Ny forskning: Lavere højhuse giver beboerne et bedre boligliv

Hvad er egentligt et godt boligliv i et moderne højhus?

Spørgsmålet tager forskere fra instituttet BUILD på Aalborg Universitet op i samarbejde med rådgivningsvirksomheden Hauxner.

De har spurgt beboerne i otte nye højhuse, hvad de synes er et godt boligliv. Undersøgelsen viser, at højhuse er gode, men de skal helst heller ikke være alt for høje.

Og der er god grund til at interessere sig for, hvordan det er at bo i højden, mener forskerne.

En stigende efterspørgsel på boliger og de stigende grundpriser i vækstbyerne har gjort det attraktivt for udviklere at bygge nye boliger i højden. Højhuse gør det også muligt at opføre flere boliger til en voksende befolkning, fortætte eksisterende byområder og skabe variation i nye byudviklingsområder.

"Der er en tendens til at diskutere, hvordan højhuse opleves udefra, og hvad de betyder for byens silhuet og livet i gadeplan. Vores undersøgelse giver et indblik i, hvordan beboerne selv oplever højhusene set indefra. Håbet er, at analysen kan kvalificere og nuancere højhusdebatten og bidrage til, at fremtidens byggeri i højden skaber rammer om et endnu bedre boligliv," siger Mette Mechlenborg, ph.d., cand.mag. og seniorforsker ved instituttet BUILD på Aalborg Universitet i en pressemeddelelse:

"Hvis ikke dette undersøges til bunds, kan det i værste fald betyde, at nybyggede højhuse ikke lever op til beboernes behov og forventninger til et godt boligliv."

Artiklen fortsætter efter boksen:

Jo højere huse, desto mere social isolation

Og hvad har forskerne så fundet ud af med undersøgelsen?

Undersøgelsen viser, at det er de mindre højhuse – fra 12 til omkring 15 etager – der bedst udnytter potentialerne ved at bygge højt.

Her oplever beboerne flere af de boligkvaliteter og ikke så mange gener, som hvis man bor i lidt højere højhuse.

I de højere højhuse oplever beboerne i højere grad vindgener. Og så ikke mindst en bekymring for sikkerhed og brand. Og nok så vigtigt: at der bor så mange mennesker i bygningen, at de ikke kender deres naboer eller hilser på dem, de møder på gangen eller i elevatoren.

Det kan give oplevelsen af social isolation og mangel på fællesskab, ligesom det kan være med til at skabe en distance til livet uden for bygningen. 

Højhusbyggeri altid været genstand for debat

Tidligere har bolighøjhuse primært været forbundet med almene boliger i forstæderne. I dag er det i urbane udviklingsområder i de større byer, der bygges højt - f.eks. Østamager, Carlsberg Byen i København, Aarhus Ø i Aarhus og Østre Havn i Aalborg. 

"I Realdania er vi optaget af at fremme bedre boligmiljøer. Det gør vi blandt andet ved at understøtte nytænkning og etablering af ny viden, der gør, at branchen kan træffe oplyste og kvalificerede valg. Derfor er vi glade for at have støttet denne nye forskning, som skal med ind i debatten om, hvordan vi skaber bedre boligmiljøer i Danmark – også dem i mange etager," siger Simon Kofod-Svendsen, projektchef i den filantropiske forening Realdania.

Du kan læse rapporten 'Bedre Boligliv i Højden' her