Boligorganisation og entreprenør: Vi er blevet mere forsigtige efter MgO-mareridt

For 5 år siden dukkede den allerførste byggeskadesag med MgO-plader op, da det begyndte at dryppe ned på indersiden af vinduerne i beboernes stuer i det almene etagebyggeri Kjærslund i den sydlige del af Aarhus. Dråberne var klæbrige og smagte salt, og det viste sig, at de kom fra de MgO-vindspærreplader, der var blevet sat op bag facaden få år tidligere, da de 380 boliger blev renoveret.

Siden dengang har i alt 59 almene bebyggelser fået anerkendt MgO-byggeskader i Byggeskadefonden, der forsikrer almene boliger. MgO-pladerne var produceret i Kina og blev brugt i Danmark i privat og offentligt byggeri fra 2010 og indtil det i 2015 stod klart, at de sugede fugt og afgav en saltholdig væske, der skadede andre bygningsdele.

Alarmklokkerne ringer

I dag får nye typer byggematerialer alarmklokkerne til at ringe, både hos Boligforeningen Alboa, der ejer Kjærslund, og entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen, der satte MgO-pladerne op på Kjærslund fra 2010 til 2013. Som byggechef i Alboa Niels Eilersgaard siger:

”Vi har lært, at vi skal holde os langt væk fra at bruge uafprøvede materialer. Hvis der er en rådgiver eller entreprenør, der foreslår et produkt, der er helt nyt på markedet og meget billigere – så holder vi os langt væk fra det, hvis det ikke har de nødvendige godkendelser.”

Direktør Sven Mortensen fra Enemærke & Petersen ser i dag helst, at et byggemateriale har været brugt mindst 5 år i Danmark, før virksomheden foreslår det.

”Vores lærdom af MgO-sagen er at være mere forsigtige, når der kommer nye produkter på markedet. Når nogen foreslår nye produkter, så vil vi se på, om det er et gennemprøvet produkt, og hvis vi skal bruge det, hvem får så ansvaret,” siger Sven Mortensen, direktør i Enemærke & Petersen.

Byggeskadefonden har indtil nu anlagt 28 sager ved Voldgiftsnævnet for at få afgjort, hvem der skal betale for at udskifte MgO-pladerne og udbedre følgeskaderne. Foreløbig er 3 af sagerne afsluttet med en kendelse, mens 8 stadig verserer ved Voldgiftsnævnet, og der kan være flere på vej. Byggeskadefonden har foreløbig indgået forlig i 37 MgO-sager.

Fem år langt mareridt slut

I 2018 gav Voldgiftsnævnet Enemærke & Petersen det fulde ansvar for valget af MgO-pladerne i en af sagerne, hvorefter virksomheden indgik forlig med Byggeskadefonden og flere boligselskaber om at udskifte MgO-plader i tilsammen 12 almene bebyggelser. Derfor arbejder Enemærke & Petersen her i efteråret igen i Kjærslund, denne gang med at udskifte MgO-plader med vindspærreplader, der har mange år på bagen i det danske klima.

”Det giver en god følelse at vide, vi får ryddet op efter os selv. Det er en afslutning på et fem år langt mareridt for os selv og bygherrerne. Voldgiftskendelsen tog pusten fra os i starten, men ud fra vores synspunkt var der ingen anden udvej end at udskifte samtlige plader og udbedre eventuelle følgeskader, selvom det er en omkostningstung proces,” siger Sven Mortensen.

Enemærke & Petersen regner med at blive færdige med at skifte de sidste MgO-plader fra forligssagerne i 2021.

Også tungt for beboerne

I Boligforeningen Alboa bliver nye byggeprojekter gransket grundigere end før i tiden.

”Vi har altid skullet vurdere nye materialer og metoder som risikobehæftede forhold, men vi har ikke før set så store følgevirkninger, så vi er meget mere opmærksomme på det nu end tidligere,” siger Niels Eilersgaard.

Omkostningerne ved en stor byggeskadesag skal nemlig ikke kun gøres op i kroner og ører.

”Det spiller også en stor rolle for vores beboere, at der igen bliver rodet rundt med deres hjem, fordi der er sket en skade. Mange beboere døjer med at håndtere håndværkere i deres bolig, og de synes bestemt ikke om, at vi kommer og laver det om efter 1 eller 3 år,” siger Niels Eilersgaard.

Udtryk for et generelt problem

MgO-sagen er udtryk for et generelt problem, fordi der løbende kommer mange nye byggematerialer fra udlandet, mener teknisk chef i Byggeskadefonden Jens Dons. Den første kendelse fra Voldgiftsnævnet fastslog, at MgO-pladerne var uegnede til det danske klima.

”Vi fokuserer på, at man ikke skal vælge nye og uafprøvede materialer, når man har med det almene boligbyggeri at gøre. Det skal være velafprøvede konstruktioner og materialer, hvor det er dokumenteret, at de kan stå ude i det danske vejr,” siger Jens Dons.

Han anbefaler en kritisk tilgang til producenternes datablade, der beskriver byggematerialernes egenskaber.

”De her datablade på MgO-pladerne var ikke valide. Der stod, at de var fugtbestandige, men det passede ikke. Så man skal være meget kritisk, når man læser de datablade. Det er mindst lige så vigtigt at se på, hvad der ikke står i databladene, som hvad der står,” siger Jens Dons.

Hæmsko for innovationen 

Direktør Sven Mortensen mener, at en af følgerne af MgO-sagen kan blive mindre innovation i byggeriet.

”Jeg tror, det vil lægge en hæmsko på innovationen især indenfor tekniske fag som el, vvs og ventilation. Man er nok nødt til at bruge nye løsninger i forhold til de energikrav, der ligger om en energireduktion på 70 procent frem til 2030, og så vil vi være nødt til at sikre os, at bygherren er klar over, at det produkt, vi nu indbygger, i juridisk terminologi er nyt og uprøvet. Det vil give et større medansvar for bygherren,” siger Sven Mortensen.

Det er byggechefen i Alboa for så vidt enig i. Boligforeningen vil ikke bruge uafprøvede byggematerialer for at spare penge, men samtidig vil Boligforeningen gerne være innovativ, hvis det for eksempel tjener miljøet. Derfor kan Niels Eilersgaard godt forestille sig at foretage en kalkuleret risiko, som boligforeningen på forhånd sætter penge af til.

”Vi vil ikke bruge helt uafprøvede materialer, men vi kunne for eksempel sige, at selvom vi ikke kender alle konsekvenser af at bygge i træ, så tager vi måske risikoen, fordi vi ved, det er godt for miljøet. Så kan det godt ske, vi står med et byggeri, hvor vi må skifte et eller andet, fordi det ikke virkede helt alligevel, men så har vi gjort det med åbne øjne, fordi det gavner på et andet område, hvis det er den vej vi som boligorganisation har valgt at gå,” siger Niels Eilersgaard.


3 gode råd:

Sådan vælger I byggematerialer til almene boliger

1. Lad være med at bruge nye, uprøvede materialer.
   
   
2. Skal man kaste sig ud i at prøve et nyt materiale, så gør det i begrænset omfang, hvor I kan holde øje med det.
   
   
3. Vær kritisk ved valg af materialer. Beskriv præcist og detaljeret de egenskaber materialet skal have og sørg for at få dokumentation for, at det har de egenskaber.

Kilde: Jens Dons, teknisk chef, Byggeskadefonden.