50.000 på venteliste til bolig i 'hård ghetto'

Mere end 50.000 er skrevet op til en bolig i en af Danmarks såkaldt hårde ghettoer. Det viser en rundspørge som BL har foretaget til de 13 boligområder.

Tingbjerg i København er en af de hårde ghettoer, som tusindvis af mennesker ønsker at bo i. Boligorganisationen fsb ejer omkring 1.100 boliger i bydelen.  Her håber over 10.000 personer at finde et hjem.

”Jeg synes, tallene taler for sig selv. Der er meget lange køer til vores boliger – også i Tingbjerg – fordi de er attraktive,” siger Steen Søndergaard Thomsen, formand for boligorganisationen fsb.

”Der skal da nok være nogle, der ikke har lyst til at bo i et område, som Folketinget har givet sådan et stempel. De såkaldte ghettolister udskammer jo vores beboere på det groveste. Men så står de vel heller ikke på ventelisten til Tingbjerg,” siger Steen Søndergaard Thomsen.

Store boliger og til at betale

Køen er også lang i Taastrupgaard i Høje-Taastrup, en af de andre hårde ghettoer. Her står over 6.000 på venteliste.

”Taastrupgaard har store og forholdsvis billige boliger med tidssvarende planløsninger, så trods et synligt renoveringsbehov har boligområdet stadig stor appel,” siger Claus Bjørton, kundechef i KAB.

”Høje-Taastrup er som en del af hovedstadsregionen et sted, mange gerne vil bo, og udbuddet af almene boliger matcher slet ikke efterspørgslen,” siger han.

I Taastrupgaard bliver der fremover færre almene familieboliger som følge af ghettoloven. 107 boliger rives ned og 35 forsvinder ved sammenlægning af små boliger. Både i Taastrupgaard og Tingbjerg bygges nye private boliger.

Artiklen fortsætter under citatet og boksen. 

Mange må ikke flytte ind

Rundspørgen viser, at der står flest i kø i de store byer, men der er også venteliste til et boligområde som Skovvejen/Skovparken i Kolding. Mange ansøgere får dog ikke lov til at flytte ind. Det gælder alle hårde ghettoer, hvor lovgivningen forbyder modtagere af visse overførselsindkomster at få et nyt hjem. Kommunerne skal også stille krav i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

”Vi har en del, der henvender sig til os, som må opgive at søge en bolig på Skovvejen, når de hører om udlejningskriterierne. Det er ikke så mange mere, som det var i starten. Det skyldes blandt andet, at det jo rygtes i Kolding, at man kun kan få en bolig på Skovvejen, hvis man passer ind i de snævre kriterier,” siger Michael Demsitz, administrerende direktør i Boligkontoret Danmark, der administrerer over 400 boliger i Skovvejen/Skovparken for Boligselskabet Kolding.

”Og så rygtes det jo selvfølgelig også, at der både skal nedlægges og ombygges en del boliger i området, hvilket lige nu har en negativ indvirkning på efterspørgslen,’’ siger han.