01. DEC. 2021 KL. 08:55
Listerne over udsatte boligområder har nu 62 nye forebyggelsesområder
01. DEC. 2021 KL. 08:55
Listen med udsatte boligområder præsenteres i år uden ordet ’ghetto’, men med en udvidet liste med 62 ’forebyggelsesområder’. På listen optræder ingen nye omdannelsesområder.
Traditionen tro er begyndelsen på julemåneden også dagen, hvor landets almene boliger er vant til at læse en ny udgave af den såkaldte ’ghettoliste’ – eller listen for udsatte boligområder i Danmark.
Således også i år.
Men udgaven er i år anderledes.
I år bliver en ny terminologi nemlig introduceret, samtidig med at det udskældte ord ’ghetto’ slettes. Der kommer ingen nye områder på den liste, der før hed ’hårde ghettoer’, men nu kaldes omdannelsesområder. Altså boligområder, der bliver pålagt at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct., som det kendes for blandt andet Vollsmose i Odense og Gellerup i Aarhus.
Det lægger viceadministrerende direktør Solveig Råberg Tingey stor vægt på.
"Det er glædeligt, at der ingen nye omdannelsesområder er på listen i år. Mange af de udsatte boligområder er inde i en positiv udvikling, og nu får de ro til at fortsætte de lokale indsatser og den positive udvikling. Samtidig glæder vi os over, at der for tredje år i træk er færre udsatte boligområder. Det er resultatet af et langt sejt træk lokalt, hvor kommuner og boligorganisationer har indgået strategiske udlejningsaftaler og lagt en kæmpe indsats i at flere folk i arbejde og uddannelse," siger Solveig Råberg Tingey, der er viceadministrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger.
Der indføres i år en nye liste over såkaldte ’forebyggelsesområder’. Den indeholder 62 boligområder. Med denne liste følger en række af de redskaber, der hidtil har været anvendt i områder omfattet af parallelsamfundslovgivningen fra 2018.
I alt bor der omkring 115.000 mennesker i de 62 boligområder, der nu optræder som forebyggelsesområder.
Artiklen fortsætter under citatet og boksen.
Om listerne for udsatte boligområder 2021
- 62 boligområder er på listen over forebyggelsesområder.
- 20 boligområder er på listen over udsatte boligområder.
Se listen som .pdf her
- 12 boligområder er på listen over parallelsamfund (tidligere ’ghettoer’). Disse områder er samtidig alle en del af listen over udsatte områder.
Se listen som .pdf her.
- Ingen nye omdannelsesområder (tidligere ’hård ghetto’) er tilføjet listen.
Du kan læse om listernes historie - den tidligere ghetto-liste - her.
Læs senere artikler
Se listerne over udsatte boligområder
Vigtige ord i lovgivningen om parallelsamfund
Forebyggelsesområder betyder nye kriterier og regler
Korskærparken har knækket arbejdsløshedskurven
Ordet ghetto stryges fra lovgivningen
I år er også definitionerne på listen ændret.
Det, der tidligere hed “ghetto” er nu ændret til ”parallelsamfund”. Den gamle definition ”hårde ghettoer” er omdøbt til ’omdannelsesområder’. Her er der tale om områder, der allerede er i gang med en udviklingsplan for at planlægge og omdanne boliger og områder.
Den opdaterede liste for 2021 ser således ud:
- 62 boligområder er på listen over forebyggelsesområder. Se listen som .pdf her.
- 20 boligområder er på listen over udsatte boligområder. Se listen som .pdf her
- 12 boligområder er på listen over parallelsamfund (tidligere ’ghettoer’). Disse områder er samtidig alle en del af listen over udsatte områder. Se listen som .pdf her.
- Ingen nye omdannelsesområder (tidligere ’hård ghetto’) er tilføjet listen.
Forebyggelsesområder underlægges nye regler
Den nye liste med ’forebyggelsesområder’ er politisk besluttet af en bred kreds af partier i Folketinget.
Listen er indført for at forebygge at områderne udvikler sig til, hvad man tidligere betegnede som ’ghettoer’. Altså områder som igen efter fem år kan blive til et omdannelsesområde med dertilhørende afvikling af boliger.
I områderne indføres fleksibel udlejning baseret på beskæftigelse og uddannelse ligesom, der sker en stramning af reglerne for, hvem kommunen kan anvise til boligerne.
Kendetegnet for de 62 områder er, at der skal bo mindst 1.000 beboere, som adskiller sig fra det omgivende samfund på kriterier som beskæftigelse, uddannelse, indkomst og kriminalitet – og hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere overstiger 30 procent.
Fire vigtige ting i de nye lister over udsatte boligområder
- Der indføres en ny liste over forebyggelsesområder. I disse områder indføres obligatorisk fleksibel udlejning efter kriterier, som fastlægges af kommunen. Kommunens boligsocial anvisning begrænses som udgangspunkt i disse områder, således der ikke kan ske boliganvisning til borgere, der ikke er statsborgere i EU, EØS-lande eller Schweiz, modtagere af en række overførselsindkomster samt personer med en dom.
- Definitioner ændres. Ordet ”ghetto” udgår af. ”Ghetto-områder” omdøbes til ”parallelsamfund” og ”hårde ghettoområder” omdøbes til ”omdannelsesområder”, mens ”udsatte områder” bevarer deres betegnelse.
- Omdannelsesområder udpeges først efter 5 år som parallelsamfund. Det har tidligere været 4 år. Nu gælder det, at et boligområde skal have været et parallelsamfund i 5 på hinanden følgende år for at kunne blive betegnet som et omdannelsesområde og derved blive underlagt krav om nedbringelse af almene familieboliger.
- Tilflyttere til udsatte områder (herunder til omdannelsesområder og parallelsamfund) som følge af bytte eller fremleje vil skulle opfylde de fleksible kriterier, som gælder for almindelig udlejning i områderne.
Om skribenten
Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværkKristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.
Seneste Artikel
Løb Mellem Husene har vokseværk