18 boligområder på vej mod ny forebyggelsesliste?

En række store almene boligområder med en høj andel af ikke-vestlige beboere er nye kandidater til den forebyggelsesliste, som regeringen har foreslået skal introduceres.

Områderne ligger i dag tæt på grænseværdierne og risikerer dermed også at blive omfattet.

Det kan bremse den positive udvikling, hvis områderne ender på listen, advarer BL's cheføkonom Solveig Råberg Tingey i et indlæg i Altinget.

Læs indlægget hos Altinget (bag betalingsvæg)

Hvis regeringen finder flertal for sit forslag om at oprette nye såkaldte forebyggelsesområder, vil der blot være 18 store almene boligområder med en høj andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tilbage, der ikke er placeret på en særlig liste i Boligministeriet.

På den liste opfylder 13 ud af 18 boligområder ifølge notatet ét ud af fire kriterier for at blive placeret på forebyggelseslisten.

Men de kan altså godt ende der alligevel, vurderer cheføkonom i BL, Solveig Råberg Tingey.

”Nogle områder ligger i dag tæt på grænseværdierne og risikerer at blive omfattet,” siger Solveig Råberg Tingey til Altinget.

Hvorfor kan det bekymre?

* Med de nye kriterier i regeringens udspil vil 58 almene boligområder blive omfattet af forebyggelseslisten, men i BL er bekymringen, at endnu flere områder risikerer at ende på listen.

* Det betyder, at områderne hele tiden skal forholde sig til, om de er på forebyggelseslisten i stedet for at bruge krudtet på at få de lokale beskæftigelses-indsatser til at fungere

Det handler om marginaler

Det er små marginaler, der kan afgøre, om et boligområde opfylder kriterierne eller ej, bl.a. kriteriet omkring antal dømte. Derfor kan der godt være en reel risiko for, at flere områder når op over den nye og mere skærpede grænse. Der skal ikke så meget til, siger Solveig Råberg Tingey.

Regeringens forslag om at stramme reglerne for kommunal anvisning til boligområder på forebyggelseslisten kan derfor få betydning for beboersammensætningen i de 18 boligområder, der ikke aktuelt opfylder kriterierne.

”Vi har allerede i dag et stort fokus på forebyggelse. De gode metoder findes i de indsatser, som vi allerede laver. Det er ikke listerne, der har effekten. Det er de lokale indsatser, der er blevet til i samarbejde mellem kommunerne og boligorganisationerne. Jeg kan ikke se, hvorfor man ikke skulle tage udgangspunkt i den værktøjskasse, som man allerede har, og som vi ved virker,” siger Solveig Råberg Tingey,” siger Solveig Råberg Tingey.