KAB: ”Tillægskøbesummen var en bremseklods - nu har vi store muligheder”

København vokser fortsat.

Der skyder boliger op overalt. Men der er behov for flere boliger, der er til at betale for almindelige mennesker, hvis vi skal have en blandet by.

En forhindring for vokseværket af betalelige almene boliger i hovedstaden har bl.a. været den såkaldte tillægskøbesum.

Det vækker glæde hos KAB, som er en af hovedstadens helt store spillere på markedet for almene boliger, at Københavns Kommune nu kan frafalde kravet om at opkræve den.

”Indtil nu har tillægskøbesummen været en klar stopklods for udviklingsprojekter de steder i København, hvor det måske er muligt at bygge mere. Nu forventer jeg nye muligheder for at lave fortætning og for at udvide antallet af almene boliger i København,” lyder det fra Jens Elmelund, administrerende direktør i KAB.

Bremseklodsen har været upopulær hos hovedstadens boligselskaber, fordi den pålægger boligselskaberne en stor ekstra udgift for at fortætte – altså for at bygge mere på boligselskabernes egne matrikler.

Men nu kan kommunerne frafalde kravet om tillægskøbesum. Og på den måde bane vejen for flere almene boliger.

Artiklen fortsætter under citatet:

Store potentialer i tagboligprojekter og fortætning

Med en central knude ryddet af vejen for at bygge og udvikle den eksisterende bygningsmasse opstår der nye muligheder.

Mulighederne for at bygge flere boliger kan f.eks. være i forbindelse med renoveringssager. Her vil man så kunne udvide projektet med lejligheder i taget, et nybyggeri i forlængelse af en allerede eksisterende bygning, eller måske ved at indtage et ubrugt græsareal.

”Det kunne være tagboligprojekter, men i princippet også byggeprojekter på græsplæner som ikke bliver udnyttet. Man kan måske forestille sig at udvide en gavl og bygge her,” siger Jens Elmelund.

KAB har fået kortlagt nogle af de mange muligheder for at udvide. Og der er også konkrete ideer til flere projekter. Men om projekterne kan realiseres er endnu uvist.

Et stort arbejde forestår, hvis ændringen skal veksles til nye boliger, mener Jens Elmelund.

”Det er interessant, hvad det så vil betyde i virkelighedens verden. Det bliver en lang proces, for selvom potentialet er der, er det måske ikke muligt alligevel. Det er den enkelte afdeling, der skal være med på ideen om det her, og der kan være forhold, der gør, at det ikke er muligt alle steder,” siger Jens Elmelund.

Boligafdelingerne skal være klar til det

Hidtil har opkrævningen af tillægssummen skrinlagt alle forhåbninger om udvidelser.

Det ændrer sig nu.

Og det betyder, at boligselskaberne får en større opgave med at overbevise beboerne i nogle afdelinger. Hvad er det smarte i at udvide?

Og hvem vil have flere boliger ind på ens græsplæne og ens boligområde, hvor alt fungerer godt?

Jens Elmelund har to forslag, der kan være med til at skabe nye muligheder for projekter:

Forslag 1: Huslejenedsættelser

”De kigger jo mistroisk på os (når vi forslår at bygge mere). Og det er jo fair. Derfor skal vi også ud med ’sælger’-tasken her og have fat i de gode ideer. Nogle steder vil det måske give mening, hvis man f.eks. i forvejen er i gang med en dyr renoveringssag, hvor man kigger på tag og kloak etc. Det kan medføre huslejestigninger og så bliver det måske attraktivt for beboerne at udvide med et projekt, der kan supplere. På den måde er der et bidrag, der måske kan være med til at sikre en noget lavere huslejestigning,” siger Jens Elmelund.

Når KAB skal sælge ideen om at fortætte et område, eller udvide, så vil det betyde noget på huslejen. Udvider man og sælger til en ny afdeling, så kan en afdeling få kroner ind. På den måde kan man holde huslejen nede.

Forslag 2: Mere moderne ældreboliger

Et andet incitament ligger i et koncept, som KAB omtaler som ’generationsboligen’. Her er der tale om nybyggeri. Og heri ligger måske en mulighed, som kan være med til at skabe et andet flow og en rotation i boligerne i flere afdelinger.

”En udfordring er jo, at vi har mange billige boliger i København, men der er ikke et stærkt incitament til at fraflytte og på den måde skabe noget flow,” siger Jens Elmelund.

Konceptet her, som KAB vil kunne arbejde med, handler her om at skabe nye boliger til beboere, der i forvejen bor i afdelingerne.

”De fleste er jo glade for deres bolig. Men boligproduktet ændrer sig ikke, selvom man bliver ældre eller ens livssituation ændrer sig. Der mangler måske en elevator i ejendommen, eller også er størrelsen på lejligheden forkert. Man kunne godt forestille sig et produkt skræddersyet til dem der bor der i forvejen, hvor de så får en mere moderne bolig. Det vil kunne give en lille rotation og frigøre en bolig i den eksisterende boligmasse og give en rigtig god rokade,” siger Jens Elmelund.

Store sten er flyttet af vejen

Den nye bestemmelse om opkrævning af tillægskøbesummen udvides også til at omfatte etablering af private boliger og erhverv i de almene boligområder, så det bliver nemmere at skabe blandede bydele i kommunen.

De nye muligheder glæder KAB sig til at se nærmere på.

”Nogle meget vigtige sten ryddet af vejen nu. Var der opkrævet tillægskøbesum, så stoppede samtalen jo allerede der. Nu kan vi komme videre, men vi har et stort stykke arbejde foran os, så de her bedre rammebetingelser i fortætning på egne matrikler kan føres ud i livet,” siger Jens Elmelund.

Læs også: Endelig kan kommunerne frafalde krav om tillægskøbesum og bane vejen for flere almene boliger