Farvel til de 5 pastelfarvede højhuse i Brøndby Strand

Den ubrudte serie af de 12 ikoniske højhuse bliver kortere i Brøndby Strand.

Til marts begynder nedrivning af fem af dem. De pastelfarvede højhuse. De er alle ramt af miljøgiften pcb og betonskader. Så nu skal de væk.

Bygningerne, som er 16 etager høje og siden 1970’erne har været hjem for mange tusinde mennesker, er fra en tid, hvor fremskridtet gjorde det muligt hurtigt og prisbilligt at opføre boligerne. Til alle dem, som stod og manglede en god og sund bolig - tæt på naturen.

Historien om Brøndby Strand-højhusene er også den historie, som Forstadsmuseet bl.a. har fokus på i sin formidling. Her formidler man den lokale historie og netop højhusene er en markant del af Brøndby – og ikke mindst en markant del af dansk almen bolighistorie.  

Det var her hr. og fru Danmark flyttede ud til højhusene for at nyde udsigten over Køge Bugt, og for at børnene kunne få eget værelse. Det var ikke længere nødvendigt at bo i brokvarternes fugtige lejligheder, uden bad og toilet.

”Det er klart, at det har en stor indvirken på området, når man river højhusene ned. Vi har indsamlet beboernes historier. Og har fået historierne og højhusenes historie gennem beboerne, så vi kan huske på, hvordan det ​var at flytte ind som de første beboere og få indblik i det levede liv i Brøndby Strand,” siger Lisbeth Hollensen, som er museumsinspektør på Forstadsmuseet i Brøndby og Hvidovre, som har et stort kulturhistorisk perspektiv på historien om Brøndby Strand.

Artiklen fortsætter under billedboksen:

En del af Danmarkshistoriens største byplan

Brøndby Strand var en del af den enorme Køge Bugt-plan.

Her skulle 10 nye byer opføres ned langs kysten. Det skulle ske i et område, der hovedsageligt havde været bebygget af sommerhuse og gartnerier. Det endte med ni byer med boliger til 150.000 mennsker.

”Husene er en del af danmarkshistoriens største udførte byplan. Det er 2 km esplanade-by med de her 12 ikoniske højhuse. Der er rækkehuse, gårdhavehuse. Mange kender jo Brøndby Strand fra luften. Man kan se højhusene. Også fra motorvejen, og når man kører med S-toget. Og så er der en enormt god udsigt fra højhusene, hvor man kan se helt til Stevns Klint,” fortæller Lisbeth Hollensen.

Det er almindelighedens historie

Nedrivningen blev besluttet efter en grundig vurdering af de tekniske forhold. Men en pcb-sanering af bygningerne, hvor man ville kunne fjerne pcb’en helt, ville blive meget dyr og have givet en tårnhøj husleje efterfølgende.

Det bliver nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen, der i en totalentreprise skal stå for miljøsaneringen og nedrivningen af de fem højhuse i Brøndby Strand. 50.000 tons beton skal bortskaffes i forbindelse med opgaven.

”Det gode liv er en stor overskrift for området her. Det ER velfærdssamfundet rullet ud en til en. Retten til det gode boligliv, til at få en uddannelse, et godt børneliv og et godt pensionistliv. Alle de her goder, som folk havde ret til. Det er den fysiske manifestation af det, vi ser her. Det er ikke kongernes historie, men det er almindelighedens historie. Almindelighedens historie er vigtig fordi, den gælder os alle. Hvorfor skal nogen have særstatus fremfor andre i den historiske kontekst? Det er også et stykke Danmarkshistorie fordi, vi er så velhavende i den periode. Der bliver bygget og bygget. Området er et vidnesbyrd for den velstand, vi som samfund oplever efter 2. verdenskrig,” siger Lisbeth Hollensen.

Beton fik Danmark ud af boligkrisen.

Bygningerne har en vigtig plads i dansk arkitekturhistorie, siden de blev bygget i slut-60’erne og start-70’erne efter tegninger af arkitekterne Svend Høgsbro og Thorvald Dreyer.

Betonen blev løsningen og byggematerialet, der fik Danmark ud af boligkrisen, der kom i kølvandet på 2. Verdenskrig. Det var både hurtigere og billigere at bygge med beton end mursten.

”Når man står og kigger på højhusene, så kan man se, at der er sat sådan nogle pastelfarver uden på højhusene. Oprindeligt stod de helt rå, i den rene beton. Arkitekten havde et grundprincip om at lade den rene rå beton være. Den skulle fungere som ’lærred’ for, hvad folk måtte have af baldakiner, blomster, parasoler, gardiner osv., der kunne skabe liv og farve på betonen. Men også lade planter vokse op, så facaden blev mere livlig,” siger Lisbeth Hollesen.

Fremtidens Brøndby Strand

For antallet af almene boliger i området er nedrivningen et stort indgreb. Det betyder også, at der forsvinder mange almene boliger fra Brøndby Strand. Der er godt 300 boliger i alt i de fem højhuse. Spørgsmålet er om der bygges nye.

”Området her er jo en hel landsby og husene her har haft stor betydning for mange mennesker, så den historie er meget væsentlig at huske på. Lige nu er der gang en meget stor plan for hele Brøndby Strand, og her skal man finde ud af, hvad der skal ske med tomterne. Vi har naturligt en interesse i at der kommer almene boliger, ikke nødvendigvis på tomterne, men i kommunen. Så selvom det er en kommune med mange almene boliger i forvejen, så håber vi også på nye boliger,” siger Ulrik Brock Hoffmeyer, direktør i BO-VEST, som administrerer det ene højhus i Tranemosegårds boligafdeling T13/Silergården, Tranumparken 1.

Brøndby Strand huser 40 procent af kommunens borgere, omkring 8.500 mennesker, og en populær bydel, men også en nedslidt bydel med 50 år på bagen.

Køreplanen for det nye Brøndby Strand hedder ’Fremtidens Brøndby Strand’. Den blev vedtaget i oktober sidste år i byrådet og skal over de næste 15-20 år videreudvikle bydelen Brøndby Strand til en »grøn bydel med aktivt handels- og kulturliv«, som det hedder.

Nedrivningen er en del af helhedsplanen HP4, igangsat af Brøndby Almennyttige Boligselskab, Postfunktionærernes Andels-Boligforening, Tranemosegård og Brøndby Boligselskab.

Man kan læse om planerne for Fremtidens Brøndby Strand her.