02. OKT. 2020 KL. 15:28

Radikale: Alle unge i udsatte boligområder skal i job eller uddannelse

Morten Østergaard Fotograf Holger Svend Anderson

Formanden for det Radikale Venstre, Morten østrgaard, vil sikre alle unge i udsatte boligområder en uddannelse. . Foto: Holger Svend Anderson

Målet skal nås ved at sænke fraværet i skolerne og sikre de unge et fritidsjob. Det opnås ifølge partiet kun gennem en øget boligsocial indsats.

Det Radikale Venstre har en vision om, at alle unge mellem 16 og 18 år, som bor i boligområder på listerne over såkaldte ”ghettoer” eller ”hårde ghettoer” skal i uddannelse eller arbejde.

”Unge i udsatte boligområder trænger til en udstrakt hånd. Ikke udskamning og straf. Vi vil skabe håb for den næste generation unge, lige muligheder og mere tryghed for boligområderne på ghettolisten,” siger formanden for det Radikale Venstre, Morten Østergaard.

Baggrunden for det Radikale forslag er, at 10 procent af de unge i de udsatte boligområder hverken er i uddannelse eller job. I resten befolkningen (ikke-almene beboere) er det tilsvarende tal 4,6 procent.

Fraværet skal ned

Især to indsatser skal ifølge det radikale forslag sikre, at de unge får en uddannelse eller kommer i gang med noget.

”Der skal sættes ind over for den enkelte elevs fravær fra skolen, Og samtidig skal alle 13 – 16 årige have tilbudt et fritidsjob,” siger Morten Østergaard.

Partiformanden begrunder de to hovedindsatser med, at en undersøgelse fra VIVE viser, at børn i udsatte boligområder har mere fravær end jævnaldrende i hele befolkningen. Faktisk har cirka 1/3 af de unge i 9. klasse, som bor i et udsat boligområde, mere end 10 procents fravær.

Et andet forskningsprojekt fulgte børn og unge, der fra 2011-2014 deltog i traditionelle boligsociale forløb som lommepengeprojekt, fritidsjob, mentorforløb og brandkadet. 80 procent af de børn og unge var i gang med en uddannelse som 17-20-årige, mens det kun gjaldt 65 procent af deres jævnaldrende i udsatte boligområder, der ikke var med i en boligsocial indsats.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Fakta

  • Der bor ca. 3000 unge mellem 16-18 år i de 28 områder, som er en del af ghettolisten i dag, og i de fire områder, som, BL i deres analyse skønner, er i risiko for at komme på ghettolisten i 2021. Ud af de 3000 unge er omkring 290 hverken i uddannelse eller i beskæftigelse. Altså næsten 10 procent. Sammenligner vi med samme gruppe i resten befolkningen (ikke-almene beboere) er tallet 4,6 procent.

 

  • Etnisk danske unge i områder på ghettolisten halter mere efter, end dem med anden etnisk baggrund. Højt skolefravær er eksempelvis størst blandt etnisk danske unge.

 

  • Flere unge i udsatte boligområder har ikke et fritidsjob sammenlignet med unge på landsplan. I 2015 var det således 36 procent af unge i udsatte boligområder, som havde eller havde haft et fritidsjob, mens tallet på landsplan var 46 procent.
”Der skal sættes ind over for den enkelte elevs fravær fra skolen, Og samtidig skal alle 13 – 16 årige have tilbudt et fritidsjob,”

Formand for Det Radikale Venstre, Morten Østergaard

Læs senere artikler

Flere studenter er hverken i gang med job eller uddannelse

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Bispeparken vil ikke være 'hård ghetto' - manglede 17 beboere med uddannelse

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

En boligsocial indsats

Den radikale partiformand er af den opfattelse, at det kun er en styrket boligsocial indsats, der kan sikre opfyldelsen af den radikale vision.

”Hvis vi skal have de unge med stort fravær ind på et positivt spor og ind i fællesskabet, kræver det en håndholdt indsats med voksne, der har tid til at være nærværende og skabe tillidsfulde relationer. Voksne der ser de unge og kan skabe struktur i deres hverdage. –voksne, der forstår at etablere samarbejdsrelationer inden for helhedsplaner med boligsocialt indhold, gadeplansindsatser, klubber eller andre lokalbaserede og opsøgende indsatser for at bygge bro mellem det kommunale system og de lokale aktørers evner til at skabe gode og tillidsbaserede relationer til de unge, deres netværk og familier,” siger Morten Østergaard.

”Vi vil ikke bare arbejde for, at den vedtagede besparelse på 100 millioner kroner i forhold til de boligsociale aktiviteter skal rulles tilbage.  Vi vil afsætte 15 millioner kroner yderligere til en straksindsats over for fravær i udskolingen og på ungdomsuddannelser. Og for at sikre fritidsjob-garantien til de 13-16 årige, som bor i de 28 områder på ghettolisten. Vil vi gerne øge midlerne til boligsociale indsatser med 10 mio. årligt,” fortsætter han.

Fritidsjob gør en forskel

 

  • Et forskningsprojekt fulgte børn og unge, der fra 2011-2014 deltog i traditionelle boligsociale forløb som lommepengeprojekt, fritidsjob, mentorforløb og brandkadet. 80 procent af de børn og unge, der deltog i den type indsatser, var i gang med en uddannelse som 17-20-årige, mens det kun gjaldt 65 procent af deres jævnaldrende i udsatte boligområder, der ikke var med i en boligsocial indsats.

Om skribenten

Regnar Nielsen BL
Regnar M. Nielsen

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Regnar M. Nielsen er journalist og skriver gerne om landets almene boliger med fokus på det boligpolitiske.

Seneste Artikel

Efter fem år virker hjemløsegaranti stadig

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 2877 )

0

Læseliste