Kælderen kan blive tryg igen

I en af Boligforeningen AABs afdelinger i København er kælderen særligt utryg. Det er en velholdt kælder med godt lys, men med rigtig mange zigzaggede gange. Det gør den uoverskuelig for beboerne, og det hjælper desværre også de personer, der sælger stoffer og våben eller ryger hash dernede.

AAB skal snart renovere kælderen, især for at beboerne skal føle sig mere trygge. Det sker i forbindelse med en større helhedsplan i afdelingen. Men hvordan får man bedst en tryg kælder? Det vil AAB finde svar på i et udviklingsprojekt sammen med Boligforeningen fsb og Almennet. Nu er den første rapport kommet med viden og inspiration.

”Vi oplever, at mange beboere lader være med at bruge kælderen eller for eksempel kun bruger vaskekælderen om morgenen, hvor der ikke er uønskede personer dernede,” siger Lisbeth Dam Larsen, arkitekt og seniorprojektleder i AAB.

Beboere kan dog også føle sig utrygge i kældre uden uønskede aktiviteter. 

”I kældre kan man ikke se, hvad der sker. Det er ligegyldigt, om der reelt sker uhyggelige ting i en kælder, eller om man har en følelse af, at der kan ske noget. Begge dele giver utryghed,” siger hun.

Spild af kvadratmeter

Hvis beboere ikke tør gå i kælderen, mister de måske adgang til opbevaring, cykelkælder, vaskerum eller tørrerum. Cirka en femtedel af arealet i etagebebyggelser er kældre, så det er et kæmpe spild af gode kvadratmeter, siger rapportens forfatter Kigge Mai Hvid. Hun rådgiver projektet om socialt og bæredygtigt design.

”Den største udfordring i kældre er, at de er under jorden. En anden udfordring er, at de er lavloftede, og at der ikke er dagslys,” siger Kigge Mai Hvid.

”Lyde fra ståldøre og betongulve kan skabe utryghed. Der kan også være lugte af fugtige eller gamle støvede ting, der giver en oplevelse af utryghed,” siger Kigge Mai Hvid.

Ikke flere klubber i kælderen

Lisbeth Dam Larsen understreger, at problemet ikke løses ved at lave aktiviteter og værksteder i kælderen, blandt andet fordi nutidens bygge- og brandregler ofte forhindrer det. På den anden side er nye låsesystemer, belysning og overvågningskameraer heller ikke altid nok. Det har Kigge Mai Hvid en forklaring på:

”Undersøgelser tyder på, at jo mere du armerer og forstærker ting, jo mere farlige bliver de i virkeligheden. Det kan provokere noget i folk og give nogen lyst til at ødelægge tingene,” siger hun.

”Vi skal finde ud af, hvordan vi laver kældrene imødekommende samtidig med, at der er låse og adgangskontrol. Det skal have en ekstra dimension, så beboerne tager ejerskab for kælderen,” siger Kigge Mai Hvid.

Rapporten giver en række forslag til at mindske utryghed: Dagslys, godt elektrisk lys, adgangskontrol, glasdøre, netdøre, frisk luft, overskuelighed, renholdelse, opdeling i sektioner, farve- og materialevalg og politisamarbejde.

”Der er muligheder fra meget billige løsninger, hvor beboere går sammen om at male kælderen, til dyre løsninger, hvor man graver ud til vinduer,” siger Kigge Mai Hvid.

Det kan blive rigtigt godt

Utryghed i kældre fikses ikke fra dag til dag, siger Lisbeth Dam Larsen.

”Det tager også tid at lære, at nu er det trygt at gå ned i kælderen igen. Når man omdanner afdelinger til at være attraktive på alle områder, så kan det blive rigtigt godt. Forskellen er, at ressourcestærke beboere skal have lyst til at blive boende længe,” siger Lisbeth Dam Larsen.

Næste fase i projektet er at inddrage beboerne og teste forskellige løsninger. Det sker i AAB-kælderen og i en identisk afdeling, der ejes af fsb og som ligger overfor. Projektet slutter med anbefalinger og forslag.