Nyt udspil vil gøre op med stopklods for alment byggeri i København

"I mange år har det almene byggeri været begrænset i storbyerne. Specielt i København, da det har været dyrt for boligorganisationerne at bygge flere boliger på den jord, de allerede har købt fra kommunen," det sagde Frank Jensen, daværende overborgmester i København til Ejendomswatch før sin fratrædelse.

Det vil overborgmesteren i Københavns Kommune i et nyt udspil ændre på ved at give afkald på den såkaldte tillægskøbesum. Hovedstaden har nemlig brug for, at der bliver bygget flere boliger, som kan huse de knap 10.000 nye københavnere, som kommer til hvert år, og som ikke har råd til at flytte ind i byens liebhaverboliger.

”Vi skal have flere gode boliger, som er til at betale for folk med almindelige indkomster, så København også fremover vil være en blandet by for alle. Vi skal som kommune gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at gøre det attraktivt at bygge flere almene boliger, så huslejerne kan holdes på et rimeligt niveau,” sagde Frank Jensen til Ejendomswatch.

Ifølge en analyse fra Transport- og Boligministeriet vil det åbne for, at de københavnske boligselskaber potentielt kan fortætte boligmassen med cirka 2.000 nye boliger i hovedstadskommunen. 

BL hilser forslag velkomment

Tillægskøbesummen skal ifølge udspillet fra overborgmesteren i København frafalde i de udpegede boligområder, der er på Københavns Kommunes liste over ”udsatte områder”.  Og ikke som nu kun muligt for boligområder på regeringens såkaldte ghettoliste.

Hent liste over udsatte boligområder i Københavns Kommune 2020

Det dyre gebyr skal også frafalde, uanset om en boligforening fortætter med almene boliger eller private boliger. Og uanset, om boligorganisationen bygger selv eller uddelegerer byggeopgaven til en privat virksomhed.

"Kommunen og BL har de seneste år drøftet barriererne for nybyggeri, hvor tillægskøbesum er en helt central problemstilling, når de almene boligorganisationer ønsker at udvikle de eksisterende almene bebyggelser. Vi glæder os derfor over, at overborgmesteren lægger op til, at kommunen fremover skal give afkald på tillægskøbesum, så vi kan få bygget flere almene boliger til gavn for københavnerne," siger Bent Madsen, adm. direktør i BL – Danmarks Almene Boliger, til Ejendomswatch.

Udspillet fra Københavns overborgmester

• De almene boligselskaber friholdes helt fra at betale tillægskøbesum til kommunen, når de bygger flere boliger på grunde, de tidligere har købt af kommunen.
• Friholdelsen gælder dog kun i områder (delt i skoledistrikter), med højst 30 procent alment boligbyggeri, som ligger uden for udsatte byområder. Dette skyldes, at man ønsker at blande boligtyperne og bygge nye almene boliger blandt andre boligtyper (ejer og lejer), men ikke ønsker områder, der er domineret af almene boliger.
• Krav om tillægskøbesum kan også kunne frafaldes i udsatte boligområder og i andre områder med mere end 30 procent almene boliger, hvis mindst 75 procent af de nye kvadratmeter er private boliger. Dette for at give et bedre blandingsforhold mellem almene og private boliger.
• Krav om tillægskøbesum vil frafalde i alle sager, hvor der etableres tagboliger som led i en større renovering, uanset område.
• Krav om tillægskøbesum vil frafalde i sager, hvor der fortættes med private boliger i almene boligområder, som Københavns Kommune har udpeget som udsatte byområder, men som ikke er på statens såkaldte ”ghettoliste”. Dette vil ikke have økonomisk betydning for den private bygherre, da betalingen vil tilfalde den almene boligorganisation i stedet for at tilfalde kommunen som tillægskøbesum.
  
  

Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune forventes at behandle overborgmesterens forslag senere på efteråret.

Regering bakker op om forslag

Overborgmesterens udspil står ikke alene.

Forudsætningen for at overborgmesterens ambition kan blive til virkelighed er, at regeringen får vedtaget sit lovforslag om at gøre det frivilligt for kommunerne at benytte tilllægskøbesummen.

Lovforslaget er i regeringens fremlagte  lovprogram for 2020-2021.