De billige kartoffelrækker

Lige midt på Bellahøjbakken i København ligger der et kvarter fyldt med gamle rækkehuse bygget af gule mursten. Husene har små haver foran og større haver bagved, som på en septemberdag lokker med blomstrende roser og bugnende æbletræer. For det utrænede øje kan det ligne de berømte Kartoffelrækker, som let går til 15 mio. kr. stykket, men faktisk er kvarteret Bakkehusene ved Bellahøj det første store boligprojekt, som KAB  - Københavns Almindelige Boligselskab - opførte i årene 1921-23. I et af husene bor ægteparret Ole og Kirsten Rasmussen.

"Man flytter ikke fra Bakkehusene, medmindre man bliver båret herfra", udtaler Ole Rasmussen, der er pensioneret salgschef.

Det er let at forstå hvorfor: Han bor i et rækkehus på 133 m2 med to haver til den nette boligafgift ca. på 5.500 kr. om måneden. Ægteparret er vant til, at det afføder en vis nysgerrighed, når folk finder ud af, hvor de bor. Fordi arkitekterne bag Bakkehusene, Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen, er kendte, er der tit arkitekturinteresserede, der kigger forbi, eller udenlandske besøgende, der vil se stedet.

De fleste københavnere reagerer på præcis samme måde, når de hører om det.

"De bliver meget misundelige i de fleste tilfælde", siger Ole Rasmussen med et smil i mundvigen.

Selvom husene er billige, er det de færreste, der reelt har mulighed for at flytte ind.

En familiesaga

Ole Rasmussens hustru, Kirsten, blev født i Bakkehusene i 1934. Selvom hun senere flyttede hjemmefra og boede sammen med Ole i både England og Glostrup, så fik de mulighed for at flytte tilbage til Bakkehusene i 1971 på grund af børnelisten - en venteliste, hvor nuværende beboeres familie i direkte linje kan stå i kø til et hus. 

"Kirsten har boet ude i 14 år", fortæller Ole Rasmussen.

Fordi husene også kan gå i arv i forbindelse med dødsfald, er det ret sjældent, at børnelisten bliver aktiveret.

"I 2019 var der kun to huse, der gik til børnelisten, alle andre gik til familiemedlemmer, idet de kan arves i lige linje", fortæller Ole Rasmussen.

Der er i alt 171 Bakkehuse. Boligerne er så populære, at den særlige arveret til husene gør, at der ikke kommer nye beboere udefra. Derfor er det de samme familier, der har boet der i flere generationer. Ole og Kirsten Rasmussen har selv to nevøer boende i bebyggelsen, og en dag kan det være, at et af deres egne børnebørn kan arve deres hus. Et hus, der på mange måder er lidt gammeldags.

Fredet

I 1982 blev Bakkehusene fredet. Når man træder ind i Ole og Kirsten Rasmussens hjem, er der stadig mange hilsner til livet i arbejderboligen i 1920'erne. Det indbyggede skab i parrets entre blev oprindeligt brugt til opbevaring af de kul og koks, som skulle bruges i kakkelovnen, der opvarmede huset. Ude i køkkenet hænger der stadig den tallerkenrække, som alle køkkener i de 171 rækkehuse var udstyret med, da de første beboere flyttede ind for næsten 100 år siden. Parret har også stadig de originale køkkenlåger i træ. Rækkehusene findes i to størrelser, de 'små' på 100m2 og de store på 133m2. Ole og Kirsten Rasmussen flyttede først ind i et af de små på Bakkevej, men i 1977 fik de muligheden for at avancere til et af de store. Der har de boet lige siden.

"Så længe jeg kan komme op ad trappen på førstesalen, så bliver vi boende", siger Ole Rasmussen og giver et tramp i gulvet med sin stok.