Boligselskab: FN’s Verdensmål giver os resultater i lokalpolitik

Vallensbæk Boligselskab har gennem flere år arbejdet med FN’s 17 Verdensmål, og det giver resultater i lokalpolitik, fortæller formand Katja Lindblad-Clausen.                   

”Vi bruger verdensmålene som en løftestang til at skabe en bedre hverdag for vores beboere. Det gør vi i konkrete sager, der betyder noget for beboerne, og ved at indberette Vores Bidrag til BL og fremlægge rapporten på det årlige styringsdialogmøde med kommunen,” siger Katja Lindblad-Clausen.

Den tilgang giver rigtig god mening i Vallensbæk Kommune, der ligesom 87 procent af alle danske kommuner arbejder på at nå FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling.

Verdensmål handler også om affald og elbiler
Hver gang en sag kommer op i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk viser sagsfremstillingen, hvilke verdensmål beslutningen bidrager til at opfylde. Derfor er det også et plus, når Vallensbæk Boligselskab bruger verdensmålene som argument i dialogen med kommunen om konkrete sager, for eksempel biodiversitet, affaldssortering eller ladestandere til elbiler. Det fortæller Jan Høgskilde, der er formand for Miljø- og Teknikudvalget i Vallensbæk Kommune og valgt for Det Konservative Folkeparti.

”Verdensmålene er et plus i dialogen, men det sælger ikke projektet alene. Der skal være et konkret problem, der skal løses for borgerne eller boligselskabet, ” siger Jan Høgskilde.

Sådan et konkret problem opstod sidste år, da kommunalbestyrelsen planlagde at bygge på et grønt område, der ligger imellem Vallensbæk Boligselskabs afdeling Rosenlunden og flere private grundejerforeninger. De almene beboere og husejerne ville bevare det grønne åndehul og dannede et partnerskab imod byggeriet, og det bakkede boligselskabet op om.

Beboere havde ideer om flere insekter og planter

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget mødte de engagerede beboere i området, og det blev starten på en god dialog.

”De folk, der bor i Rosenlunden, sagde, at en del af beboerne ikke er så godt gående og ikke bare kan transportere sig hen til andre grønne områder. Derfor skulle vi passe på området,” siger Jan Høgskilde.

Kommunen har nu droppet byggeriet på den grønne plet, og dialogen har affødt en plan om at lave insekthoteller og bede med vilde blomster i samarbejde med en skole i området.

”Verdensmålene spillede faktisk en rolle i beslutningen, blandt andet fordi beboerne havde mange gode ideer til øget biodiversitet,” siger Jan Høgskilde.

Verdensmålene er et fælles sprog

”Verdensmålene er et fælles sprog som mange kommuner og boligorganisationer arbejder med,” siger Katja Lindblad-Clausen, der til daglig er chef for bæredygtige indsatser i boligorganisationen Domea.dk. 

Hun kender også lokalpolitik indefra, da hun tidligere har siddet 14 år i Vallensbæks kommunalbestyrelse for Det Konservative Folkeparti. Hun oplever, at verdensmål kan være et ekstra argument, når en boligorganisation ønsker et samarbejde med en kommune.

”Udgangspunktet skal være meget konkret. Boligorganisationen kan for eksempel sige til kommunen, skal vi snakke sammen om, hvordan vi laver ladestandere til elbiler? I har en interesse, og vi har en interesse, og vi arbejder i øvrigt begge på verdensmål 7 som er bæredygtig energi,” siger hun.

Hjælp samarbejdet på vej med verdensmål

Sårbare beboere er et andet vigtigt område, hvor det kan give mening at nævne verdensmål nummer 3 om sundhed og trivsel for at hjælpe et samarbejde på vej. Det kan for eksempel dreje sig om, at boligorganisationen får en direkte kontakt til kommunens udkørende sociale team, hvis beboere udviser mistrivsel.

”Sådan et samarbejde har vi i Vallensbæk. Meget af det, vi laver i den almene sektor, bidrager jo til verdensmålene på den ene eller anden måde,” siger Katja Lindblad-Clausen og indskyder, at verdensmål 17 er partnerskab for handling.

Almene beboere har også elbiler                  

Hun mener, det er i kommunens interesse at hjælpe med at løse beboernes problemer. For eksempel mangler der ladestandere til elbiler i nærheden af de over 500 boliger i Vallensbæk Boligselskab, der er kommunens eneste almene boligorganisation.

”Vi ser jo os selv som en grundejerforening, der består af mere end 1.000 borgere, og det er ret meget i en kommune med 16.500 borgere,” siger hun.

”Kommunen er i gang med at fremme elbiler i vores by, og flere beboere efterspørger allerede ladestandere, så vi sidder med samme bæredygtighedsagenda. Hvis vi kan samarbejde med for eksempel vores naboer eller kommunen, som har offentlig vej, så kan vi måske ende med en bedre og mere økonomisk løsning end, hvis vi gjorde det hele selv,” siger Katja Lindblad-Clausen.