Nabostøj kan dæmpes ad byggeteknisk vej

"Tunge trin, knirkende gulve, højrøstet tale og legende børn - det er lyde af den art, som trænger igennem." 

Nabostøj.

Lisbeth Gammelholm Dyrby er beboer i Gillesager/Lindeager, en almen boligbebyggelse i Brøndby, vest for København. Og der er lyde. 

Men er lydene en adfærd, der kan ændres og dermed forsvinde? Eller er det byggetekniske forhold, der sender lydene rundt i ejendommen?

Alle der bor i en etageejendom - og tæt på andre - kender nok til støjgener. Men det er ikke altid larm.

Bygningens konstruktion har stor indflydelse på, hvordan lyde transporteres rundt i en bygning. Det skriver Landsbyggefonden om i en ny stor artikel om emnet.

Lisbeth Gammelholm Dyrby bor i en stuelejlighed. Hun udpeger i sin lejlighed, hvordan lyden blandt andet trænger igennem ved utætheder i rørføringer og via ventilationsriste.

Hun er ikke den eneste, der kan høre de lyde.

Cirka 35 procent af beboerne i etageboligbyggeri i Danmark er generet af nabostøj. Det viser en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Ikke altid en adfærd, der kan ændres

I etageboliger skyldes støjen i mange tilfælde bygningstypen og konstruktionen, og det er muligt at gøre noget ved det.

Der findes over én million etageboliger i Danmark, og mere end halvdelen er bygget, før der var krav i bygningsreglementet om lydisolation.

"Der er en udbredt opfattelse af, at det handler om at fikse adfærd. Og at nabostøj er beboernes skyld. Enten bør naboerne være mere hensynsfulde med, hvad der kan støje, eller støjplagede bør være mere tolerante over for andres lyde. Men sådan er det ikke altid," siger Sandra Lori Petersen, som har ledet et forskningsprojekt på Institut for Antropologi på Københavns Universitet om fænomenet nabostøj

Forskning om byggeri og boliger viser nemlig, at det i rigtig mange tilfælde er byggetekniske forhold, der gør støjen til et problem.