Lektiehjælps-initiativ med 'søde banditter' fortsætter

Projektet i Langkærparken i Tilst ved Aarhus har været en øjenåbner for, hvor massive og komplekse problemer nogle elever kæmper med. Lederen af det boligsociale team efterlyser fokus på “de udsatte af de udsatte.”

"Børnene er dem, de andre ikke vil lege med. De er nogle banditter. Men det er nogle søde banditter."

I Langkærparken i Tilst har 25 elever fra 6. til 9. klasse fra Tilst Skole deltaget i et særligt tilbud om lektiehjælp under coronakrisen. Det er sket i et tæt samarbejde med skolen. Mødet med børnene har givet lederen af det boligsociale team, Hans Christian Knudsen et billede af, hvor svage nogle elever rent faktisk er. Han peger nu på behovet for en særlig indsats rettet mod ’de udsatte af de udsatte.’

​Projektet er finansieret af Trygfondens AKUT-pulje​ og løber indtil sommerferien. Læs her om Hans Christian Knudsens erfaringer i frontlinjen med børnene i Tilst, hvor der er et fagligt efterslæb, der giver tanker om en fremtidig indsats.

I er gået efter gruppen af børn med de allertungeste udfordringer. Børn, der ikke nødvendigvis selv synes, de har brug for lektiehjælp. Hvordan har I motiveret dem til lektiehjælp?

"En væsentlig motivationsfaktor har været, at de ikke har kunnet mødes på kryds og tværs. Så bare chancen for at være sammen med andre har været motiverende. Når de så har prøvet det, finder de ud af, at det ikke er ‘skole’, som de kender det. Det er frivilligt, og de kan gå, hvis de vil, men de er rent faktisk blevet. Nogle er voldsomt bagud i alle fag. Sammen med lærerne har vi så prioriteret og sagt: vi ved godt, du mangler rigtig meget, men har talt med din lærer og aftalt, at du kun arbejder med dansk og matematik. Vi har forsøgt at nedbringe presset, for det har de rigeligt af i forvejen."

Hans Christian Knudsen er boligsocial leder for Det boligsociale Team i Langkærparken i Tilst, Aarhus. Han har med et nyt lektiehjælps-initiativ fået skabt ny energi hos 25 elever på 12-16 år midt under corona-sitautionen.

Hvordan har I fået kontakt til eleverne, og hvordan er de udvalgt?

"Tilst Skole har udpeget dem, og vi har haft mulighed for, at hente dem derhjemme, hvis det har været helt umuligt at få kontakt. Vi har gjort det i et enkelt tilfælde. Det kan vi, fordi vi er uden for skoleregi. Det har selvfølgelig krævet, at lærerne har indhentet samtykke fra forældrene til, at vi må henvende os direkte til deres børn. Vi har været hjulpet af, at vi i forvejen har et meget tæt samarbejde med skolen. Det har også krævet noget etik fra os. Jeg er jo ansat i samme organisation som dem, der sender dem rykkere. Vi skal holde vores sti ren og ikke videregive oplysninger. Hvis forældrene føler, vi har en spionrolle, hvor vi skal kontrollere, om de er velfungerende, ville det være dræbende."

Hvem er ’de udsatte af de udsatte’?

"De her børn er hverken i stand til selv at opsøge lektiehjælp, eller klar over, at de bør gøre det. De ser uddannelse og skole som et onde. Det er en gruppe, der ikke bliver gjort nok for, og som kræver meget. Det burde være en del af den boligsociale indsats at lave særlig lektiehjælp for de her børn, for er du tabt der i 5. - 6. klasse, risikerer du at være helt tabt i uddannelsessystemet. Børnenes forældre taler og forstår som oftest ikke dansk, og informationsniveauet er ekstremt lavt. Der er virkelig et efterslæb. I et boligområde som vores er der vel en 40-50 børn og unge, som kan betegnes som ’de udsatte af de udsatte’. Men det er ikke en kategori, man arbejder med, hverken på ghettoliste eller i kommunalt regi, og det er et problem."

Hvorfor er det et problem?

"Nogle børn er jo udfordret på ALLE parametre. De har måske psykisk syge forældre, der ikke taler dansk, de kommer i skole uden mad, i sommertøj om vinteren og følger slet slet ikke med fagligt. Skoleforvaltningen ser på barnet som fagligt udfordret, men tager ikke nødvendigvis højde for, at det går for lud og koldt vand derhjemme. Samarbejdet mellem socialforvaltning og skoleforvaltning er nærmest ikke eksisterende, og man generaliserer alt for meget. Man overser, at djævlen ligger i detaljen. At kalde en stor gruppe af børn og unge for ’udsatte’ er meget utilstrækkeligt. Der skal tænkes nyt her, og flere kræfter skal trækkes ind: det boligsociale, skolen, socialforvaltningen, psykiatrien måske - ja mange instanser."

Det her er så en indsats for de allermest udfordrede. Hvordan kan kan i mærke, at de profiterer af lektiehjælpen?

"Børn siger jo ikke nødvendigvis, at de hygger sig, men de er svære at smide ud herfra. De kan også larme meget. Jeg har kontor i samme bygning som der, hvor de er, og nogle gange må jeg lige ud og tale med store bogstaver. Det er jo de elever, der bliver smidt ud af klassen normalt. Det er dem, de andre ikke vil lege med. De er nogle banditter, men det er søde banditter. Her er de i et anderledes læringsrum, og det er mere motiverende, for de slapper af. Vi ved ikke noget om dem, om deres baggrund. Vi er ikke forudindtagede, men ser på dem med friske øjne, det reagerer de positivt på."

Kan sådan noget her fange elever, der ellers ville blive tabt i uddannelsessystemet?

"Ja, men det kræver en særlig og vedholdende indsats. Vi har fået akut finansiering fra Trygfonden og bruger derfor lønnede lektiehjælpere. Det er luksus. Til daglig har vi frivillig lektiehjælp i NGO-regi. Men der kommer den gruppe her jo ikke, så indsatsen for dem ville aldrig kunne løses med frivilligkræfter. Du kan ikke byde en sød og venlig pensioneret skolelærer at skulle rende rundt og lave psykosocialt arbejde og samtidig få noget fagligt ind i hovedet på de her børn. Samtidig ville det skræmme de velfungerende børn i den frivillige lektiecafe langt væk. Vi vil rigtig fortsætte, for der er et kæmpe behov, men vi kan ikke gøre det med frivilligkræfter alene."

Projektet løber foreløbig indtil sommerferien.

Læs her mere om de boligsociale indsatser i Langkærparken i Aarhus ved Tilst.