Byretten: Opsigelser i Helsingør var lovlige

Fredag afgjorde byretten i Helsingør, at det var lovligt, da boligselskabet Boliggården opsagde beboerne i 96 lejligheder som led i en helhedsplan, der blandt andet vil have den virkning, at boligafdelingen Nøjsomhed og Sydvej ikke vil optræde på den såkaldte ghettoliste. 

Det bliver i dommen slået fast, at der ikke er tale om diskrimination eller forskelsbehandling, da Boliggården opsagde lejemålene. Det var ellers påstanden fra 8 familier, der sammen havde rejst sagen. 

Boligselskab: Vi har gjort det ordentligt 

Hos Boliggården er der tilfredshed med, at retssagen nu er afgjort. Til Helsingør Dagblad siger direktør Bent Frederiksen:  

”Vi er glade for, at vi har vundet. Nu har vi rettens ord for, at vi har gjort arbejdet på en ordentlig måde. Retten slår fast, at der ikke er tale om diskrimination hverken direkte eller indirekte. Og de stiller heller ikke spørgsmålstegn i forhold til ghettoloven”, siger direktøren.  

Bent Frederiksen og Boliggården må dog imødese endnu en behandling af opsigelserne hos domstolene. For lejerne og deres advokat mener, at der er tale om diskrimination med afsæt i ghettoloven. De har derfor besluttet at anke sagen til Østre Landsret.  

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

BL: Sagen er den første af sin art

Hos BL – Danmarks Almene Boliger har man også fulgt retssagen med interesse. Sagen er den første af sin art i Danmark, og BL’s chefjurist Sanne Steen Petersen fortæller: 

” Boligretten vurderer, at opsigelserne på grund af helhedsplanen ikke er diskriminerende. Samtidig forholder dommen sig også til lovligheden af parallelsamfundslovgivningen i Danmark. Her udtaler byretten i Helsingør, at denne type opsigelser og lovgivningen bag er lovlig. Der er andre lignende sager på vej i andre byer. 

Ingen forskelsbehandling

I domsafsigelsen lægger retten blandt andet til grund, at ejendommene, hvori lejernes lejligheder er beliggende, skal ombygges og ændres til tilgængelighedsboliger. Der skal ske nedrivning af opgange, etablering af elevatortårne og ændring af lejlighedens indretning. Det lægges endvidere til grund af retten, at opsigelsen blev givet med et forlænget varsel på 6 måneder, samt at der er tilbudt genhusning. Endelig påpeges det, at der i opsigelsesbrevet blev redegjort for opsigelsesgrunden.

Retten finder ikke, at der med opsigelserne har været ulovlig forskelsbehandling. Retten bemærker, at lovgrundlaget for selve opsigelserne er lov om leje af almene boliger og ikke bestemmelsen omkring ghettokriteriet i lov om almene boliger. Baggrunden for opsigelserne har imidlertid forbindelse til reglerne om afgrænsningen af et boligområde som udsat, ghetto eller hård ghetto – og følgevirkningerne af at blive omfattet af disse definitioner – og derfor vurderer retten også denne bestemmelse. Det fremgår af domsafsigelsen, hvor retten skriver, at der ikke foreligger hverken direkte eller indirekte diskrimination på grund af etnicitet.

Dette gælder ifølge retten i forhold til både grundloven, lov om etnisk ligestilling, den europæiske menneskerettighedskonvention samt FN’s konvention om racediskrimination. Retten lægger vægt på, at bestemmelsen er vedtaget efter Folketingets sædvanlige lovprocedure, at den og opsigelserne må anses for et led i en mangeårig, strukturel planlægning på nationalt plan, og at opsigelserne er sket uden hensyntagen til beboerne etnicitet.

Opsigelserne anses for proportionale, da der er givet tilbud om genhusning og tilsagn om friholdelse for flytteudgifter, og da alternativet efter lovgivningen vil være, at der på sigt ville skulle ske salg eller nedrivning af 60% af boligerne i området.

Dommens betydning for lignende sager
Der er andre almene boligorganisationer, der har lignende sager. De boligorganisationer har boligafdelinger, der er beliggende i boligområder, der er defineret som ghettoområder og som med den nuværende lovgivning er blevet pålagt at udarbejde udviklingsplaner, der nedbringer antallet af familieboliger.

”Nogle beboere i disse boligområder mener – ligesom beboerne i Nøjsomhed – at lovgivningen er diskriminerende og ønsker at få lovgivningen vurderet af domstolene. Dommen fra Helsingør vurderer jo netop denne lovgivning – og det bliver derfor relevant at se, hvordan de øvrige sager vil blive vurderet af domstolene. Der er dog lange udsigter for afgørelser i de øvrige sager, da disse er indbragt for Østre Landsret, hvor sagsbehandlingstiden er længere end i byretten”, siger BL’s chefjurist Sanne Steen Petersen.