16. DEC. 2021 KL. 19:11

Stor fusion i Tårnby er en realitet

Plysfabrikken EXT Birdview 02

Syrefabriksgrunden (Øresundsparken) ved Amagerstrand. Illustration: Mangor & Nagel

Planerne om en fusion mellem Boligorganisationen Tårnbyhuse og Tårnby Kastrup Boligselskab blev luftet i oktober måned. Nu er det en realitet – og i slutningen af 2022 smelter de to organisationer sammen til en.

Den nye organisation fortsætter under navnet Boligorganisationen Tårnbyhuse. Fusionen skal føre til en styrket og mere samlet boligorganisation i Tårnby Kommune – som i sidste ende skal være med til at skabe endnu bedre vilkår og rammer for at bo i Tårnby Kommune.

På et ekstraordinært repræsentantskabsmøde onsdag aften besluttede repræsentantskaberne i Boligorganisationen Tårnbyhuse og Tårnby Kastrup Boligselskab at gennemføre den fusion, som de to organisationer har drøftet siden oktober. Bestyrelserne i begge organisationer vil nu gå i gang med arbejdet med at udforme og gennemføre en konkretiseret fusionsplan, så sammenlægningen kan gennemføres endeligt i slutningen af 2022.

Fokus på effektivitet

Formanden for Boligorganisationen Tårnbyhuse, Torben Magaard udtaler i en pressemeddelelse:

”Det glæder mig, at vi er kommet til enighed om at samle kræfterne lokalt og nu kan løfte vores opgaver med mere effektivitet. Vi benytter denne sammenlægning til at gøre vores arbejde for vores eksisterende beboere endnu bedre – og samtidig får vi nu en udvidet mulighed for at udvikle og bygge endnu flere gode boliger til et bredt udsnit af borgere i Tårnby. På den måde, kan vi yde vores bidrag til at gøre Tårnby til en mere attraktiv kommune at bo og leve i.’’

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Fakta om Boligorganisationen Tårnbyhuse før fusionen:

  • 8 afdelinger – Bredagergården, Nordmarksgården, Tårnbyparken, Kastruphuse, Vægterparken, Randkløvehuse, Saltværkshuse og Flyverbo.
  • Lejemål: cirka 2.200.
  • De 8 afdelinger stammer fra det tidligere Boligorganisationen Tårnby 44 og Boligselskabet Flyverhuse som fusionerede i 2011.
  • Alle afdelinger ligger i Tårnby Kommune i en radius af 2 km.
  • Boligorganisationen har opført boliger siden 1948 og frem til i dag.
  • Boligorganisationen har 8 medarbejdere ansat i administrationen samt 24 medarbejdere ansat i driften.
"Vi er meget tilfredse med fusionen og glæder os til, at blive en del af en nu fælles og mere styrket boligorganisation, som har en tæt tilknytning til det lokale fællesskab i området. Det gavner hele kommunen og det gavner beboerne."

Bo Quist Besser

Formand for Tårnby Kastrup Boligselskab

Læs senere artikler

Boligdirektør: ”5.000 har mistet deres job i vores kommune”

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Det skal være attraktivt at bo i Tårnby

Begge organisationers fundament blev bygget i 40’erne som et initiativ, der skulle sikre, at ansatte i Københavns Lufthavn havde et godt sted at bo. Siden hen har opgaven med at sikre gode boliger til et bredt udsnit af borgere i Tårnby samt at bidrage til at gøre Tårnby til en attraktiv kommune at bo og leve i, været centralt for arbejdet i begge organisationer.

Veldrevne boligorganisationer

Boligorganisationerne administrerer tilsammen cirka 3.500 lejemål. Boligorganisationen Tårnbyhuse ligger med et effektiviseringstal på 90,4% mod et regionalt gennemsnit på 79,3% i toppen af skalaen af veldrevne boligorganisationer. Og boligorganisationen er i samarbejde med kommunen og det lokale idrætsliv i øjeblikket i gang med et stort byggeprojekt ved Tårnby Stadion, der skal etablere 96 nye ungdomsboliger og samtidig sikre nye omklædningsfaciliteter, café og børneinstitution. Målet er at skabe bedre vilkår for foreningslivet i nærsamfundet.

De to boligorganisationers fælles fokus på lokal involvering og repræsentation var en af grundene til, at de i oktober valgte at indgå i en dialog om en mulig fusion.

Bo Quist Besser, formand for Tårnby Kastrup Boligselskab, siger:

”Vi er meget tilfredse med fusionen og glæder os til, at blive en del af en nu fælles og mere styrket boligorganisation, som har en tæt tilknytning til det lokale fællesskab i området. Det gavner hele kommunen og det gavner de eksisterende beboere, der bliver en del af en udvikling og et større og velfungerende fællesskab med tryghed og trivsel tæt på’’.

Syrefabriksgrunden (Øresundsparken) ved Amagerstrand

Den nye samlede organisation vil søge dialog med myndigheder og politikere om mulighederne for at bidrage til at udfolde planerne om at bygge nye almene boliger i området på Syrefabriksgrunden (Øresundsparken) ved Amagerstrand, som regeringen fremlagde tidligere på året. Den nye samlede boligorganisation er parat til at bidrage til at få projektet planlagt og gennemført.

Fakta om Tårnby Kastrup Boligselskab før fusionen:

  • 3 afdelinger – Allégården, Thyges Gård og Kastrupvænge.
  • Alle afdelinger ligger i Tårnby Kommune i en radius af 2 km.
  • Lejemål: cirka 1.300.
  • Boligselskabets afdelinger er opført i perioden 1945-1972.
  • Boligselskabet har 4 medarbejdere ansat i administrationen samt 10 medarbejdere ansat i driften.

Om skribenten

Heidi20
Heidi Andersen

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Tak for du læser med

Heidi Andersen er ansat som digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på BL's hjemmesider.

Seneste Artikel

Tak for du læser med

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2923 )

0

Læseliste