Endelig kan kommunerne frafalde krav om tillægskøbesum og bane vejen for flere almene boliger

Fra den 1. april 2021 kan kommunerne ikke længere slå på, at de skal opkræve den upopulære tillægskøbesum, når de almene boligorganisationer bygger flere almene boliger på grunde, som de tidligere har købt af kommunen. 

Det blev endeligt vedtaget den 2. marts af et flertal i Folketinget. Lovforslaget har været i høring i flere omgange og blev fremsat af boligminister Kaare Dybvad Bek tilbage i november 2020. Men den endelige behandling blev udskudt til marts 2021 på grund af corona-situationen.

”Vi glæder os over, at de i Københavns Kommune nu ukompliceret kan give afkald på tillægskøbesummen, så den ikke længere er en stopklods for det almene byggeri. Det betyder, at vi som sektor og sammen med kommunen nemmere kan indfri ambitionerne om at bygge flere almene boliger i København. Og sikre en blandet by med plads til alle,” siger Camilla Hegnsborg, formand for BL’s 1. kreds.

BL’s 1. kreds og Københavns Kommune har de seneste år drøftet barriererne for nybyggeri. Og parterne har været enige om, at tillægskøbesummen, som de almene boligorganisationer blev ramt af, var en helt central problemstilling, når de ønskede at udvikle de eksisterende almene bebyggelser.

For eksempel, når de almene boligorganisationer vil bygge tagboliger i eksisterende ejendomme på grunde, de allerede har købt.

Du kan læse mere om frafald af tillægskøbesummen her 

Betydning af lovændring

Pr. 1. april 2021 gælder den nye ændring i lov om almene boliger:

”Kommunalbestyrelsen kan beslutte at undlade at opkræve en tillægskøbesum eller dele heraf ved ændret anvendelse eller merudnyttelse af en almen boligafdelings ejendom beliggende uden for et udsat boligområde, jf. § 61 a, stk. 1, med henblik på etablering af almene boliger, private boliger eller erhverv.”

Det betyder, at kommunalbestyrelsen på frivillig basis kan beslutte, hvornår de vil lade kravet om tillægskøbesum eller dele heraf frafalde, når almene boligorganisationer for eksempel ønsker at fortætte deres eksisterende almene ejendomme med enten almene boliger, private boliger og erhverv.

”Det vil bidrage til kvaliteten i de almene fortætningsbyggerier, at kommunerne nu kan fravælge at opkræve tillægskøbesum. Vi hilser også velkomment, at bestemmelsen udvides til at omfatte etablering af private boliger og erhverv i de almene boligområder, så det bliver nemmere at skabe blandede bydele i kommunen,” siger Camilla Hegnsborg.

I februar godkendte et meget bredt flertal af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune indstillingen om, at kommunen frasiger sig tillægskøbesummen, når de giver grundkapital til almene byggerier. De kvitterede med bemærkningen:

”Partierne ser en fravigelse af tillægskøbesummen som den pt. bedste mulighed for at skabe billigere boliger til københavnerne.

Udsatte boligområder har egen ordning

Som det står i lovændringen, gælder den nye bestemmelse ikke for almene boligafdelinger i et udsat boligområde. De boligafdelinger vil fortsat følge den nuværende ordning om ’frafald af tillægskøbesum i udsatte boligområder’, som det blev aftalt i parallelsamfundspakken.

I udsatte boligområder har kommunalbestyrelsen mulighed for at undlade at opkræve tillægskøbesum i forbindelse med afhændelse af ejendomme indtil den 1. januar 2025. Hvis afhændelse sker for at bygge private boliger og erhverv.

Den ordning kom det udsatte boligområde Tingbjerg til gode i maj 2020. Her blev de fritaget for at betale tillægskøbesum, da de skulle gennemføre deres udviklingsplaner for området. Det betød, at de to almene boligorganisationer SAB og fsb sparede 176 millioner kroner til kommunen.