20. JAN. 2021 KL. 12:58

"Jeg tænkte bare: YES, hvor er det fedt!"

Eva, Bredformat

Eva Sofie Rafn arbejder for, at fortællinger om det almindelige liv og alle de positive aktiviteter i området også får plads i billedet af Urbanplanen. Foto: Charlotte Holst

Urbanplanen var med i årets DR-julekalender. Det skabte glæde i boligkvarteret på Amager. Dog kunne man godt have ønsket et andet valg af bygning, som er nedrivningsklar. Det er på tide, at der kommer et mere nuanceret billede af Urbanplanen, lyder det fra det boligsociale team.

“Jeg er jo bare en helt almindelig dreng fra Urbanplanen.”

Sådan siger Bjørn i DR’s Julefeber. Den sympatiske dreng Bjørn har sine kvaler med det nisse-dna, der presser sig på hos ham. Og selvom han bestemt ikke er almindelig, eftersom han faktisk viser sig at være nisse, så strømmede glæden alligevel igennem Eva Sofie Rafn, da hun hørte replikken.

"Jeg tænkte bare: YES, hvor er det fedt! Endelig nogle positive associationer til vores område. Det er vi ikke vant til."

Eva Sofie Rafn er ansvarlig for kommunikation og events og ansat i Partnerskabet - den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen. Hun arbejder på, at fortællinger om det almindelige liv og alle de positive aktiviteter i området også får plads i billedet af Urbanplanen.

"Min rolle er at få nuanceret det billede, der ofte tegnes af Urbanplanen som et farligt og dårligt sted at bo. For det er det bestemt ikke. Betegnelsen ‘almindelig’ blev jeg virkelig glad for. Det er jo lige præcis det, langt størstedelen af beboerne er herude - helt almindelige mennesker, der lever helt almindelige liv," siger hun.

Nedtoner Urbanplanen

Eva Sofie Rafns job kræver knofedt og tålmodighed. For selvom beboerne i Urbanplanen er mennesker som alle andre, der går på arbejde og tager sig af deres familie, har området i årtier slæbt rundt på et blakket ry. Så blakket at en del beboere faktisk er tilbageholdende med at fortælle, hvor de bor, fortæller Eva Sofie Rafn.

"Det kan føles meget stigmatiserende, når andre har en opfattelse af, at man bor et forfærdeligt sted. Derfor nedtoner nogle, at de bor i Urbanplanen. De siger, de bor på Amager eller Stolemagerstien og bruger ikke områdebetegnelsen. Det står jo i skærende kontrast til, at mange er rigtig glade for at bo her."

Eva Sofie Rafn synes, der generelt mangler nuancer i omtalen af almene boligområder.

"I medierne er det jo som oftest de negative historier, der får lov at fylde. Men de områder, der er udpeget som udsatte, udgør en forsvindende lille del af de almene boliger. Folk adskiller bare ikke de to ting. De tror, at almene boliger pr. definition er problematiske."

Om Urbanplanen

  • Urbanplanen og Hørgården er et alment boligområde på Amager i København med cirka 5.000 indbyggere. Her er i alt 2400 lejemål, der ejes af 3B
  • Urbanplanen blev anlagt sidst i 60’erne og starten af 70’erne. Området har sit navn fra den retning inden for byplanlægning, der hedder ‘urbanisation’
  • Højhuset i kanten af Urbanplanen står til nedrivning, da det har betydelige byggeskader. Det ejes af Domea, er bygget i 1971 og var Amagers første højhus
  • Tidspunktet for nedrivningen afhænger af, hvornår de nuværende beboere, som Domea har genhusningspligt over for, er genhuset et andet sted
  • Efter nedrivning skal der opføres rækkehuse og familieboliger på grunden

 

Kilde: urbanplanen.com

 

Det kan føles meget stigmatiserende, når andre har en opfattelse af, at man bor et forfærdeligt sted. Derfor nedtoner nogle, at de bor i Urbanplanen. De siger, de bor på Amager eller Stolemagerstien og bruger ikke områdebetegnelsen. Det står jo i skærende kontrast til, at mange er rigtig glade for at bo her.

Eva Sofie Rafn

ansvarlig for kommunikation og events og ansat i Partnerskabet - den boligsociale helhedsplan i Urbanplanen

Højhus

1 / 3Højhuset på Peder Lykkes Vej står trist og til nedrivning. Det står i slående kontrast til resten af Urbanplanen.

Bondegård 2

2 / 3Bondegården i Urbanplanen huser både ponyer, høns og geder og skaber landsbystemning.

Skate, Remiseparken

3 / 3Parken er et grønt og frodigt åndehul renset for trafikstøj med en kæmpe skaterbane.

Goldt, trist og grimt

Derfor blev Eva Sofie Rafn også glad, da hun så, at DR havde valgt at bruge området som ramme for den sympatiske familie, der portrætteres i Julefeber. Den bygning, de bor i, yder dog ikke området retfærdighed, siger hun.

"Jeg kan sagtens forstå, at man vælger den bygning til serien. Stedet fremstår som det rene beton, der er ikke et græsstrå at se. Så rent fotografisk er det en fantastisk lokation og især i kontrast til Det Kongelige Teater. Men det højhus er altså det mest golde og triste herude. Det står til nedrivning og er det grimmeste sted i hele området. Det står i slående kontrast til resten af Urbanplanen."

Der investeres massivt i området i disse år, og der er en lang række renoverings- og byggeprojekter i gang. Remiseparken, der skærer sig som en grøn kile gennem området, er netop blevet renoveret. Parken er et grønt og frodigt åndehul renset for trafikstøj med en kæmpe skaterbane og en bondegård, hvor ponyer, høns og geder, skaber landsbystemning. Urbanplanen rummer også 266 charmerende rækkehuse med egne små haver - og der er netop opført 66 moderne familieboliger.

"Derfor er det også et vrangbillede med det højhus, men det er ligesom blevet symbol på Urbanplanen og bruges også af medierne i forbindelse med negative historier. Det er ærgerligt," siger Eva Sofie Rafn.

 

Cool at bo i Urbanplanen

Overordnet er Eva Sofie Rafn dog glad for, at Urbanplanen fik plads i julekalenderen, og hun synes, det positive skinner igennem i serien. Det har nogle beboere også kunnet mærke.

“Julefeber har betydet, at mine børn er blevet stolte af at bo i Urbanplanen, og kammeraterne synes, det er helt vildt cool, at vi bor der, hvor dem fra Julefeber bor. Det har virkelig gjort noget godt for Urbanplanen, at komme med der. Jeg håber, det her kan være med til at give Urbanplanen et bedre image, og det er rart, at venner og bekendte er begyndt at forbinde Urbanplanen med noget positivt” skriver en beboer på Facebook.

Man skal som boligområde ikke underkende værdien af at blive brugt i fiktionens verden, mener Eva Sofie Rafn.

"Jeg har før tænkt meget over, hvordan man kunne få vores område ind som lokation i DR-fiktion. Det har bare stor magt, og jeg tror, det generelt kunne løfte de almene boligområders image, hvis skaberne af fiktionsserier ikke bare reproducerede det stereotype billede af almene boligområder. Hvorfor ikke også bruge disse områder, når man fortæller historier om gennemsnitlige familier, så det passer mere med virkeligheden?"

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2879 )

0

Læseliste