22. JUN. 2021 KL. 12:00

Nu skal der ’granskes’ løs på almene bygninger

Leiftoiberg

Den eksterne granskning er en form for hjælp til selvhjælp for de almene boligafdelinger, peger Leif Tøiberg på.

Den eksterne granskning er en form for hjælp til selvhjælp for de almene boligafdelinger, siger Leif Tøiberg fra Landsbyggefonden.

Nu - og i de kommende år – skal uvildige rådgivere - byggesagkyndige og andre - på besøg i de almene boligorganisationers afdelinger.

’Granskerne’, som man kan kalde dem for, skal vurdere vedligeholdelsestilstanden og de eksisterende langtidsbudgetter til vedligeholdelse og fornyelse, fortæller Landsbyggefonden i en ny artikel.

’Granskning’ er en påkrævet ekstern undersøgelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplaner for alle almene boligafdelinger.

Hensigten er at foretage en uafhængig sikring af kvaliteten af tilstandsvurderingerne og de eksisterende 20-årige langtidsbudgetter.

Boligafdelingen er en aktiv medspiller

Et af de rådgivende firmaer, som er udvalgt til gransker, er Arkitektfirmaet NORD i Aalborg.

Her er bygningskonstruktør Bengt Nielsen medejer. Han forklarer om processen:

"Boligafdelingen er en aktiv medspiller, og det er vigtigt for os at skabe tryghed om granskningen," siger Bengt Nielsen.

På møderne fortæller NORD om arbejdet med at tjekke interviewskemaer, tegninger og andre dokumenter og præsenterer en tidsplan for granskningen.

Han oplyser om selve granskningen, at den byggesagkyndige - i virkeligheden er det ofte et team på 2-3 personer med forskellige kompetencer - skal se badeværelse og altan.

Desuden skal flere andre bygningsdele i boligerne granskes, nemlig elskab, stikkontakter, radiatorer, vinduer fra indersiden og måske ventilation.

Boligorganisationerne indberetter de eksisterende langtidsbudgetter, tegninger og andet relevant materiale. 

Aftaler med boligorganisationen

Leif Tøiberg, driftsstøttechef i Landsbyggefonden, fortæller at granskerens varsel om besigtigelse skal være på seks uger, så denne frist skal granskningsteamet tage højde for ved planlægning af besigtigelse af boligerne.

"Den konkrete besigtigelse skal aftales med boligorganisationen, og der kan i de fleste tilfælde skaffes adgang til boliger med væsentligt kortere varsel," siger han i artiklen.

"Det er boligafdelingernes opgave at bistå granskerne, som i flere tilfælde skal have adgang til boliger for at kunne foretage vurderingen," siger Leif Tøiberg.

Læs hele artiklen om granskning hos Landsbyggefonden.

Hvad er granskning?

Granskningen består af en ekstern undersøgelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplanerne for alle afdelinger i boligorganisationen.

Granskningen skal styrke tilstandsvurderingen og planlægningen af den fremtidige vedligeholdelse for afdelingen.

Granskningen skal foretages af en ekstern og uvildig byggesagkyndig. Granskningen medvirker til at fremtidssikre vedligeholdelsestanden af den almene bygningsmasse.

Læs mere om granskning hos LBF 

”Den konkrete besigtigelse skal aftales med boligorganisationen, og der kan i de fleste tilfælde skaffes adgang til boliger med væsentligt kortere varsel.”

Leif Tøiberg

Driftsstøttechef i Landsbyggefonden

Læs senere artikler

10 gode råd: Sådan får I styr på ekstern granskning

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Lav arbejdet før de eksterne granskere kommer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Om skribenten

kristoffer_friis_soerensen.jpg
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Ny stjernepris skal hylde engagementet i landets boligområder

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Ny stjernepris skal hylde engagementet i landets boligområder

Fik du

læst disse?

BL Tingbjerg 111018 014 Nu er der færre parallelsamfund på Boligministeriets liste
Finnmuus Boligdirektører: Kæmpe problem at udskyde energirenoveringer og andre nødvendige renoveringer
RW 210922 FAB Elbiler 0024 Boligselskab: "Planlæg ladestandere til fremtiden"
Katja Lindblad Domea Beboerrådgivning bremser udsættelser
Se alle artikler ( 2657 )

0

Læseliste