Renoveringer og nybyggeri er en effektiv kur mod massearbejdsløshed og populisme

Ved Hitlers besættelse af Danmark 9. april 1940 var statsminister Thorvald Staunings store skræk, at arbejdsløse danskere i økonomisk desperation kunne gå i besættelsesmagtens vold.

Mere end hver fjerde mand stod uden job, og der skulle gøres noget hurtigt og drastisk for at skabe arbejdspladser og give folk en indkomst til at forsørge familien og betale huslejen.

Derfor besluttede Stauning at nedsætte ’Regeringens Beskæftigelsesudvalg’. Den unge embedsmand Viggo Kampmann, der senere blev både finansminister og statsminister, blev chef for udvalget.

Ifølge journalisten og forfatteren Poul Smidt var Viggo Kampmanns vigtigste opgave via offentlige investeringer at skabe job og dermed undgå en nazificering af Danmark.

”Der var en overhængende fare for, at især unge og arbejdsløse begyndte at sværme med nazismen og faldt i kløerne på de forkerte. Derfor skulle der skabes job og fremtidstro. Der blev sat 250 millioner kroner ind i en beskæftigelsesfond, så unge mænd kunne bygge veje, broer og boliger,” fastslår Poul Smidt.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Hvad der virkede dengang, virker stadig

I sensommeren 1940 – for præcis 80 år siden – kom beskæftigelsesudvalget med et katalog af forslag til, hvordan der kunne skaffes 50.000 arbejdspladser.

”Det var første gang, at nogen fik den tanke, at man skulle skabe job via en ekspansiv finanspolitik til at bygge noget og skabe arbejdspladser. Viggo Kampmann lagde linjen, og lige siden har det været god socialdemokratisk politik, at den bedste kur mod massearbejdsløshed og populisme er en aktiv beskæftigelsespolitik,” siger Poul Smidt, der er forfatter til en biografi om Viggo Kampmanns politiske resultater.

Han fremhæver, at der går en lige linje fra Viggo Kampmanns initiativer til i dag, hvor regeringen for at undgå stor arbejdsløshed i skyggen af corona-krisen vil bruge mere end 30 milliarder kroner fra Landsbyggefonden til at renovere almene boliger.

”Det virkede dengang, og det virker i dag. Eller sagt på en anden måde: Boligminister Kaare Dybvad og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har taget ved lære af det, som Viggo Kampmann og Thorvald Stauning opfandt, og som stadig virker,” siger Poul Smidt.

Op gennem anden verdenskrig blev Viggo Kampmann en central kraft i arbejdet med den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken. Samtidig var han en ivrig modstandsmand, og Poul Smith betoner, at Viggo Kampmann havde stor indflydelse på, hvordan danske lønmodtagere trods krig og krise bevarede fidusen til Socialdemokratiet.

Tæt samarbejde med lejerbevægelsen

Det var først nogle år efter besættelsen, at Viggo Kampmann blev valgt til Folketinget og siden røg helt til tops i partiet.

Ifølge Poul Smidt var de unge år som embedsmand afgørende for, hvilken boligpolitik han som finans- og statsminister kom til at stå for.

”Som ung oplevede Kampmann, at både finansminister Wilhelm Buhl og statsminister Thorvald Stauning var meget optaget af almene boliger. De havde tæt samarbejde med lejerbevægelsen, kooperationen og fagbevægelsen, og de levede for, at der skulle bygges gode og sunde almene boliger,” noterer han.

Det kom til at gennemsyre Viggo Kampmanns embede som både finans- og statsminister.

”For eksempel er det slående, at han i 1960 udnævnte en af fag- og boligbevægelsens egne topfolk til boligminister.  Det var Carl P. Jensen, der var LO-sekretær og formand for ”Arbejderbo”, der blev boligminister. Dermed signalerede Kampmann, at han var en forsvarer og forkæmper for almene boliger,” konstaterer Poul Smidt.

Parcelhusets opfinder

Men Viggo Kampmann var også parcelhusets opfinder.

”Jeg ser Viggo Kampmann som den finans- og statsminister, der ville give arbejderfamilierne mere lys og luft og gode boliger. Via egnsudviklingsloven og en aktiv beskæftigelsespolitik fik han lagt byggeprojekter ud i hele landet og sikret, at der var job og udvikling også udenfor de store byer,” fastslår Poul Smidt.

Byer som Ballerup, Herlev og Rødovre voksede på grund af Kampmanns blik for, at helt almindelige arbejdere også skulle have mulighed for at få et lille hus eller en almen bolig med frisk luft efter fyraften. 

Biografien ”Viggo Kampmann – modig modstandsmand, klog finansminister, ustyrlig statsminister” er udkommet på forlaget Gyldendal. Forfatteren Poul Smidt er journalist og har skrevet om dansk og europæisk politik i aviser samt arbejdet i  radio og tv siden midten af 1960erne.