Almene beboere får lov at fortsætte sag mod Indenrigs- og Boligministeriet

Beboere fra Mjølnerparken i København, der mener, at de er blevet diskrimineret, får lov til at fortsætte deres sag mod Indenrigs- og Boligministeriet.

Det har Østre Landsret afgjort i en kendelse i går. Indenrigs- og Boligministeriet ønskede ellers at få afvist sagen.

Beboerne mener, at udviklingsplanen for Mjølnerparken, der er udarbejdet på baggrund af parallelsamfundslovgivningen fra 2018, diskriminerer dem på baggrund af deres etnicitet.

Landsretten siger i sin kendelse, at beboerne, der har anlagt sagen, har retlig interesse i at få prøvet, om ministeriets beslutning om godkendelse af udviklingsplanen er gyldig. Derfor bliver sagen ikke afvist.

Det begrunder landsretten med, at sagsøgerne er lejere i de karréer, der som konsekvens af udviklingsplanen skal frasælges.

Selvom de ikke er blevet opsagt endnu, og selvom de ikke direkte er nævnt i ministeriets godkendelse af udviklingsplanen, har de derfor tilstrækkelig retlig interesse i at få prøvet spørgsmålet om udviklingsplanens gyldighed.

Indenrigs- og Boligministeriet har nu 14 dage til at overveje, om det vil have beslutningen afprøvet i Højesteret.

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S) oplyser ifølge Ritzau, at dommen nu skal nærlæses.

»Ministeriet har i samarbejde med Kammeradvokaten fra sagens start vurderet, at ministeriet ikke var den rette for beboerne at sagsøge.«

»Landsretten har i dagens afgørelse foretaget en anden vurdering. Og den vil vi nu i samarbejde med Kammeradvokaten nærlæse og sammenholde med eksisterende retspraksis fra navnlig Højesteret,« lyder det i svaret til Ritzau.

Hvis afgørelsen ikke kæres til Højesteret, skal sagen prøves ved landsretten – og det kan tage lang tid før det sker, da det tager tid at få retssager behandlet.

Indenrigs- og Boligministeriet den rette part at sagsøge

Landsretten peger i sin kendelse på, at Indenrigs- og Boligministeriet er den rette part at sagsøge for beboerne.

Landsretten siger udtrykkeligt i afgørelsen, at både boligselskabet Bo-Vita og Københavns Kommune i henhold til loven var forpligtet til at udarbejde en udviklingsplan. Den udviklingsplan skulle godkendes af ministeriet, der efter bekendtgørelsen om at afvikle boliger skulle lave en konkret vurdering og kunne stille krav om at ændre udviklingsplanen, inden den kunne godkendes.

Landsretten mener samlet, at sagsøgerne er ”konkret og individuelt” berørt af ministeriets godkendelse af udviklingsplanen, og at opsigelse fra deres lejemål er så indgribende en omstændighed, at de har en berettiget interesse i at få prøvet sagen mod ministeriet.

Sagen mod Indenrigs- og Boligministeriet er blot en af en række sager som følge af parallelsamfundspakken fra 2018. Der ligger blandt andet en sag fra Schackenborgvænge i Ringparken i Slagelse og en række sager i ligebehandlingsnævnet fra beboere i Vollsmose.