18. JAN. 2021 KL. 11:43

”Vi køber ind for andre folks penge, så det er en pligt at købe strategisk og smart ind”

PNI 2

"Det er en god ny effektiviseringsaftale. Den bygger videre på et system, vi kender i branchen. Beboerne og de valgte kender til den, og aftalen er jo solidarisk på tværs af sektoren," siger Pia Nielsen, direktør i fsb.

Den nye effektiviseringsaftale for landets almene boliger fremhæver igen ønsket om at der købes smartere ind derude. Mange penge er sparet, men potentialet er fortsat stort.

”Vi køber ind for andre folks penge, så det er en pligt at købe strategisk og smart ind.”

Fsb, som er Københavns største almene boligselskaber med 13.000 boliger, har siden 2013 haft særligt fokus på indkøbsaftaler. Her har man gennemført besparelser for millioner i driften, der har forhindret stigninger i huslejen og i modsat fald kan medføre fald i huslejen.

Og netop indkøb er et af flere vigtige emner i den ny effektiviseringsaftale, som er kommet på plads i begyndelsen af 2021 mellem Transport- og Boligministeriet, KL og BL. Aftalen vil løbe fra 2021 til 2026.

Der er allerede sparet meget store beløb hos landets almene boliger på græsslåning, forsikringer, belysning, malerarbejde, når beboerne flytter ud etc. Mange steder er der stadig potentialer for effektivisering. Den nye aftale lægger op til fortsat fokus på opgaven.

Den almene boligsektor skal effektivisere for 1,8 mia. kr. inden udgangen af 2026, hedder det. I dett måltal fratrækkes den betydelige mereffektivisering, der er sket i forrige periode.

Læs også: Effektiviseringsaftale: Energiforbedringer på op til 300 millioner med i aftale

Artiklen fortsætter under boksen. 

Fakta om effektivisering

I 2016 blev der indgået en aftale om effektivisering af den almene boligsektor frem til og med 2020. Aftalen slog fast, at man skulle sigte efter en reduktion af de såkaldte afgrænsede driftsudgifter med 1,5 milliard kroner.

Allerede i forbindelse med regnskab 2019 var dette mål mere end opfyldt. Da var der opnået en reduktion på 1,7 milliard, og med regnskab 2020 (som først kan endeligt opgøres i september i år) forventes besparelsen at blive yderligere forøget.

Det er aftalt, at det er den sidste aftale om centralt aftalte effektivitetsmål. Herefter skal effektiviseringsindsatsen være lokalt forankret.

Læs senere artikler

Effektiviseringsaftale skal styrke samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Effektiviseringsaftale: Energiforbedringer på op til 300 millioner med i aftale

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Effektiviseringsaftale: Boligafdelinger holdes til ilden

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Nej tak til for dyre tjenester

Og hos boligselskabet fsb giver den nye aftale god mening.

Beboerne skal ikke betale for meget for en vare eller tjeneste købt udefra.

Læs også: Effektiviseringsaftale: Boligafdelinger holdes til ilden

”Tommelfingeren peger op for det er en god ny effektiviseringsaftale. Den bygger videre på et system, vi kender i branchen. Beboerne og de valgte kender til den, og aftalen er jo solidarisk på tværs af sektoren. Det er vigtigt. Og så er det spændende med energi og den grønne dagsorden, hvor vi kan få beboerne endnu mere med i snakken om egen adfærd og de energibesparende tiltag,” siger Pia Nielsen, direktør i fsb.

Fsb: Det grønne er en god mulighed

Netop fsb har siden 2013 haft skarpt fokus på indkøb.

Centrale indkøbsordninger, udbud på kerneområder og fokus på alt fra kaffe til udskiftning af blandingsbatterier, rengøring, printerpapir og arbejdstøj har sparet boligselskabet op mod 50 mio. kr., vurderer fsb selv.

”Vi køber ind for andre folks penge, så det er en pligt at købe strategisk og smart ind. Som branche kan vi sætte nogle standarder og skal finde en god ’lav fællesnævner’ så de enkelte kan sætte deres egen standarder,” siger Pia Nielsen.

Landets almene boliger drives i dag meget mere effektivt end for bare fem år siden, viser beregninger. Og at effektiviseringsindsatsen har bidt sig fast derude, er vigtigt, understreger den nye aftale. Effektivitet er bl.a. også at spare op til vedligeholdelse til et nyt tag, men også på indkøbene.

”I runde ét af aftalen fik mange plukket de lavthængende frugter, så med en ny runde ser jeg en god mulighed for at indfri nogle lokale mål. Hos os er det at sætte mere strøm til alt det grønne, som kan give mening for beboerne og kan slå ud i boligudgiften,” siger Pia Nielsen.

Læs mere om effektiviseringsaftalen her

40% billigere arbejdstøj

Udbud må dog ikke gå ud over kvaliteten og hos fsb har afdelingerne i mange tilfælde beholdt håndværkere og leverandører, men til en bedre pris. Et eksempel hos fsb er arbejdsbeklædning, som man havde i udbud. Man endte her på en pris, der var 40% billigere end tidligere.

”Vi har sparet rigtig mange penge på vores aftaler og fået bedre kvalitet igennem årene. Istandsættelser af lejligheder er jo de store poster, men indkøb er også et vigtigt område. Her er et godt råd at starte med at have fokus på håndværksydelserne. Man kan også gå sammen med andre om udbud. Det gør vi også, selvom vi er nogle af de store,” siger Pia Nielsen.

Der er også en del arbejde i at sørge for at de gode priser rent faktisk boner ud i regnskabet.

”Der ligger et stort arbejde i compliance, altså det her med at følge op på aftaler. Det er en stor indsats, så man får det, der er aftalt. Man skal lave stikprøver på faktura og have systematik i at have en indkøbsaftale, eller kommer besparelserne ikke nødvendigvis. Det kræver også ressourcer, men det skal til for at hente de gode priser,” lyder det.

Erfaringer om indkøb skal samles

I BL – Danmarks Almene Boliger vil man etablere og videreføre ERFA-grupper med fokus på indkøb.

”Uanset hvad, så kan en hvilken som helst organisation gå hen og finde deres indkøb billigere. Men der er også andre aspekter i det. Ikke altid vælge billigst, man også at vælge kvalitet og måske andre bæredygtige materialer. Men der skal være en balance i de udbud, man laver. Det håber vi, vi kan hjælpe med ved at samle erfaringerne,” siger Mikkel Jungshoved, konsulent i BL – Danmarks Almene Boliger.

Læs også: Effektiviseringsaftale: Energiforbedringer på op til 300 millioner med i aftale

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Foto Holger Anderson Lars Og Signe 6 7 ud af 10 boligafdelinger er blevet mere effektive
Foto Holger Anderson Solveigraabergtingey 26 Effektiviseringsaftale: Energiforbedringer på op til 300 millioner med i aftale
photo-1458245201577-fc8a130b8829.jpg Driftschefen: De bedste tips til at passe på lejernes penge
Foto Holger Anderson Lars Og Signe 3 Effektivisering: Vi ved de her 3 ting virker
Palle Adamsen 2019 02 08 Nr005 Ny aftale om effektivisering på plads
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste