Sådan undgår boligselskab udsættelser af psykisk sårbare

Psykisk sårbare kan give udfordringer for boligselskaber, andre beboere og de medarbejdere, der skal håndtere dem. Et nyt tæt samarbejde mellem Københavns kommunens boligrådgivere og driftsmedarbejdere i de Samvirkende Boligselskabers Husum-afdelinger har gjort opgaven lettere og er med til at forhindre udsættelser.

Anders Christian Hornehøj, der er driftschef for 2.000 boliger, fortæller om erfaringerne: 

Hvad er det for nogle udfordringer dine driftsmedarbejdere kan stå med i forhold til psykisk sårbare beboere?

"I Husum har vi mange små bitte lejligheder, hvor der bor folk, som er anvist af kommunen. Det er mennesker, der langt fra altid kan finde ud af at bo selv. Vi oplever støj, råben og skrigen, affald i knæhøjde og skadedyr i en hel del af lejlighederne, og det påvirker jo hele opgangen. Ind imellem er der også akut opståede ting -  en beboer, der har snittet sig i armen eksempelvis." 

Det er voldsomme ting at stå med for medarbejderne, især hvis man føler sig magtesløs, siger Anders Christian Hornehøj. 

"Det er noget, der kan påvirke den enkelte rigtig meget, og det er generelt en stor udfordring i hele branchen. Medarbejderne bliver kede af det. De vil gerne hjælpe, men ofte kan de ikke gøre meget. Boligen er ukrænkelig, og hvis beboeren ikke vil lukke op og tage imod, kan det være dybt frustrerende." 

Kender beboerne godt

Generelt har det været vanskeligt for driftsmedarbejderne at trænge igennem til de rette kanaler i Københavns kommune og chef for boligsociale indsatser i KAB Mikkel Warming opfordrede derfor Anders Christian Hornehøj til at tage en snak med kommunens særlige boligrådgivere. Ideen var, at de to medarbejdergrupper dermed kunne komme tættere på hinanden og få skabt en direkte og uformel kontakt. 

"Vi mødtes over en frokost, hvor vi talte om løst og fast, og det blev klart, hvor godt de faktisk kender beboerne. Hvis vi eksempelvis siger, at der er udfordringer med støj- og lugtgener på en bestemt adresse, så ved de præcis, hvilken beboer vi taler om, og kan tage affære, siger driftschefen."

Dialogen og det gode kendskab til hinanden har betydet, at det er blevet meget mere enkelt for driftsmedarbejderne at trykke på den rigtige knap, når de opdager mennesker, der har brug for hjælp.

"Driftsmedarbejderne er helt tæt på problemerne, fordi de kommer i opgangene dagligt og møder folk. Nu har de så en mere direkte linje til boligrådgiverne, der kan noget særligt i forhold til de udsatte beboere. Det er blevet lettere lige at gribe knoglen og ringe til Jakob, for nu kender man ham." 

Hvad er det så boligrådgiverne kan gøre?

"Boligrådgiverne har andre vinkler i kommunen, andre indgange. De kan få aktiveret de rette, hvis der skal en ekstraordinær indsats til. Jeg synes, de er deres vægt værd i guld. De er meget imødekommende og hjælpsomme, og borgerne er enormt glade for dem, så det kan være en stor lettelse, når de ringer på døren, rækker en hånd ud og siger: vi er bekymrede for dig, kan vi hjælpe? " 

Gevinst økonomisk og menneskeligt

Anders Christian Hornehøj fortæller, at driftsmedarbejderne i starten ikke havde den store fidus til beboerrådgiverne.

"Nogle var ret skeptiske over for, hvad de skulle kunne stille op. Men nu har piben fået en helt anden lyd. De er jublende lykkelige for dem." 

Før initiativet med beboerrådgiverne kunne forløbet omkring en psykisk syg beboer blive både besværligt og dyrt og måske ende med en udsættelse. Det tætte samarbejde er nu med til at forebygge, at man må sætte folk ud af deres lejligheder, for de fleste kan faktisk godt bo selv, hvis de bare får den rette hjælp på det rette tidspunkt. 

"Normalt er processen, at man - hvis der er eksempelvis lugtgener fra en beboers lejlighed - prøver at tale med beboeren selv, naboer, så bestyrelse og så går man den juridiske vej med påmindelse om at gøre rent og den slags. Og til sidst ender man måske med at måtte sætte folk ud." 

Den juridiske vej kan være nødvendig, men det bliver en udgift for alle i hele samfundet, hvis man smider folk ud, der egentlig godt kan blive boende, hvis de får noget støtte, siger Anders Christian Hornehøj. 

"Hvor skal de mennesker være, hvis ikke de skal være i vores regi? De fleste i vores lejemål kan i dag godt finde ud af det med den rette hjælp, og det er - økonomisk betragtet - en gevinst for både kommune og boligselskab at beholde dem. Men det er det jo i den grad også på det menneskelige plan. Vi får hjulpet sårbare mennesker til at få et bedre liv."