Socialminister: ”Det er en samfundsøkonomisk gevinst, at vi har den almene sektor”
Socialminister Astrid Krag besøgte Smedetoften, hvor hun fik et indblik i det boligsociale arbejde i de almene boligområder. Foto: Lars Græsborg Mathiasen
Social- og indenrigsminister Astrid Krag var mandag på besøg i Smedetoften i Københavns nordvest-kvarter. Her mødte hun områdets boligsociale medarbejdere, som fortalte om de mange indsatser, der hjælper kvarterets udsatte børn og voksne igennem corona-krisen.
Danmarks socialminister havde inviteret sig selv på besøg i et af Københavns almene boligkvarterer, Smedetoften i nordvest. Ministeren kom for at få indblik i, hvordan de boligsociale indsatser har hjulpet sårbare beboere igennem corona-krisen.
Det var en nysgerrig Astrid Krag, der lyttede og stillede spørgsmål til de sociale løsninger, som ifølge hende selv ligger uden for det klassiske civilsamfund, som hun som minister normalt færdes i.
”Den almene sektor har en størrelse og en infrastruktur, som kan rykke, når det er nødvendigt. Og kan levere den nødvendige adgang til sårbare grupper, som vi og det klassiske civilsamfund ikke har,” siger socialminister Astrid Krag og tilføjer:
”I gør et kæmpe stykke arbejde. I kan række ud til de borgere, som ellers kan være svære at hjælpe fra andre steder i systemet. Beboerne har den nødvendige tillid til jer, hvilket er afgørende for at forebygge, at de mest udsatte og sårbare i vores samfund ikke bliver tabt på gulvet. Det er en samfundsøkonomisk gevinst, at vi har den almene sektor.”
Artiklen fortsætter under billedet.
1/ 1De boligsociale medarbejdere i helhedsplanen for Bispebjerg fortalte om en række konkrete indsatser, til inspiration for socialministeren. Fra venstre ses Kia Bregenov-Beyer, fsb, Marlene Na-Yung Cunliffe, AAB, Lone Breum-Andersen, AAB og Lene Boe Kjeldsen, AAB. Foto: Lars Græsborg Mathiasen
Det, jeg tager med herfra, er, at vi skal blive bedre til at tænke den almene sektor ind – også mere, end vi har gjort nu. Det gælder både i vores arbejde med en social beredskabsplan og vores civilsamfundsstrategi. I bliver en del af processen fremadrettet.
Da hun træder ind i beboerlokalet på første sal, bliver hun mødt af medarbejdere fra BL, KL, Socialchefforeningen og boligsociale medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan for Bispebjerg i København NV.
Socialminister Astrid Krag skal denne eftermiddag blive klogere på, hvad den almene boligsektor kan byde ind med som civilsamfundsaktør og som platform i det nationale sociale arbejde.
Ikke mindst når en corona-krise raser på landsplan med mange borgere, der har brug for ekstra støtte.
”Her på bagkant af nedlukningen er jeg faktisk mest bekymret for dem, som kun lige hænger i med neglene. Dem, som har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen. Mange af dem har trukket stikket til omverdenen, og det kan man kun holde til i en vis tid,” fortæller Astrid Krag.
Det er også grunden til, at Socialministeriet og Ældreministeriet i foråret inviterede BL – Danmarks Almene Boliger ind i tre partnerskaber, som dækker udsatte børn og unge, udsatte voksne og ældreområdet.
Sammen med andre relevante aktører skal de blandt andet drøfte, hvordan de i samarbejde kan finde løsninger, som kan skabe tryghed og trivsel og modvirke isolation og ensomhed for de udsatte grupper i samfundet.
Partnerskaber
Folketingets partier blev i foråret enige om at invitere en række aktører på tværs af sektorer, civilsamfund og myndigheder til at indgå i partnerskaber.
BL deltager i tre partnerskaber, som skal imødekomme ensomhed og mistrivsel og hjælpe udsatte borgere under genåbningen af samfundet:
Partnerskabet for udsatte børn og unge – forankret i Social- og Indenrigsministeriet og faciliteret af Red Barnet, Røde Kors og Børns Vilkår.
Partnerskabet for udsatte voksne – forankret i Social- og Indenrigsministeriet og faciliteret af Rådet for Socialt Udsatte.
Partnerskab for svækkede ældre – forankret i Sundheds- og Ældreministeriet og faciliteret af FOA og Ældre Sagen.
Brobyggere
De boligsociale medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan for Bispebjerg havde en lang række af initiativer og indsatser med til ministeren.
Men det var rollen som brobyggere, som de fremhævede:
At de har en unik relation til beboerne og kan skabe hurtig kontakt til det øvrige civilsamfund.
At de tænker i helhedsorienterede løsninger til deres beboere og har fokus på samarbejdet med andre aktører.
”Vores arbejde er at forkorte afstanden mellem beboeren og det behov, beboeren har. Det kan være hjælp fra kommunen, skolen eller aktive fællesskaber. Men brobygningen går også den anden vej, hvor vi hjælper kommunen tættere på beboerne,” fortæller Henrik M. Larsen, projektleder af Beboerprojekt Puls, AAB, og fortsætter:
”Vi udnytter vores lokalkendskab. Styrken er en stærk relation til beboerne og som bygger på tillid. Vi er ikke en myndighed, så vi møder dem i øjenhøjde. Det giver os mulighed for at bygge bro mellem et barn, som skal ind i en forening, og en udsat voksen, som skal ind på et værested.”
Det tværsektorielle samarbejde med skoler, fritidsinstitutioner, sagsbehandlere, sundhedspleje og mange flere er kernen i deres arbejde og skaber en stærk platform.
Iain Silbiger, leder af Beboerprojekt Bispebjerg, fsb, mener også, det er vigtigt at forstå, at pakkeløsninger ofte ikke passer til de mest sårbare beboere:
”Pakkeløsningen som den, skolerne lavede under nedlukningen med én tilgang til aula og med én type hjemmeundervisning for alle børn, er ikke en holdbar for de beboere, som i forvejen er udfordret i deres hverdag. Her bliver vi nødt til at kigge ind i den enkelte person og finde tilbud, som passer lige præcis til dem.”
Socialminister Astrid Krag stillede flere opklarende spørgsmål til panelet undervejs.
Blandt andet om de boligsociale medarbejdere under corona-nedlukningen havde lavet underretninger til kommunen om familier, der mistrivedes, eller når de kunne se, at misbrugsproblemer eskalerede. Det kunne de bekræfte, at de havde.
Boligsociale indsatser i den almene boligsektor
Der er p.t. 68 boligsociale helhedsplaner rundt om i hele landet. Indsatserne dækker cirka 230.000 beboere.
Indsatserne er enten finansieret af Landsbyggefonden, kommunerne og/eller boligorganisationerne.
Eksempler på boligsociale indsatser:
Lektiehjælp til hjemsendte eller umotiverede skolebørn
Tryghedsopkald til ensomme ældre
Forældrevejledning til børnefamilier
Gældsrådgivning til økonomisk trængte beboere
Corona-hjælp fra civilsamfundet
Corona-krisen har haft store sociale og økonomiske konsekvenser for samfundets svageste. Udfordringer, som Astrid Krag og Socialministeriet har meget fokus på. Og som hun søger hjælp fra civilsamfundet til at løse.
”I Socialministeriet arbejder vi oftest med de allermest udsatte borgere. Men vi risikerer at få produceret rigtig mange meget udsatte, hvis vi ikke får greb om det lag, som stadig hænger i, men er lige ved at vælte. Dem, som ikke har ressourcerne til selv at tage fat i myndighederne,” siger socialministeren med bekymring i stemmen.
Astrid Krag er blandt andet bekymret for de mange børn, som mistrives, fordi de nu i over et halvt år ikke har kunnet deltage normalt i fritidsaktiviteter eller skolegang.
Eller voksne, som har mistet deres arbejde og ender i gæld, som de har svært ved at komme ud af. Og ældre, som er bekymret for smittefaren og derfor lever isoleret i deres bolig. De oplever nu at være ensomme.
Ifølge ministeren har corona-krisen lært politikerne, at systemerne kan flytte sig og arbejde sammen rundt om borgerne, så det ikke er borgerne, der skal flytte sig for systemet. Og den læring er vigtig at tage med videre.
”Det, jeg tager med herfra, er, at vi skal blive bedre til at tænke den almene sektor ind – også mere, end vi har gjort nu. Det gælder både i vores arbejde med en social beredskabsplan og vores civilsamfundsstrategi. I bliver en del af processen fremadrettet.”
”Tak for mange gode indlæg i dag. Det har været meget brugbart. Og tak til BL for jeres engagement i partnerskaberne,” var de sidste ord fra socialminister Astrid Krag, inden hun forlod mødet i Smedetoften.