Decentralisering er løsningen for udsatte byer og boligområder

Den 21. januar i år sendte statsminister Mette Frederiksen en anmodning til Hendes Majestæt, dronning Margrethe den 2. Den blev indledt som følgende:

”Som jeg har haft den ære et redegøre for over for Deres Majestæt, må jeg finde det rigtigst, at der sker visse ændringer i ministeriets sammensætning, og jeg skal derfor tillade mig at indstille, at det må behage Deres Majestæt at bestemme, at der oprettes et Indenrigs- og Boligministerium.”

Bag de ydmyge formuleringer fra statsministeren er ønsket om, at majestæten godkender, at boligområdet løsrives fra det hidtidige Transport- og Boligministerium, hvor det hidtil har været placeret med egen minister.

Tilsvarende beder statsministeren om, at indenrigsområdet løsrives fra det tidligere Social-og Indenrigsministerium for at blive sammenlagt med boligområdet i et nyoprettet Indenrigs- og Boligministerium.

Som ansvarlig minister for det nye ministerium udpegede dronningen samme dag på statsministerens begæring den hidtidige boligminister Kaare Dybvad Bek.

Klar til opgaven

Indenrigsministeriets væsentligste områder er kommunernes drift og trivsel. Rokaden er et rettidigt positioneringsudspil fra regeringen frem mod det kommunalvalg, det nyoprettede ministerium i øvrigt bliver ansvarlig for afviklingen af den 16. november i år.

At Kaare Dybvad Bek udpeges til at bringe regeringspartiet i stærkeste opstilling inden kommunevalget, er ikke tilfældigt. Den uddannede geograf har forberedt sig gennem mange år. Blandt andet skrev han i 2015 bogen ”Udkantsmyten”.

I bogen konkluderer Kaare Dybvad Bek, at Danmark socialt er ved at knække mellem store og små bysamfund. Det var ikke nogen nyhed. Men i modsætning til de fleste opponerer han i bogen voldsomt mod, at fremtiden uigenkaldeligt tilhører de store byer, mens resten af landet er fortabt. Efter den nyudnævnte ministers opfattelse er de små samfund et aktiv for Danmark.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Nyt ministerium styrker almene boliger

Men den nyudnævnte minister vil være minister for både store og små byer. Og centralt i styrkelsen af både små og store byer er almene boliger.

”Priserne på boliger i de store byer er blevet meget høje. Regeringens ambition er fortsat, at der skal bygges flere almene boliger, som mennesker med almindelige indtægter har råd til at bo i. Vi har allerede via en regulering af planloven sikret, at kommunerne kan forlange 25 procent alment byggeri, når der byplanlægges. Det vil vi hæve til en tredjedel,” siger Kaare Dybvad Bek.

”Vi vil også gerne stramme grebet om dem, der er ansvarlige for at gennemføre byggerierne, så de også sikrer opførelsen af de almene boliger gennemføres. Det har hidtil været et problem i København,” fortsætter han.

Ligesom den nye minister i sin bog skriver om, at små bysamfund er nødt til at blive positivt særbehandlet, med uddannelsesinstitutioner, statslige arbejdspladser med mere, skal de almene boliger også positivt særbehandles, hvis man skal undgå, at byerne knækker socialt i fattige og rige bydele.

”Når der bygges nyt på Strandvejen og Østerbro i København eller Hunderupkvarteret i Odense, skal der også bygges almene boliger.

Og den nye minister for det nyoprettede superministerium ser store muligheder i, at centraladministrationen for udviklingen af de almene boliger nu flytter sammen med kontorerne for udviklingen af planlovgivningen.

”Jeg synes, der er gode muligheder i, at medarbejderne, som skal udvikle løsningerne af problemerne, nu samles i samme hus,” siger indenrigs-og boligministeren.

Velfærdstilbud skal dække alle

Den nye indenrigs- og boligminister kan se frem til, at hans ministerium skal være initiativtager til at genoprette balance på mange velfærdsfronter. Udfordringen bliver at forene andre fagministerier, interesseorganisationer til at samarbejde om udfordringerne.

Et eksempel på udfordringerne er, at almene boligområder i flere år har haft et betydeligt underskud af praktiserende læger. I 2017 undersøgte Fagbladet Boligen, hvor mange af de på det tidspunkt 43 boligområder, som var på regeringens lister over såkaldte ghettoer og udsatte boligområder, der havde egen lægepraksis. Det havde kun fire.

”Der er ingen, der siger, at alle boligområder skal have en egen læge. Ambitionen er at sikre velfærdsinstitutioner, som en god lægepraksis inden for overkommelig afstand. Men jeg vil gerne erkende, at der er en underrepræsentation af læger og andre velfærdstilbud i mange almene områder. Ambitionen, er at der skal rettes op på det,” siger Kaare Dybvad Bek.

”Den plan, vi har for at sikre lægedækning i hele landet, gælder i Rødbyhavn. Og den gælder i Ishøj. Velfærdstilbudene skal dække hele landet. Vi har bevist, at vi kan gøre det. Med seneste politiaftale har vi genetableret det lokale politi. Vi sikrede 20 ekstra politistationer. Mange af dem ligger i almene boligområder,” siger Kaare Dybvad Bek.

Kulturelle fyrtårne

At have en god lægepraksis, en god skole eller gode indkøbsmuligheder i et alment boligområde er ikke kun til gavn for dem, der bor der. Det er også til gavn for andre, der bor tæt på.

”Der er masser af musik i det her. Mange af de udfordringer, vi står overfor, kan afhjælpes, hvis vi får nedbrudt udsatte områders isolation med eksempelvis velfærdstilbud og kulturinstitutioner. Det giver lokale arbejdspladser, og hvis det får mennesker uden for de her områder til i højere grad at besøge dem, vil det nedbryde fordommene om, hvordan der er, og hvem der bor der,” siger Kaare Dybvad Bek.

”Det har altid været en socialdemokratisk ambition, at kulturinstitutioner skal fordeles over hele landet. Det er da også sket. Eksempelvis er Arken placeret i Ishøj, der primært består af alment byggeri. Odense Stadion blev tilbage i 30-erne tænkt ind i et byområde, som primært består af almene boligafdelinger. Vi kan også godt i dag. I udviklingsplanen for Gellerup er der planlagt et stort vandland. Der ligger i forvejen Bazar Vest, Men vi skal fremadrettet være mere opmærksomme på mulighederne,” fortsætter han.

Decentralisering

Af bogen ”udkantsmyten” fremgår det, at decentralisering i mange sammenhænge løser de problemer, centralisering har skabt. Det gælder ikke kun på regionalt og kommunalt plan. Det gælder ned i det lokale byområde.

”Det gør da et stort indtryk, at Søstjernevej i Sønderborg har fået syv procent flere i beskæftigelse, efter jobformidlingen er rykket fra det centrale jobcenter og i stedet er blevet lokalt tilstedeværende. Det er også en fremskudt indsats, der gør, at arbejdsløshedsprocenten i Høje Gladsaxe nærmer sig landsgennemsnittet. Det skal vi da lære af,” siger Kaare Dybvad Bek.

”Men jeg vil gerne understrege, at det er kommunerne, som skal afgøre behovet og i sidste ende bestemmer, hvordan problemerne inden for lovens rammer løses,” fortsætter ministeren, der nu ikke længere kun er minister for boligerne. Han er også kommunernes minister.

Kaare Dybvad Bek slutter med at opfordre de lokale boligorganisationer til at søge indflydelse på deres kommuner, i forhold til både at få løst problemer og i forhold til at gøre boligområderne bedre og mere attraktive for både beboere og byens øvrige borgere.

Der er kommunalvalg den 16. november i år.