Boligselskaber: Markant stigning i klager over nabostøj

Det behøver ikke være meget høj musik eller råben og skrigen. Men vi klager som aldrig før.

Antallet af politianmeldelser om støj og larm er tredoblet, men også antallet af naboklager er steget markant.

Det kan handle om lyde, man ikke er vant til at høre og irritation over naboens gøren og laden.

Det fortæller tre store boligselskaber med tilsammen 90.000 lejemål, som samstemmende beretter om flere klager og lavere tolerance overfor naboens gøren og laden.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

I 2010 modtog politiet 7121 anmeldelser fra folk, der følte sig generet af musik fra naboen eller andre i nærheden.

I 2020 var antallet mere end tredoblet til 21.882, og de foreløbige tal fra 2021 tyder på en yderligere stigning, fortæller Kristeligt Dagblad.

Læs også: Larmer naboen? 5 gode råd til at få den stoppet!

Coronakrisen kan være medvirkende til det stigende antal anmeldelser, men også før 2020 var tallet voksende, viser tal fra Rigspolitiets anmeldelsesstatistik.

"Det, at man kan høre naboen, er begyndt at fylde meget mere. Tidligere var man bedre til at banke på. Nu er det åbenbart lettere at sende en mail til boligselskabet. Vi kan for eksempel have en klage over en weekendfar, der har børn i lejligheden hver anden weekend. Det er, som om tolerancetærsklen er blevet lavere. Vores budskab er, at man i et etagebyggeri vil kunne høre, at der bor mennesker," fortæller Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening i Aalborg, som årligt modtager 100 klager om primært støj, hvilket er en fordobling i forhold til for fem år siden.

Tryggere at klage end at snakke med naboen

KAB, som har 70.000 lejemål i hovedstadsområdet og på Sjælland, fortæller til Kristeligt Dagblad, at selskabet modtager mellem 800 og 1000 klager om året. Andre klager håndteres lokalt. To tredjedele af klagerne handler om støj og overtrædelse af husordenen.

Fsb, som har 13.000 lejemål i hovedstadsområdet, modtog sidste år 360 klager. Også her er det ikke høj larm, men dagligdags lyde som naboens gåen over gulvet og brug af køkkenet på skæve tidspunkter, der generer.

"Måske kommer man ikke hinanden ved på samme måde som tidligere og har derfor heller ikke forståelse for, at vi har forskellige familiemønstre og døgnrytmer. Samtidig er det oftere lettere og mere trygt at klage end at tage kontakt til naboen direkte," siger Christina Stilling Tarnø, som er hr- og sekretariatschef i fsb.

Mere tid i hjemmet er kun én forklaring

Nogle af forklaringerne på klagerne handler om corona. Og om at vi bruger mere tid i hjemmet og har en generelt dårligere dialog og et ringere kendskab til ens naboer.

Men der er måske også en anden forklaring af mere eksistentiel karakter.

Hjemmet for nogle mennesker er kommet til at betyde så meget for deres identitet, at de næsten føler sig som ét med boligen. Og derfor kan nabo-støj genere meget, selvom decibel-niveauet ikke er specielt højt. Det siger forsker.

"Hjemmet og vores selv er ofte tæt forbundet, og lyde i hjemmet påvirker os ofte helt anderledes end i det offentlige rum og på arbejdspladsen," siger Sandra Lori Pedersen, der antropolog ved Københavns Universitet, hvor hun netop har afsluttet et treårigt forskningsprojekt om menneskers oplevelse af nabostøj.