29. AUG. 2016 KL. 00:00

Nu starter første udskiftning af MgO-vindspærreplader

byggeplads.jpg

Colourbox

To pilotprojekter er netop gået i gang i Kjærslund i Aarhus, hvor man skal drage læren om, hvordan man mest hensigtsmæssigt og billigst udskifter vindspærreplader og udbedrer eventuelle skader fra de berygtede MgO-plader i landets andre berørte afdelinger.

De findes i bebyggelser med omkring 12.000 almene boliger. Vi taler om de kinesiske MgO-plader, der siden 2010 er anvendt i forbindelse med tilsammen cirka 90 nybyggerier og renoveringer. Problemet er blot, at pladerne, der i sin tid blev anvendt som vindspærre, viste sig at være de rene fugtsamlere, der kan give alvorlige skader på bygningerne.

Afdelingen Kjærslund hos Boligforeningen Alboa er særlig udvalgt til gennemførelsen af to pilotprojekter, der i skrivende stund netop er gået i gang. I perioden 2010-13 blev bebyggelsens 11 blokke med omtrent 400 boliger renoveret. I ni ud af 11 blokke blev MgO-plader sat op som vindspærre under facadebeklædningen. Valget af Kjærslund er derfor ikke helt tilfældig.

Udviklingen i skaderne er så fremskredne, at man fra Byggeskadefondens side har valgt at høste erfaringer fra netop dette sted. Eksempelvis afgiver MgO-pladerne så meget fugt i et par af lejlighederne, at den saltholdige væde driver ned ad ruderne. Korrosion af metal, skruer og beslag er visse steder også så fremskreden, at det inden for nogle få år vil være nødvendigt at udskifte dem.

Beboerne skal formentlig højst betale en selvrisiko på fem procent.

Ole Bønnelycke

Op med stilladser igen
Beboerne kan nu se frem til en tid med stilladser, som da afdelingen i sin tid blev renoveret. Denne gang sker det blot i omvendt rækkefølge. For man starter med at pille facadebeklædningen af, dernæst skruer man alle MgO-plader af og tager et grundigt kig på alt det, der sidder indenfor, såsom ophængningssystemerne af stål, skruer, beslag m.v. Man vil herefter træffe afgørende valg om, hvordan udbedringsarbejderne mest hensigtsmæssigt og billigst kan udføres.

Pilotprojekterne gennemføres i hver sin ende af en blok med hver sit pilotprojekt, der i sidste ende skal munde ud i færdige udbedringer i begge situationer. Først herefter vil Byggeskadefonden vurdere, hvilken af de to metoder der i fremtiden skal anvendes i resten af bebyggelsen.

Ifølge sekretariatschef Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden, har man indgået en aftale om udførelse af pilotprojekterne med entreprenørfirmaet Enemærke og Petersen A/S, der i sin tid har udført renoveringen af afdelingen Kjærslund.

”Vi har lavet en beskrivelse af, hvad der skal laves, og har forhandlet en pris på forligsmæssige vilkår. Byggeskadefonden betaler, men udgifterne til pilotprojekterne kommer til at indgå i den samlede udbedringssag i den sidste ende, hvor vi vil yde dækning på normale vilkår, således at beboerne formentlig højst skal betale en selvrisiko på fem procent,” siger han.

Derudover er Byggeskadefonden i gang med at forberede overvågning af alle almene bebyggelser med MgO-vindspærreplader i den kommende vintersæson. Det er specielt i vintersæsonen, MgO-pladerne suger fugt og afgiver saltholdig og korroderende væske, og man vil derfor følge med i udviklingen af fugt- og korrosionsskader i bygningerne for at være på forkant med udbedringer, inden der opstår risiko for, at facadebeklædning og andet falder ned, eller at indeklimaet i boligerne bliver påvirket.

Boligen nr. 9 - 2016

Om skribenten

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2956 )

0

Læseliste