23. JUL. 2020 KL. 00:00

OECD anbefaler dansk model for almene boliger

oecd_.jpg

Den danske model med Landsbyggefonden er fortsat en stor inspiration for mange EU-lande.

Ny rapport fra OECD om udfordringerne med at sikre adgang til gode, betalelige boliger i Letland anbefaler dansk model som inspiration.

Letland er ét blandt flere lande i Europa, som har store udfordringer med at sikre adgang til boliger af tilstrækkelig kvalitet med tilstrækkelig lav husleje. En stor del af befolkningen bor i dag i nedslidte og usunde boliger. Samtidig mangler der boliger, som er til at betale for flere befolkningsgrupper.

Som del af OECD-projektet ”Horizontal Project on Housing” har en OECD-gruppe undersøgt og udgivet en rapport om, hvordan inklusiv og bæredygtig vækst kan fremmes i Letland gennem bedre adgang til sunde og betalige boliger.

Inspireret af forholdene i Danmark og den almene finansieringsmodel anbefales det af OECD, at det lettiske økonomi- og byggeministerium etablerer en fond, der minder om Landsbyggefonden. Styrken i modellen bygger på selvfinansiering, cirkulær økonomi og socialt ansvar med stor betydning for velfærden, lyder det.

”Herhjemme har vi gode erfaringer med at etablere sunde almene boliger og ikke mindst at sikre en høj vedligeholdelsesstand. Vi er glade for, at vi kan være med til at inspirere andre lande og ikke mindst, at OECD, bekræfter os i, at det er noget ganske unikt, vi har i Danmark med Landsbyggefonden, siger Solveig Råberg Tingey, cheføkonom i BL – Danmarks Almene Boliger.

Solveig Råberg Tingey har bidraget med inputs til OECD og haft en løbende dialog med OECD og givet input til rapporten. Sidste år præsenterede BL – Danmarks Almene Boliger desuden den ’danske model’ for almene boliger ved en konference i Riga.

Vækst gennem bedre og betalelige boliger

En stor del af boligmassen i Letland bærer præg af, at de er bygget under den Sovjetiske Æra og ikke er blevet vedligeholdt i tilstrækkelig grad. Boligerne er ikke ført med tidens krav og over en tredjedel af husholdningerne lever i dag i overfyldte boliger, og halvdelen af de mindre ressourcestærke borgere i boliger uden basis faciliteter.

Boliginvesteringer er samtidig stagneret siden 2008, hvilket har ført til begrænsninger i udbuddet af betalige lejeboliger. 

En fond kan ifølge OECD skabe den nødvendige langsigtet finansiering til renovering af de nedslidte boliger og nybyggeri af flere betalelige lejeboliger. Og det er noget, som kan skabe bedre vækstvilkår.

”Gode boligforhold har en helt central betydning for vores fælles velfærd og velstand. Det er med til at øge den generelle sundhed, trivsel og produktivitet,” siger Solveig Råberg Tingey.   

Rapporten fra OECD kan læses her

Om skribenten

kristoffer_friis_soerensen.jpg
Kristoffer Friis Sørensen

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup

Kristoffer skriver om ny arkitektur, byggeri, renoveringer, boligpolitik og fra livet i landets almene boligafdelinger.

Seneste Artikel

Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup

Fik du

læst disse?

20200528 104753 4 117Mb (1) Liliegreen: Alvorligt at så få almene boliger fra lokalplaner er blevet bygget
Morten Homann Boligdirektør: ”Vi i branchen ER de dygtigste til det, vi laver”
25674507 D842 4C1e 8544 B375c77970d3 ”Frederiksbergs grimmeste facade” vinder Renoverprisen
IMG 6998 Nyt KAB-hus: ”Vi er ikke et revisionskontor, vi er et foreningshus"
Design Uden Navn (11) Gratis håndbog til dig som almen beboer
Løb Ml Husene Gellerup 18092021 3415 113428 Se billederne: Løb Mellem Husene afviklet i Aarhus og København
Gellerup Book (1) Læs moppedrengen om den politiske by Gellerup
Foto Holger Anderson 42 Opråb fra landets 5 største byer: Lovgivning om børnepasning virker modsat
Foto Holger Anderson Mundbind Turister1 Analyse: Almene boliger skaber plads til alle i de store byer
Se alle artikler ( 2153 )

0

Læseliste