”Det værste er diskriminationen og utrygheden. Hvor skal folk flytte hen?”

”Vi er bare så trætte af at blive stemplet og få at vide, at nu skal vi rive boliger ned, genhuse folk og flytte nye steder hen for at blande os. Folk har ikke råd til at flytte og føler sig forfulgte”.

Ibrahim El-Khatib ryster på hovedet over det nye boligudspil til bekæmpelse af parallelsamfund, som regeringen præsenterede for nylig.

Som afdelingsformand for mere end 2.000 beboere i Gadehavegård i Høje Taastrup er han forvirret over udspillet, der blandt andet lægger op til, at der om ti år ikke er boligområder i Danmark med mere end 30 procent ikke-vestlige beboere, ligesom reglerne for anvisning af boliger skal strammes for at undgå parallelsamfund. 

”Først blev vi kaldt for en ghetto og gjorde alt for at komme af ghetto-listen. Det lykkedes, men nu bliver vi kaldt for parallelsamfund og forebyggelsesområde, og det er næsten endnu værre,” siger Ibrahim El-Khatib.

I løbet af de næste år skal over halvdelen af beboerne i Gadehavegård flytte. Bebyggelsen skal i gang med at implementere den udviklingsplan for området, der blev lavet, da området røg på ghetto-listen. Planen indebærer, at over halvdelen af de 986 familielejligheder skal rives ned, så der i 2030 kun er 426 lejligheder.

”Det virker så uigennemtænkt, at regeringen kommer med så indgribende et forslag samtidig med, at vi er ved at føre nedrivningsplanen ud i livet. Nu får vi at vide, at der om ti år kun må bo 30 procent ikke-vestlige beboere i langt færre lejligheder. Vi føler os ramt to gange. Det værste er diskriminationen og utrygheden. Hvor skal folk flytte hen”, spørger han og savner svar fra boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Folk sover ikke hjemme i sofaen

Næsten seks ud af ti beboere i Gavehavegård er fra Irak, Tyrkiet og andre ikke-vestlige lande. Blandt de mere end 30 nationaliteter med adresse her, er også polakker, rumænere og andre østeuropæere. Hver tredje beboer er udenfor arbejdsmarkedet og på offentlig forsørgelse.

”Men folk sidder ikke hjemme i sofaen og sover på kontanthjælp, sådan som det fremstilles. De fleste på offentlig ydelse er helt almindelige folkepensionister og førtidspensionister,” siger han og henviser til, at han kender området som sin egen bukselomme.

”Det store flertal passer deres arbejde som rengøringsassistenter, buschauffører, sosu-hjælpere, lagerarbejdere og alle mulige andre job. Men det er tit lavtlønsjob, så folk har ikke bare råd til at flytte i en privat lejlighed med dyrere husleje et andet sted i kommunen,” siger han.

Ibrahim El-Khatib kalder udspillet ren symbolpolitik.

”Det her er mere et udlændingepolitisk end et boligpolitisk udspil, og det overser, at indvandrere bidrager til samfundet i forskellige typer af job, der slet ikke kan undværes,” siger han.

Svært puslespil

Den 53-årige statsløse palæstinenser kom til Danmark for 30 år og har boet i samme opgang i Høje Taastrup siden 1994. IT-driftschefen betaler topskat og kunne godt få råd til at flytte men har aldrig haft lyst til at forlade Gadehavegård.

”Men den her politik rammer også mig og min familie hårdt. Vi skal flytte ud af vores lejlighed om to år, fordi den skal sælges.  Vi har råd til at finde en anden lejlighed, mens mange i kommunen ikke har. Det værste for dem er diskriminationen og utrygheden om, hvor de nu skal bo,” siger han.

I Høje Taastrup er fire boligområder nu havnet i regeringens kategori for boligområder med behov for en forebyggende indsats. Udover Gadehavegård er det Charlotteager, Blåkildegård og Parkvej med tilsammen cirka 6.000 beboere.

”Jeg spørger mig selv, om der overhovedet er ledige boliger til alle de mennesker? Boligselskabet har hyret nogle genhusningskonsulenter, og de får travlt. Det bliver et svært puslespil at flytte så mange på få år og til boliger, som ikke findes i dag i Høje Taastrup,” noterer han.

I hele Danmark har under 10 procent af den samlede befolkning ikke-vestlig baggrund, mens det i Gadehavegård er 57 procent. Er det ikke bare sund fornuft at blande folk i boligområder for at give integrationen bedre chancer?

”Jeg vil rose udspillet for ambitionen om blandede byer. Det er en god vision. Men det skal gøres ordentligt og med respekt for folk. Det her lægger mere op til chikane end integration, og det er trist”, siger han og tilføjer, at det også er forkert at gøre ikke-vestlige indvandrere og folk på overførselsindkomster til syndebukke, når det ofte er regeringen og kommunerne, der har fejlet ved ikke at sikre billige boliger nok at anvise til.

”Mange kommuner har været flittige til at anvise borgere med sociale problemer til de samme boligområder i stedet for at sprede dem. Kommunen anviser ikke en bankdirektør eller sygeplejerske til Gadehavegård men psykisk syge og ressourcesvage familier. Det er os som beboere, der bliver straffet,” siger Ibrahim El-Khatib, der også er repræsentant i BL’s 9. kreds.