Genbrugsstedet giver besparelse på 200.000 kr. om året

I Håndværkerparken er en stor del af det, som beboerne smider væk, kilde til mere fællesskab, et bedre miljø og sparede penge – faktisk sparer afdelingerne omkring 200.000 kroner om året.

Det er det, fordi Håndværkerparken har Genbrugsstedet. Her kan beboerne aflevere alt det, som de ikke længere har brug, men som er for godt til at blive smidt ud. Håndværkerparken er en afdeling i det sydlige Aarhus under boligforeningen ALBOA

En snes frivillige sorterer og ordner alle de indleverede ting – sætter bøger på hylderne og hænger tøjet på bøjler – og så kan beboerne finde tingene på stedet, som har åbent hver onsdag og søndag.

Det kostede knapt fire millioner kroner at opføre genbrugsstedet, men stedet sparer til gengæld Håndværkerparken penge hvert år, fortæller Aase Jespersen, kasserer og en af Genbrugsstedets frivillige.

”Når skraldet kommer gennem os, inden det bliver smidt ud, så får vi mulighed for at sortere det. Det betyder, at vi sparer afdelingerne for meget af det dyreste slags affald – restaffald. Vi har engang regnet ud, at vi årligt sparer over 200.000 kroner for afdelingerne, så det varer ikke længe, før vi har tjent os selv ind igen.”

Besparelsen kommer af, at Aarhus Kommune gratis afhenter navngivne fraktioner. Jo bedre, man er til at sortere, jo mere er det muligt at spare.

”At genbrugsstedet er rentabelt, er bare en af mange gode grunde til at have et sted som dette. For vi der er frivillige, er det klart missionen om at udbrede genbrugstanken, som trækker,” fortæller Aase Jespersen.

”Vi lever i en del af verden, som har et umådeligt forbrug, og det vil vi gerne medvirke til at afbøde. Vi har også affaldsindsamlinger og forsøger i det hele taget at oplyse om forbrug og genbrug. Den eneste regel på Genbrugsstedet er, at man ikke må sælge videre, og man må ikke tage mere, end man selv og ens nærmeste kan bruge.”

Frivillighed og fællesskab

Blandt Genbrugsstedets frivillige er Aase Jespersen, som er kasserer og en af Genbrugsstedets mange veteraner.

”Genbrugsstedet har i sin nuværende form eksisteret siden 1. marts 2009. Førhen havde vi også genbrug, men det var spredt på flere afdelinger i Håndværkerparken. Et af dem brændte ned i 2005, og vi fik en forsikringssum, som vi kunne gøre noget med. Vi var en flok, som gerne ville have et samlet sted, men det var svært,” siger hun.

Det tog tre-fire år, men til sidst lykkedes det at få afdelingerne til at gå sammen om at lave Genbrugsstedet; et samlet sted til affaldshåndtering og sortering.

”I dag har vi 15-20 frivillige, som tager imod, sorterer og ordner tingene. Det er i sagens natur også os selv, der holder stedet kørende gennem møder, vagtplaner arbejdsdage og så videre.”

Langt de fleste af tingene på Genbrugsstedet kommer fra Håndværkerparkens beboere, som kan indlevere på stedet. En anden kilde til materiale er gennem et samarbejde med områdets ejendomsfunktionærer. Det betyder, at beboerne hver onsdag kan sætte storskrald uden for døren. Så henter ejendomsfunktionærerne det, og kører det til Genbrugsstedet, hvor det kommer ind i genbrugscyklussen.

En af genbrugsstedets faste brugere er 20-årige Krusemynte Sommer.

”Jeg er kommet på Genbrugsstedet, så længe jeg kan huske, så jeg er stamkunde. Genbrugsstedet er mit indkøbscenter. Gratis tøj passer strålende til min SU-indkomst, så næsten alt mit tøj kommer herfra. Jeg tager tit tøj med hjem, går i det i en periode og afleverer det så igen, så for mig er Genbrugsstedet et forstørret klædeskab.”


............................................................



Frivillig: Thomas Pedersen, 50 år

Hvorfor er du frivillig her?

Jeg begyndte som frivillig, da jeg boede i Håndværkerparken. Og selvom jeg for fem år siden flyttede ind til midtbyen i en privat lejebolig, så er jeg altså blevet ved med at være frivillig. Jeg er frivillig fordi, jeg har en oplevelse af at gøre noget godt for andre. Jeg får også selv noget social udveksling med andre frivillige og de mennesker, der bruger stedet. Jeg kan godt li’ at mærke folks forbløffelse over, at man bare kan ta’. Generøsiteten. Jeg oplever ofte, at folk spørger ’hvad koster det?’ Jeg plejer at sige ’ikke noget. Og du må også gi’ gratis!’

Hvad betyder Genbrugsstedet for området?

Folk oplever, at de har et sted tæt på, hvor de kan komme af med deres ting, det hober sig ikke op. Og så er stedet en smeltedigel. Alle mulige slags mennesker kommer her. Nogen bruger det lidt som et sted, man kan være lidt social, det handler om fællesskab og social udveksling. Jeg oplever også, at folk der ikke kender hinanden, begynder at snakke. Og så handler det selvfølgelig om at give et længere liv til alle de mange ting, vi køber.

Beboere: Ann Kristensen, 51 år, Ole Bagger, 57 år

Hvor ofte kommer I?

En gang om ugen. Typisk om søndagen.

Hvad har I fundet i dag?

Ann: Jeg har fundet en fin gul bus. Jeg samler lidt. Lidt for meget, faktisk...

Hvad er dit bedste fund?

Ole: En fed forstærker. Mine børn har også fundet mange gode ting heroppe, da de skulle flytte hjemmefra. I princippet kan du som ungt mennesker gå herop og møblere hele din lejlighed. Det er da bedre end at begynde med et lån på 20.000 kroner til nye møbler.

Beboer: Christina Rivera, 38 år

Hvor ofte kommer du?

Et par gange om måneden. Jeg har brugt stedet et års tid. Jeg husker, hvor forbløffet jeg var den første gang: Det er jo helt fantastisk, fungerer nærmest som en butik – bare med gratis ting. Stedet har betydet meget for mine indkøbsvaner - før jeg køber noget, så tænker jeg altid ’gad vide, om jeg kan finde det oppe på genbrugspladsen.’ Stedet bidrager også til, at man kommer til at møde sine naboer. Det giver noget fællesskab, vi hilser på hinanden her og kommer hinanden ved.

Hvad har du fundet i dag?

En sort bluse. Jeg tænker den vil passe godt til de kommende julefrokoster. Og så leder jeg efter noget træhegn af en slags. Man kan finde mange mærkelige ting her.