Så er de her: Paradigmer til aftaler mellem almene og private bygherre

Mange større byer vil gerne have byområder, hvor der er boliger med forskellige ejerformer. Med plads til erhverv og institutioner.

At opføre blandet byggeri i de større byer kræver imidlertid ofte, at de almene og private bygherrer arbejder sammen. Det skyldes, at der i de større byer er få byggegrunde, og at det derfor kan være vanskeligt for den almene boligorganisationen selv at erhverve en grund, som den kan opføre almene boliger på.

Byggeskadefonden har i samarbejde med BL udviklet fire paradigmer til aftaler mellem parterne, så aftalerne bliver så hensigtsmæssige som muligt. Og der er allerede rift om hjælperedskaberne. Forleden var mere end 250 bygherre og branchefolk forleden tilmeldt et seminar om emnet hos Almennet.

”Vores formål med de her paradigmer er at skabe en ensartet praksis og sikre kvaliteten i byggeriet. Der har været stor interesse om det her, men det er jo også fordi, der har været lidt uklarhed over, hvordan det skal gøres i praksis. Nu har vi nogle rammer, som man kan kalde et supplement til loven,” siger Henriette Mygind Krempel, juridisk chef i Byggeskadefonden.

Henriette Mygind Krempel, juridisk chef i Byggeskadefonden står bl.a. bag de nye paradigmer.

Paradigmer skal hjælpe med hensigtsmæssige aftaler

Tidligere - før 2020 - var der i almenboligloven barrierer mod et samarbejde mellem en boligorganisation og en privat part, der ønskede at opføre blandet byggeri. Fra 1. januar 2020 trådte en ændring af almenboligloven i kraft, som gjorde dette muligt.

I daglig tale omtales samarbejdet som den delegerede bygherremodel.

Den private part kan altså være bygherre på alment byggeri, og den almene boligorganisation skal – som noget nyt –ikke have skøde på ejendommen under opførelse af byggeriet. Den ændring skabte dog ikke den nødvendige klarhed over, hvordan samarbejdet gennemføres på en smidig måde, som begrænser den almene bygherres økonomiske risiko, øger sikkerheden for långivere etc.

Derfor er de fire paradigmer udviklet, som kan være med til at sætte de juridiske rammer for aftaler med de private parter

”Der er gode erfaringer fra Aarhus og København at trække på. Dem har vi med. Paradigmerne skal stille den almene bygherre lidt stærkere. Det er jo dem, der kommer med midlerne, så rammerne kan hjælpe med at man ligestilles, når man indgår aftaler,” siger Henriette Mygind Krempel.

Artiklen fortsætter efter videoen: 

Hjælp til et overordnet aftalegrundlag

Erfaringer med den delegerede bygherremodel viser, at der er stor forskel på, hvordan både boligorganisationerne og landets kommunale tilsyn har forholdt sig til samarbejder mellem en almen boligorganisation og en privat part. Særligt i de mindre byer eller i de mindre boligorganisationer har der ofte været tvivl om, hvornår den almene boligorganisations risiko ved at deltage i samarbejdet er tilstrækkeligt begrænset.

Byggeskadefonden har i samarbejde med BL udarbejdet paradigmer til et samlet overordnet aftalegrundlag, som kan anvendes, når almene boligorganisationer samarbejder med private om at opføre blandet boligbyggeri.

Paradigmerne består blandt andet af følgende tre grundlæggende og indbyrdes afhængige aftaler:

• Betinget samarbejdsaftale.
• Betinget købsaftale.
• Betinget totalentrepriseaftale.

Derudover er der udarbejdet et paradigme til en ejerforeningsvedtægt, som kan benyttes som bilag til købsaftalen.

Paradigmerne er udarbejdet efter dialog med flere almene boligorganisationer, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, flere kommuner, Finans Danmark og Dansk Byggeri.

Hos Byggeskadefonden kan du downloade dokumenterne og læse mere her.