Mange flere unge i almene boliger bryder social arv

De bor ikke i landets dyreste boliger, og deres forældre fik aldrig en uddannelse. Alligevel har børn af ufaglærte forældre i almene boliger taget et kæmpe spring fremad de seneste år. De har for alvor knækket koden til uddannelsessystemet. I dag får 10 procentpoint flere af dem en uddannelse end i 2013. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Andelen af børn af ufaglærte forældre, der bor i den almene sektor og som får en uddannelse, er steget meget kraftigt. Det er jo helt vildt glædeligt. Det ser ud som om, de virkelig rykker,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Indtil for få år siden haltede børn af ufaglærte i almene boliger langt efter børn af ufaglærte i andre boligformer, for eksempel ejerboliger og private lejeboliger. Men de seneste år er andelen af mønsterbrydere særligt steget blandt unge i almene boliger.

"Der er stadig en lillebitte forskel mellem børn af ufaglærte i den almene sektor og andre steder, men den forskel er blevet meget, meget indsnævret,” siger Mie Dalskov Pihl.

Det betyder, at 6 ud af 10 børn af ufaglærte forældre i dag får en uddannelse ligegyldigt, hvor de bor.

Fokus på at løfte unge

Analysen er lavet i samarbejde med BL, Danmarks Almene Boliger, hvor cheføkonom Solveig Råberg Tingey glæder sig over udviklingen.

”Det er fantastisk, at det er lykkes flere at bryde mønsteret og få en uddannelse. Endnu mere positivt er det, at tendensen gælder unge både med vestlig og ikke-vestlig baggrund. Det brede fokus på at løfte flere unge og bryde den sociale arv lykkes i boligområderne i den almene sektor,” siger Solveig Råberg Tingey.

Læs analysen: Flere unge i almene boliger bryder den sociale arv

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

”Udviklingen er et spejl af, at de boligsociale indsatser virker og hjælper flere unge til uddannelse. Den sociale arv er tungere i nogle dele af den almene sektor, og derfor er indsatserne særlig vigtige her,” siger hun. 

En af de boligsociale metoder er at hjælpe unge med at finde fritidsjobs. Effekten er dokumenteret af  VIVE- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

”For eksempel er det lykkedes at få flere unge ind i fritidsjobs, og det er godt på rigtigt mange områder, fordi vi ved, at når unge har fritidsjob, betyder det, at de klarer sig bedre i skolen, kommer i uddannelse og senere hen i arbejde,” siger Solveig Råberg Tingey.

Kan måske smitte af andre steder

Mønsterbrydere vælger de samme uddannelser uanset, hvor de bor. Over halvdelen tager en erhvervsuddannelse, omkring 35 procent vælger en videregående uddannelse, og cirka 10 procent har en gymnasial uddannelse som højeste uddannelse.

Flere og flere unge får generelt en uddannelse i Danmark, siger Mie Dalskov Pihl, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”I den almene sektor ser det ud som om, at det både er dem med vestlig- og ikke vestlig baggrund som klarer sig bedre, og der må vi nok sige, at i den generelle udvikling i samfundet ser det ikke supergodt ud blandt vestlige unge,” siger Mie Dalskov Pihl.

”Man skal ned og kigge i de indsatser, der foregår i de almene boligområder. Det kunne jo godt være, man kunne lære noget af det lokale boligsociale blik for, hvordan man hjælper unge videre. Det kan måske smitte af på nogle af de andre steder, hvor man ikke har haft den tendens,” siger Mie Dalskov Pihl.