02. OKT. 2020 KL. 10:26

Landsbyggefonden har sat turbo på renoveringerne

Birger Lbf Foto Lars Just 2 2

”Alle led arbejder hårdt på at gøre den ekstraordinære indsats til en succes,” siger Birger R. Kristensen, sekretariatschefen i Landsbyggefonden. Foto: Lars Just

Landsbyggefonden har foreløbig givet tilsagn til renoveringsprojekter for over halvdelen af den kraftigt udvidede pulje til renoveringer i år. Godt for boliger og beskæftigelse, lyder det.

’Den største investering i den almene boligsektor nogensinde’.

Sådan lød det fra boligminister Kaare Dybvad Bek (S), da han sammen med et bredt flertal præsenterede den ny grønne boligaftale, tirsdag 19. maj.

Aftalen afsatte 30,2 mia. kroner til grøn renovering af boliger i den almene sektor frem mod 2026. Og nu er der sat turbo på antallet af tilsagn fra Landsbyggefonden.

Målene i aftalen var bl.a. at sikre sunde, tidssvarende almene boliger og desuden at holde gang i dansk økonomi og stimulere beskæftigelsen i kølvandet på coronakrisen.

En opgørelse fra Landsbyggefonden fra sidst i september - blot lidt over fire måneder efter boligaftalen - viser, at der var givet tilsagn til første fase af renoveringer af almene boliger for over halvdelen af beløbet - nemlig over 7,7 milliarder kroner. 

"Der findes boligafdelinger, som har stået i kø til renoveringsstøtte i over 10 år. Derfor er det glædeligt, at den almene boligsektor får et løft, der svarer til løftet i den private ejerboligsektor, og at vi kan være med til at løse en væsentlig samfundsopgave. Vi når i mål. Vi er på omgangshøjde med situationen," siger Birger R. Kristensen, sekretariatschef i Landsbyggefonden i en meddelelse.

Der er i hele landet en fast beslutning om at sætte gang i renoveringerne hurtigst muligt. Men pengene kan først frigives, når boligafdelingerne har foretaget en ny godkendelse af ansøgninger om renoveringsstøtte, der i mange tilfælde er flere år gamle og måske har skullet justeres, fortæller Landsbyggefonden.

Artiklen fortsætter under boksen. 

Hvad er Landsbyggefonden?

Når beboerne i landets almene boliger har betalt deres realkreditlån, så spares der op i boligselskabet og Landsbyggefonden.

Opsparingen i Landsbyggefonden går til at betale ekstraordinære store renoveringer typisk som følge af byggeskader, som der selvfølgelig ikke kan henlægges til. Og pengene går til at modernisere ældre boliger med helt utidssvarende bad og toilet.

Herudover betaler Landsbyggefonden sociale indsatser i udsatte boligområder. Og den bidrager også til nybyggeriet af almene boliger.

Landsbyggefonden er unik både i dansk og international sammenhæng. 

Læs mere om landets almene boliger

Læs senere artikler

Landsbyggefonden kan hjælpe hele Danmark

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Landsbyggefonden var også med til at kickstarte dansk økonomi efter finanskrisen

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Afdelinger glade for at komme i gang med renoveringer

Blandt eksemplerne på de renoveringer, der er kommet fra start i år, er afdeling 13 i Sundby-Hvorup Boligselskab i Nordjylland.

Her skal 96 boliger i etageejendomme på Strubjergvej 42-56 i Nørresundby blandt andet have nyt badeværelse, nye vinduer og døre, åbne altaner, og desuden skal murværk og sokkel udbedres flere steder. Totalprisen er på cirka 30 millioner kroner, og heraf udgør støtten fra Landsbyggefonden lidt over en tredjedel.

I Brøndby Kommune får syv almene boligafdelinger glæde af den ekstra bevilling.

I Aarhus Kommune er 13 renoveringer fra ventelisten rykket frem som følge af den ekstra bevilling.

Alle steder ser man frem til længe ventede renoveringer. Og ikke mindst en grøn screening, der også var indeholdt i den politiske aftale, så renoveringerne bidrager til den grønne omstilling.

Renoveringer skal fremme beskæftigelsen

Blandt de første grupper, som får arbejdsopgaver ved renoveringer, er arkitekter og rådgivende ingeniører. Senere følger det egentlige byggearbejde, som forestås af entreprenører.

"Vi kan konstatere, at der er fremgang i det offentlige byggeri - og også i det støttede boligbyggeri. Beslutningen om at afvikle Landsbyggefondens venteliste gør en forskel sammen med fjernelsen af det kommunale anlægsloft," siger Henrik Garver, direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, som roser de nye grønne støttekriterier.

Lene Espersen, direktør i Danske Arkitektvirksomheder. Hun betegner fremrykningen af renoveringsopgaverne i almene boligbebyggelser som win-win.

"Renoveringerne er ikke kun til gavn for beskæftigelsen hos arkitektvirksomheder - de vil også give beboerne tidssvarende og energivenlige boliger, og så vil de ikke mindst være en stor gevinst for klimaet," udtaler Lene Espersen.

Fremrykningen af renoveringer i den almene boligsektor medfører, at over 450 projekter på ventelisten kan afvikles i 2020 og 2021. Projekterne omfatter cirka 72.000 almene boliger spredt over hele landet.

Om skribenten

Kristoffer
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Løb Mellem Husene har vokseværk

Fik du

læst disse?

Oversigt Kbh BL-direktør: Der er brug for tryghed om ejendomsvurderingerne
Notech Ude Ålegræs i vinduerne: Beboere får bæredygtig isolering
Stinewadskaermunch01 Stine bygger bro og får flere udsatte børn og unge ind i foreningslivet
BL 04994 Ny BL-rapport: Flere vil bidrage til fællesskabet, men ved ikke hvordan
DSF9561 Ny hjemløsereform skal afskaffe langvarig hjemløshed
Se alle artikler ( 3003 )

0

Læseliste