Svensk ekspert: Trygge boligområder starter i kælderen

De sidste 20 år har Ulf Malm haft utrygge kældre i svenske boligområder som en af sine vigtigste arbejdsopgaver. Her starter han hver gang en svensk boligorganisation har brug for hjælp til at øge trygheden i en bebyggelse. Utrygheden hænger ofte sammen med kriminalitet i kælderen. Det kan handle om graffiti, tyveri fra opbevaringsrum og cykler, der bliver stjålet. Eller meget alvorlig kriminalitet som salg af narko og våben, vold og skyderier.

”Kældre har strategisk betydning. Du er nødt til først at sikre kældrene, før du kan øge trygheden i nabolaget,” siger Ulf Malm.

Han er jurist og har arbejdet med tryghedsskabelse i svenske boligområder siden 1997. I dag driver han firmaet Svensk Tryghettscertifiering sammen med en tidligere politimand. Firmaets inspektører har alle politi-baggrund.

”Mange boligområder i Sverige har alvorlige problemer med kriminalitet, og det er politiets opgave at stoppe den,” siger Ulf Malm.

”Men boligorganisationer kan gøre det sværere for kriminelle. Det vigtigste er at standse den kriminalitet, der foregår i kælderen. Den skaber stor utryghed hos beboerne, der ikke tør bruge deres opbevaringsrum, som de betaler for,” siger han på baggrund af sine erfaringer fra Sverige.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Bliver kriminel i kælderen

I Sverige ejer kommunerne de almennyttige boliger, mens de i Danmark ejes af boligorganisationer. Sverige har omkring 800.000 almennyttige boliger.

Ulf Malms erfaring fra de svenske boligområder er, at mange unge starter deres kriminelle løbebane i en kælder.

”Det er meget lettere at være kriminel, når du har en kælder, hvor du ikke bliver forstyrret af ejerne eller politiet. Kældre bliver for eksempel brugt til at gemme narko i, fordi stofferne ikke kan forbindes til beboerens egen lejlighed,” siger han.

Han kan se, at kriminaliteten falder og trygheden stiger i de områder, hvor boligorganisationer sikrer deres kældre.

”Mange folk tror, at hvis du gør det sværere at begå kriminalitet et sted, så flytter den automatisk til et andet område, men det er ikke rigtigt. Hvis du gør det sværere at begå kriminalitet, så falder kriminaliteten,” siger han.

Tjekker kælder og driftsrutiner

Ulf Malm og hans kollegers metode består i at besigtige og analysere hele boligområdet, også parkeringsområder, udearealer, boliger og trappeopgange. De bruger tjeklister systematisk og rådgiver om de fysiske ændringer, der bør gennemføres.

I kældre tjekker de blandt andet døre, låse, lys, materialer til opbevaringsrum, cykelparkeringens placering og driftspersonalets rutiner. Der skal være rent og pænt, væggene skal være hvide. Driftspersonalet skal hver uge tjekke, at alt er i orden. Kældre kan deles op i mindre enheder, og elektroniske låse kan begrænse adgangen til dagtimerne.

Ulf Malm anbefaler ikke kameraovervågning i kældre.

”Min erfaring er, at mange køber kameraer i panik, men det er ikke den rigtige løsning. Det er dyrt og svært at bruge effektivt i forhold til at forebygge kriminalitet i kældre,” siger han.
 

Beboere kender området

En af de store forskelle på danske og svenske boligorganisationer er, at de danske drives ud fra beboerdemokratiske principper. I Danmark kan beboerne i de enkelte boligafdelinger for eksempel beslutte at sætte ny belysning op i kælderen. Det kan beboerne ikke på samme måde i Sverige, da beboerdemokratiet ikke er en del af den svenske model.

Ulf Malm mener, at det er vigtigt at tale med beboerne om utrygheden, fordi de ved, hvad der er galt. Han vurderer, at kvinder ofte føler sig mere utrygge end mænd, men at fysiske tiltag øger trygheden for alle.

Økonomien kan stå i vejen

Hans erfaring er, at ledere i svenske boligorganisationer har sværere ved at erkende utryghed i kælderen end beboerne.

”Ofte ved boligorganisationer ikke nok om, hvordan man løser problemerne, men man kan komme meget langt med fysiske ændringer, hvis man arbejder systematisk,” mener han.

Det kan dog være dyrt at skifte døre, låsesystemer eller bygge nye opbevaringsrum, og det stopper mange tiltag i svenske boligområder, lyder det fra Ulf Malm.