Boligforsker: Nedrivning af almene boliger kan ramme sårbare beboere særligt hårdt

Den portugisiske boligforsker Sónia Alves har undersøgt konsekvenserne af nedrivninger i almene boligområder i Portugal og følgerne af social opdeling i byerne.

Sónia Alves er boligforsker på det britiske University of Cambridge og desuden gæsteforsker på BUILD under Aalborg Universitet. Hun har i flere projekter sammenholdt boligforhold i den almene sektor i europæiske lande.

Fagbladet Boligen har bedt Sónia Alves om at fortælle om sin forskning i anledning af, at en række såkaldt hårde ghettoer i Danmark er tvunget til at gennemføre nedrivninger som følge af parallelsamfundsplanen.

Hvad kan du konkludere ud fra din forskning om nedrivninger?

”Den ene del af mine forskningsresultater viser, hvordan nedrivninger påvirker folks livsbane og andre områder i byen, herunder hvor beboerne bliver genhuset. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at følgerne kan variere - alt efter om beboerne ønsker de fysiske omdannelser, eller omdannelserne er påtvunget dem fra oven. Det spiller på samme måde ind, at ikke alle grupper er påvirket på samme måde af at blive flyttet væk til et andet område."

"Men nedrivninger har en tendens til uforholdsmæssigt meget at påvirke de mest sårbare grupper negativt - det er ældre, små børn og personer med fysiske eller psykiske udfordringer. Det er grupper, der har færre handlemuligheder og derfor er tilbøjelige til at opleve angst og frygt for fremtiden i højere grad. Nogle af grupperne er også meget afhængige af sociale netværk helt lokalt. Udsigten til at miste netværket kan udløse frustration og depression."

"Den anden del af resutaterne tyder på, at nedrivninger kan reducere det samlede antal af almene boliger. Dette er selvsagt et problem i bydele med stor efterspørgsel og høje priser på jord og bygninger. Derfor bør politikerne værne om almene boliger i bydele med stor efterspørgsel.”

Artiklen fortsætter under billedet. 

I hvilken udstrækning er dine forskningsresultater relevante for den almene boligsektor i Danmark og by- og boligudviklingen hos os?

”Jeg mener, at det allervigtigste er at betragte mennesker som træer, der har rødder, og de skal behandles varsomt. Det er også vigtigt at anerkende betydningen af almene boliger som afgørende for at forme den sociale og befolkningsmæssige sammensætning i bydele. Fordi stærke befolkningsgrupper kan bidrage til opsplitning i byer ved at øve modstand mod blandede boligområder, skal politikerne garantere, at en større andel af billige boliger bliver opført i nye bydele, hvis de vil modvirke opsplitningen."

"Hvis sårbare grupper er koncentreret så meget, at der opstår en negativ spiral både i boligområdet og i naboområder, bør politikerne sikre, at der bliver opført flere billige boliger til at sikre sårbare familier en bolig i andre dele af byen."

Læs også: Alt om ghettolisten i Danmark 2019/2020

"Jeg vil gerne tilføje, at det vil være klogt, hvis den danske regering holder op med at bruge de nedsættende betegnelser ’ghetto’ og ’hård ghetto’, som medvirker til at stigmatisere visse områder og visse mennesker. Det vil også være klogt at holde op med at bruge kategorien ’ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere’ i forbindelse med omtalen af udsatte boligområder. Man kan for eksempel lade sig inspirere af Storbritannien, som anvender syv faktorer i beskrivelsen af udsatte boligområder: Indkomst, beskæftigelse, helbred og handicap, uddannelse og faglige kompetencer, kriminalitet, forhindringer i forhold til bolig og offentlig service samt bomiljø.”

Hvad kan der gøres i stedet for at foretage nedrivninger?

”Der er mange muligheder. Først må man afdække problemerne i disse boligområder. Hvis problemet er, at koncentrationen af billige almene boliger medfører, at beboerne kun har få forhåbninger til et bedre liv, og der er negativ påvirkning internt i grupper af beboere, som kan forstærke eksisterende uligheder og sociale forskelle, så kan ’fleksibel udlejning’ være med til at afhjælpe problemet. Men hvis princippet om ’fleksibel udlejning’ indføres, skal der gøres en indsats for at tilbyde billige boliger i andre bydele."

"Hvis problemet er, at boligerne er dårligt vedligeholdt, og det lokale område er nedslidt, så er løsningen bygningsmæssige og arkitektoniske forbedringer og mere offentlig service i området. Hvis problemet er lav økonomisk aktivitet og høj arbejdsløshed i området, så er der behov for mere uddannelse, faglig oplæring og bedre koordination mellem den offentlige service og den private sektor."

"Lad mig fastslå, at nedrivninger i sig selv ikke løser problemerne - heller ikke problemer om asocial adfærd, kriminalitet og for eksempel problemer, der er knyttet til alkohol og narko. Der sker ofte det efter en nedrivning, at problemerne blot flytter til et andet område.”