen Solbakken i Odense kan den langsomme proces hos Rigspolitiet vise sig at blive skæbnesvanger.

Optræder et boligområde fire år i træk på den såkaldte ”ghettoliste”, rykkes den ifølge loven til den såkaldte ”hårde ghettoliste”. Beregninger fra Odense Kommune, viser at Solbakken pr. 31. december 2019 har en kriminel person for mange boende til, at de undgår at leve op til det såkaldte ghettokriterie om for mange dømte i boligområdet.

”Det ville være mærkeligt, hvis ikke en af forbrydelserne bag dommene, der blev afgivet efter lovens vedtagelse i efteråret 2018, er begået inden for en radius af en kilometer fra Solbakken,” siger formanden for Fyns Almennyttige Boligselskab, Erling Nielsen.

”Havde vi i 2019 kunnet ophæve lejemålet for bare en af dem, risikerede vi ikke at skulle opløse boligområdet efter den 1. december,” fortsætter han.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Suspension forgæves

Politikerne besluttede tilbage i 2018 i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte ”ghettolov” at suspendere optaget på den såkaldte ”hårde ghettoliste” den 1. december 2019.

Tallene, Boligministeriet lægger til grund for beregningerne af det såkaldte "ghettoregnskab", er, når man blandt andet beregner antallet af dømte, næsten et år gamle. Politikerne ville derfor sikre boligorganisationer og kommuner et år til at prøve at rette op på beboersammensætningerne med de nye værktøjer.

Men dommene, der kunne have gjort en så stor forskel, nåede ikke frem.