18. MAR. 2020 KL. 00:00

Boligorganisationer fremrykker betalinger for millioner

bo-joergensen.jpg

"Der er en masse man kan sætte i gang for at hjælpe håndværkervirksomhederne," fortæller Bo Jørgensen, direktør for Boligselskabet Sjælland. Foto: Boligselskabet Sjælland

Flere almene boligselskaber og administrationsselskaber er parate til at gøre deres for at forsøge at holde hånden under byggebranchen, mens spredningen af coronavirus har fået større dele af det danske erhvervsliv til at lukke helt eller delvist ned.

Der fremrykkes nu betalinger for millioner.


Himmerland Boligforening, Boligforeningen AAB, Boligkontoret Danmark, BO-VEST, Glostrup Andelsboligforening, FA09, Boligselskabet Sjælland og en række andre boligorganisationer giver nu mulighed for at håndværkerne fremrykker vedligeholdelses- og renoveringsopgaver. Det sker som en håndsrækning til især de mindre virksomheder, der lige nu er hårdt presset af coronakrisen.

”Lige nu går det faktisk mest på at holde hjulene i gang, fordi vi har rigtig mange håndværkermestre og andet, som kan blive og bliver ramt af det her, og det er også i vores interesse, at de stadigvæk er der i morgen,” fortæller Bo Jørgensen, direktør for Boligselskabet Sjælland.

Renoverings- og vedligeholdelsesopgaver for 295 millioner kroner

Normalt vedligeholder og renoverer Boligselskabet Sjælland for omkring 150-200 mio. kr. om året, og ud af det, er der en del, der kan fremrykkes på den ene eller anden måde, fortæller Bo Jørgensen.

I år har Boligselskabet Sjælland renoverings- og vedligeholdelsesopgaver planlagt for 295 millioner kroner, og på mange af opgaverne har selskabet allerede fået tilbud. Så for de projekter, der allerede er planlagt, tager Boligselskabet Sjælland kontakt til håndværkerne for at høre, om projekterne kan fremrykkes. Forventningen er, at det kan lade sig gøre ved ca. en tredjedel.

Fremrykket betaling af fakturaer

Coronavirussen rammer også mange erhvervsdrivende hårdt. Boligselskabet Sjælland har allerede fremrykket betaling af fakturaer, så det nu sker med det samme, når fakturaen er godkendt, det svarer til cirka 30 millioner kroner.

Boligselskaber Sjælland planlægger også tiden efter corona. Lige nu ser boligselskabet på om det er muligt at rykke på nogle af de renoveringsopgaver, der står i stampe. Det giver ikke arbejde lige nu, men kan blive rigtig vigtigt ovre på den anden side, lyder det.

Boligkontoret Danmark giver håndsrækning

Også hos Boligkontoret Danmark, som administrerer 60 boligselskaber med mange hundrede boligområder landet over og i alt 32.000 lejeboliger, vil man gerne give de mindre håndværkervirksomheder en håndsrækning.

Boligkontoret Danmark og en række almene boligselskaber sammen om at fremrykke betalinger samt drifts- og vedligeholdelsesopgaver i boligområderne for at holde hånden under de mindre håndværkervirksomheder, fortæller Klaus Bentzen, formand for Boligkontoret Danmark.

"Vores størrelse taget i betragtning giver det god mening at give de mindre håndværkervirksomheder. At Boligkontoret Danmark og de almene boligselskaber, vi administrerer, fremrykker betalingerne betyder, at vi prioriterer at få betalt vores fakturaer hurtigst muligt til de virksomheder, der har udført arbejde for os, så de ikke skal vente på at få betaling fra os og mangle de penge i denne udfordrende situation, som vi alle sammen står i lige nu,” siger formand for Boligkontoret Danmark, Klaus Bentzen.

Ligeledes vil man hos Boligkontoret Danmark forsøge at fremrykke så mange vedligeholdelsesopgaver som muligt i den kommende tid, så håndværkerne stadig får nye opgaver ind.

Himmerland Boligforening fremrykker fakturabetalinger

Hos Himmerland Boligforening er de ved at afklare, hvor mange udendørs håndværkeropgaver og fakturabetalinger, de kan fremrykke hen over den næste tid.

”Den nuværende situation er hård for de lokale erhvervsdrivende, så derfor ønsker vi naturligvis at give en hjælpende hånd. Det gør vi med to konkrete tiltag. Vi fremrykker udendørs håndværkeropgaver, og vi fremrykker fakturabetalinger,” siger Ole Nielsen, direktør i Himmerland Boligforening.

Boligforeingen AAB fremrykker for 30 mio. kroner

Hos AAB i København, der udlejer knap 20.000 almene boliger, betaler man knap 3.000 fakturaer til en værdi af 30,9 millioner kroner før tid i marts måned, og det ligger allerede nu fast, at betalingen af fakturaer i april måned ligeledes vil blive fremrykket.


Glostrup Andelsboligforening: De små har brug for det

Også hos Glostrup Andelsboligforening har man at ændre forfaldsdatoen på alle indeværende fakturaer fra løbende måned til blot syv dage. Alt er udbetalt med forfald indtil 30. april og betaling sker aconto på udført arbejde.

"Vi har valgt at gøre dette for vores håndværkere og andre mindre leverandører. De har i disse dage brug for likviditeten. Vi som boligselskab har likviditet. Mange af vores små samarbejdspartnere er noget pressede. Det er en lille øvelse for os - og vi må hjælpe hinanden," siger Tina Tonning, forretningsfører i Glostrup Andelsboligforening.

Om skribenten

heidi_andersen.jpg
Heidi Andersen

Heidi Andersen er digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på Fagbladetboligen.dk. Derudover sørger Heidi for, at vores nyhedsbrev med spændende nyt, om den almene boligsektor, lander i din mailboks to gange om ugen.

Seneste Artikel

Forskere udfordrer regeringens præmis om behovet for en tryghedspakke

Heidi Andersen er digital projektleder i BL. Heidi arbejder med at drifte, udvikle og opdatere indhold på Fagbladetboligen.dk. Derudover sørger Heidi for, at vores nyhedsbrev med spændende nyt, om den almene boligsektor, lander i din mailboks to gange om ugen.

Seneste Artikel

Forskere udfordrer regeringens præmis om behovet for en tryghedspakke

Artikler

vi anbefaler

SOLBAKKEN DSC 6320 Boligformand: "Ghettopakken vil give store problemer"
Kryger (1) BL’s kredse er klar til nye udfordringer
Foto Holger Anderson Bent Madsen 03257 57 organisationer i appel: Danmark har brug for en folkesundhedslov
Mettemogensen Domea.Dk Foto Jacob Ljørring 6189 (3) Hun skal bygge almene boliger til delebørn
Se alle artikler ( 1843 )

0

Læseliste