30. NOV. 2020 KL. 10:58

Få historien bag ghettolisten

BL Utterslevhuse 111018 011

Tingbjerg/Utterslevhuse betegnes som 'hård ghetto'. Et boligområde kaldes en ghetto, hvis den har mere end 1.000 beboere og opfylder mindst to ud af fire kriterier, som er beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og uddannelsesniveau.

En ny ghettoliste udkommer hvert år i december. Læs historien bag ghettolisten og se her, hvornår den kom for første gang.

Den nye liste over landets udsatte boligområder er igen ude.

Listen går også under navnet ’ghettolisten’. Den udkommer hvert år 1. december. 

Den allerførste ghettoliste udkom dog ikke den allerførste dag i december.

Den kom i stedet til verden 26. oktober 2010 i Socialministeriet. Siden er ghettolisten blevet præsenteret hvert år 1. december. 

I artiklen her kan du læse om listen over udsatte boligområder og hvordan den gennem årene er forandret.

Den allerførste ghettoliste blev præsenteret af socialminister Benedikte Kiær (K) og justitsminister Lars Barfoed (K) samt Venstres beskæftigelsesminister Inger Støjberg, integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk og undervisningsminister Tina Nedergaard. De præsenterede, hvad de kaldte: ”Ghettoen tilbage til samfundet”.

Et boligområde er den dag i dag en ”ghetto”, hvis den har mere end 1.000 beboere og opfylder mindst to ud af fire kriterier. Kriterierne handler om niveauet af beskæftigelse, kriminalitet, indkomst og altså uddannelse.

Ghettolisten kritiseres for at stemple og stigmatisere en masse mennesker. Det er helt almindelige mennesker, der har deres hjem i nogle boligområder, som kaldes ghettoer af myndigheder. Ofte er beboerne selv meget glade for at bo der. I disse år reduceres antallet af boliger i de hårde udsatte boligområder og giver beboere en usikker fremtid. Samtidig øges manglen på billige boliger i en lang række byer.

Kritikken har lydt siden ghettolisten kom første gang. BL – Danmarks Almene Boliger er kritiske overfor listen.

Du kan læse alt om ghettolisten og se boligområderne og lære nærmere om kriterierne i denne artikel

Rundt om 'ghettolisten' kort

Ghettolisten offentliggøres hvert år af regeringen og indeholder en liste over udsatte boligområder i Danmark.

I 2019 var der lidt færre udsatte boligområder og ingen nye hårde ghettoer på listen.

Der var 28 områder på ghettolisten i 2019 - 15 af dem omtalt som 'hårde ghettoer'.

Læs mere om kriterier og hvordan ghettolisten opgøres her

"Hvis man talte medbragt uddannelse med for beboere i de såkaldte ghettoområder, ville ingen af de udsatte boligområder, som er på ghettolisten i dag, opfylde kriteriet for uddannelse."

Analyse fra BL - Danmarks Almene Boliger

Læs senere artikler

20 ud af 28 områder ville ryge af 'ghetto-listen', hvis ministeriet valgte at tælle alle beboernes uddannelser med

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Ud med ordet ghetto

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Opråb fra boligdirektør: Velfungerende boligområde risikerer ’hård ghetto’-stempel

Læs nu
Læs senere
Tilføjet til læse listen

Tilbage i 2010 var der fra regeringens side lagt op til øgede sociale indsatser, øget renovering, tættere samarbejde mellem politi og aktørerne i boligområderne. 32 punkter i alt. Der blev formuleret 3 kriterier, der efter regeringens opfattelse i 2010 karakteriserede en ghetto:   

Hvis to af parametrene var over grænseværdien, kom et givent område med på den nyudviklede liste. Der var 29 områder på den første såkaldte ghettolisteliste.

Tidslinje over ghettolistens historie

2011 - 2013: Indkomst og uddannelse nye kriterier på ghettolisten

I 2011 blev Venstre-regeringen afløst af en socialdemokratisk regering med deltagelse af Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Den stod i 2013 bag en omfattende ændring af ghettolisten, da den præsenterede to nye kriterier, der kunne bringe boligområder på ghettolisten.

Listen over udsatte boligområder skulle nu bygge på en vurdering af beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, deres etnicitet, deres registrerede lovbrud, indkomst og uddannelsesniveau. De to sidstnævnte kriterier var nye. Nu var det ikke længere nok at have arbejde eller at være under uddannelse. Nu betød det også noget, hvor meget man tjente, og hvor godt uddannet man var. Postbuddet og kassedamen kunne nu bringe et boligområde på listen. Der var nu fem kriterier tilknyttet ghettolisten.

2015 - 2018: Ghettoområderne skal undersøges

Regeringsmagten skiftede i juni 2015. Venstre overtog igen ledelsen af regeringen. Det første år som ét-parti regering. I 2016 blev Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indlemmet. I efteråret 2017 meddelte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at der var nedsat et tværpolitisk udvalg, der skulle se på de omfattende problemer, der var opstået i ghettoområderne.

Kriminaliteten i samfundet var generelt på retur – også i de såkaldte ghettoområder. Dog rasede der en omfattende bandekrig i København i 2017. I perioden fra 12. juni til 9. november blev fire dræbt og 20 sårede i skudepisoder.

Da ghettolisten blev opgjort den 1. december 2017 var der dog kun to boligområder ud af de 22, der levede op til kriminalitetskriteriet. Da den første såkaldte ghettoliste blev offentliggjort syv år tidligere, levede 25 ud af 29 områder op til kriminalitetskriteriet. Kriminaliteten i ghettoområderne var omdrejningspunktet i Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2018.

2018: Ghettopakken og planen mod parallelsamfund vedtages

I 2018 blev ’ghettopakken’ vedtaget. Den 'plan mod parallelsamfund', som den forhenværende VLAK-regering vedtog med stemmer fra Socialdemokratiet og SF og som blev offentliggjort af Lars Løkke Rasmussen (V) i dennes nytårstale 1. januar 2018. Parallelsamfunds-pakken blev beskrevet i regeringens publikation 'Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030' som blev offentliggjort 1. marts 2018 og kan hentes her.

Planen investerede milliarder på at rive almene boliger ned, gøre boliger klar til salg til private og omdanne familieboliger til attraktive ungdoms- og ældreboliger som led i ghettopakken. Målet i planen er at gøre de såkaldte ghettoer til almindelige boligområder uden for mange mennesker med sociale problemer som arbejdsløshed og kriminalitet.

Læs her Fagbladet Boligens dækning af ghettolisten og betydningen for beboere, kommuner og boligselskaber

2019: Ghettopakken og nedrivninger af almene boliger

Konsekvenserne i planen mod parallelsamfund, eller ghettopakken, er fortsat mange for beboerne Det er folks hjem, der er på spil. Nedrivninger, frasalg og nybyggeri er nogle af de håndgribelige konsekvenser. Alt sammen sker for at leve op til kravet om, at familieboliger højst må udgøre 40 procent i de mest udsatte boligområder i år 2030, sådan som ghettopakken fra 2018 vedtog. I Vollsmose skal der bl.a. rives 1.000 boliger ned de kommende år. I Gellerupparken i Aarhus skal der rives 400 boliger ned og 200 boliger i Toveshøj.

Boligorganisationerne, som lejer boligerne ud i de 15 boligområder, som i lovgivningen betegnes som hårde ghettoer, skulle i 2019 indsende udviklingsplaner for områderne. Planerne anviser, hvordan andelen af almene familieboliger inden 2030 vil blive nedbragt til 40 procent, eller den andel der er givet dispensation til. Udviklingsplanerne blev godkendt for alle områder i 2019.

2020: Kritik af ghettolisten

Et af kriterierne for, om et boligområde kategoriseres som en ghetto, er beboernes uddannelsesniveau. Men den måde, det opgøres på, tegner et for dystert billede af beboernes uddannelse, viser analyser om medbragt uddannelse fra BL – Danmarks Almene Boliger. Hvis man talte medbragt uddannelse med for beboere i de såkaldte ghettoområder, ville ingen af de udsatte boligområder, som er på ghettolisten i dag, opfylde kriteriet for uddannelse. Tilmed ville 20 ud af 28 områder slet ikke have været på ghettolisten i 2019, viser analyserne fra BL. Aldersgrænsen i uddannelseskriteriet har altså kæmpe betydning for, hvorvidt et boligområde opfylder kriteriet og kommer på ghettolisten.

Læs her, hvilken betydning det har for et boligområde at have udsigt til at havne på ghettolisten.

Om skribenten

kristoffer_friis_soerensen.jpg
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Verdens første cirkulære almene boliger er et vigtigt skridt videre

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Verdens første cirkulære almene boliger er et vigtigt skridt videre

Artikler

vi anbefaler

Moede Online Nu kan I endelig rykke afdelingsmødet online
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03287 (1) Leder: Regeringens Forebyggelsespakke – boliger og symboler
Vær Med Logo Oragnge Se, hvilke boligorganisationer der blev udvalgt i ny pulje mod ensomhed
Kirsten Friis Hansen 200121 001 Her er 10 gode råd til hjemmekontoret fra kollegaerne i DAB
Alles Lægehus11 Slipper for bus til lægen – kæmpe sejr for beboere
Perbachlauritsenbb101457f (2) Boligafdelinger tripper for at få bankospil i gang
Maria Torré Borch, Afdelingsformand Og Rasmus Tønning, Beboerkoordinator, AAB Maria fik bandekriminaliteten væk fra kældrene
Lars Weis Foto Peter Hove Olesen Ritzau Scanpix Overborgmester: Boligorganisationer har taget kæmpe ansvar for at stoppe smitten
Se alle artikler ( 2024 )

0

Læseliste